LO kritiserer regeringens boligudspil

BOLIGAFTALE: Presset på regeringen for at sætte mere gang i renoveringen af de almene boliger vokser, efter LO's næstformand kritiserer den nuværende ramme i et brev stilet til boligministeren og finansministeren.

LO og 3F slutter sig nu til den store kreds af organisationer, som kritiserer boligminister Carsten Hansen (S) og regeringen for ikke at pumpe endnu flere penge i renoveringen af den almene sektor. <br>
LO og 3F slutter sig nu til den store kreds af organisationer, som kritiserer boligminister Carsten Hansen (S) og regeringen for ikke at pumpe endnu flere penge i renoveringen af den almene sektor.
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Mads BangErik Holstein

Der er sat for få penge af til at renovere den almene boligmasse, og der er slet ingen grund til at frygte overophedning af økonomien i byggesektoren i den nærmeste fremtid.

Det er hovedindholdet i et brev fra LO's næstformand Lizette Risgaard, der dermed forsøger at øge trykket på boligminister Carsten Hansen (S) og finansminister Bjarne Corydon (S).

Brevet er en del af den konflikt, der på det sidste er opstået mellem socialdemokraterne i regeringen på den ene side – og på anden side partifæller i fagbevægelsen, blandt borgmestre og blandt lejere i den almene sektor repræsenteret ved Boligselskabernes Landsforening (BL).

Som tidligere beskrevet i Altinget, lægger boligminister Carsten Hansen i sit udspil til et nyt boligforlig op til en væsentligere lavere ramme for renoveringer af almene boliger end i de forgående år.

Vi kan have en fornemmelse af, at frygten for ophedning kan holde dem tilbage. Men vi kan se, at det ikke er det, der sker.

Lizette Risgaard
Næstformand, LO

Formelt blev den årlige renoveringsramme ved det sidste boligforlig i 2010 sat til 2 mia. årligt, men siden er der flere gange bygget oven på, så den reelle ramme har de senere år ligget på ca. 5,5 mia. Det er den ramme, Carsten Hansen nu foreslår skal være på 2,785 mia. i årene frem.

I brevet fra LO's næstformand – med Kim Lind Larsen fra 3F's byggegruppe som medafsender – kvitteres der for, at renoveringen trods alt er kommet højere op end 2 mia. Men det følges af en stærk opfordring til en højere ramme:

”Hvis det ikke sker, vil den samlede økonomiske politik bidrage til færre job i byggeriet og relevante følgeerhverv de næste år. Det er der overhovedet ingen grund til,” fremføres det i brevet, som Altinget har haft lejlighed til at se.

”Pas nu lige på”
Lizette Risgaard forklarer til Altinget, at hun har sendt brevet for at holde regeringens fokus på de vigtige arbejdspladser, der er i renoveringerne.

”Der siger vi: Pas nu lige på ikke at gøre noget, som er meget uhensigtsmæssigt,” siger Lizette Risgaard.

Hun mener, at det vil være helt forkert at lægge bånd på renoveringerne i den almene sektor ud fra en frygt for overophedning i byggeriet.

”Vi kan have en fornemmelse af, at frygten for ophedning kan holde dem tilbage. Men vi kan se, at det ikke er det, der sker,” siger Lizette Risgaard. LO går i clinch med opfattelsen af, at der skulle være risiko for overophedning af byggeriet.

”Det kan godt være, der er nogen embedsfolk eller andre, der kan bibringe politikerne den opfattelse, at der er overophedning på vej,” siger Lizette Risgaard. Det er altså ikke en vurdering som LO og 3F deler.

”Byggesektoren ligger underdrejet, og AE har vist, at der ikke er nogen grund til at bekymring for flaskehalse i byggeriet i de kommende år. Dertil kommer, at den seneste Lønstatistik fra DA viste en årlig lønstigningstakt fra byggearbejderne på blot 0,8 procent. Det er den laveste lønstigning blandt medarbejdergrupper i de private hovedsektorer,” lyder det fra LO i brevet til de to S-ministre.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansministeren til spørgsmålet om overophedning. Herfra henvises i stedet til boligministeren. Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen sender også spørgsmålet videre til boligministeren. Boligministeren oplyser gennem sin rådgiver, at ministeren ikke kommenterer de igangværende forhandlinger eller den post, han får.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Corydon

Adm. direktør, chefredaktør, Dagbladet Børsen, fhv. finansminister og MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2000)

Carsten Hansen

Selvstændig public affairs-rådgiver, formand Odense Zoo, fhv. minister (S), fhv. MF
vvs-montør

0:000:00