Debat

Ny debat: Hvad skal der i ghettopakken?

DEBAT: Altinget igangsætter en ny debat om den ghettopakke, regeringen omtaler i regeringsgrundlaget. Hvad skal pakken indeholde, hvis de udsatte boligområder skal skabe bedre integration? Mød panelet her.

Hvordan sikrer vi os, at der ikke skabes et parallelsamfund i Danmark? Det vil syv debattører diskutere i løbet af oktober og november.
Hvordan sikrer vi os, at der ikke skabes et parallelsamfund i Danmark? Det vil syv debattører diskutere i løbet af oktober og november.Foto: Malte Kristiansen/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen italesætter i regeringsgrundlaget, at indsatsen i ghettoområderne skal forbedres, så der ikke skabes parallelsamfund.

“Det er uacceptabelt, at der i Danmark findes mennesker, der reelt er isolerede fra det omgivende samfund, og som lever efter egne normer og regler,” står der i grundlaget.

Altinget har samlet et panel, der skal diskutere, hvad sådan en ghettopakke skal indholde, hvis der skal ske bedre integration i ghettoområderne.

 

Det er uacceptabelt, at der i Danmark findes mennesker, der reelt er isolerede fra det omgivende samfund, og som lever efter egne normer og regler

Uddrag fra Regerinsgrundlaget, side 24

Mød panelet her:

Kaare Dybvad (S)
Boligordfører. Kaare Dybvad er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og forfatter til bogen Udkantsmyten. Han er uddannet cand.scient. i geografi & geoinformatik fra Københavns Universitet og har forud for sit valg til Folketinget arbejdet med regionaludvikling som projektchef i Væksthus Sjælland.

Benedikte Kiær (K)

Borgmester i Helsingør siden 2014. Tidligere medlem af Folketinget for Konservative, og socialminister i 2010. Hun har tidligere været chefkonsulent i PrimeTime kommunikation og Seniorkonsulent i Kommunikationsbureauet Rostra.

Bent Madsen

Adm. direktør for Boligselskabernes Landsforening. Han har været ansat i BL siden 2001. Bent Madsen er uddannet cand.polit. Han har tidligere været ansat i Finansministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Majbrit Berlau

Formand for socialrådgiverne. Berlau er uddannet socialrådgiver. I 2012 blev hun valgt som formand for Dansk Socialrådgiverforening. Indtil da var hun fra 2007 formand i Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst og gennem otte år medlem af foreningens hovedbestyrelse.

Nanna Muusmann

Sekretariatschef i Vollsmosesekretariatet. Sekretariatet er et offentligt privat partnerskab mellem Odense Kommune, boligorganisationerne Civica, Fyns Almennyttige Boligselskab og beboerrepræsentanterne fra Vollsmose. Nanna Muusmann er cand.mag. i organisationskultur og forandringsledelse ved Center for Kulturstudier på Syddansk Universitet og i gang med en master i offentlig ledelse på SDU og Aarhus Universitet.

Carl Christian Ebbesen (DF)
Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune og medlem af KL’s bestyrelse. Carl Christian Ebbesen har været medlem af Københavns Borgerrepræsentation siden 2001 og organisatorisk næstformand for Dansk Folkeparti siden 2004. Han er uddannet civiløkonom.

Thomas Kastrup-Larsen (S)
Siden januar 2016 har han været formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og medlem af KL’s formandskab. Thomas Kastrup-Larsen er uddannet i politik og administration fra Aalborg Universitet. I 2007 blev han rådmand i Aalborg, og i 2014 kunne Thomas Kastrup-Larsen sætte sig i borgmesterstolen i Aalborg kommune.

PRÆCISERING: I en tidligere udgave af artiklen var der tilknyttet et billede af Avedøre Stationsby, med teksten at det var et af de udsatte boligområder. Dette er ikke længere tilfældet, og billedet er nu skiftet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00