Professor: Man kan ikke løse problemerne én gang for alle

Hans Skifter Andersen
Adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Meget af debatten om udsatte boligområder lider desværre af illusioner om, at man kan løse problemerne én gang for alle, blot man finder den rigtige måde at gøre det på.

I de senere år har der især været forestillinger om, at fysiske ændringer er afgørende.

Forskelle skaber segregation
Der har imidlertid altid været områder af byerne, hvor de dårligst stillede blev koncentreret. For hundrede år siden var det i København især Christianshavn og Borgergadekvarteret, senere var det brokvartererne og derefter Nordvest og Sydhavnen samt almene områder i forstæderne.

Disse koncentrationer har skyldtes stærke segregationsmekanismer i byerne som en følge af to former for ulighed – social ulighed og rumlig ulighed.

Jo større forskelle i befolkningen på rig og fattig og jo større forskelle mellem byområder, desto større segregation. De mere ressourcestærke søger mod de attraktive områder og væk fra mindre attraktive områder, især hvis disse også har en lav social status.

I stedet for spekulationer om at ændre områdernes status bør man koncentrere sig om, hvordan man får dem til at fungere bedst muligt med de eksisterende beboere.

Hans Skifter Andersen
Adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Selvforstærkende spiral skaber indvandrerområder
Tidligere forskning har vist, at det især er byområder med mange synlige sociale problemer og dårligt omdømme, der fravælges.

Ny forskning, som jeg har lavet på Statens Byggeforskningsinstitut, viser imidlertid, at det i endnu højere grad gælder, at områder med mange indvandrere fravælges af mange almindelige danskere og indvandrere.

Resultatet er, at tilflyttere til de udsatte områder især er mennesker med lav indkomst, som ikke har andre muligheder, og som også tit har sociale problemer. De mest velfungerende tilflyttere er ofte indvandrere, men de medvirker til, at området i endnu højere grad bliver set som indvandrerområde.

Alle skal have et sted at bo
Erfaringen er, at problemerne i udsatte boligområder er selvforstærkende.

Det betyder, at hvis man ikke gør noget for at modvirke dem, synker områderne længere og længere ned.

Vi har heldigvis gjort meget i Danmark for at modvirke dette, men i andre lande, som for eksempel England og USA, er det endt med, at man har måttet rive områderne ned, fordi problemerne til sidst blev helt uacceptable.

Hvis man helt skal ændre status for et udsat byområde, skal man rive en stor del af det ned og udskifte beboerne. Det er meget dyrt og ikke en metode, vi finder acceptabel i Danmark. De fattige og indvandrerne skal også have et sted at bo.

I stedet for spekulationer om at ændre områdernes status bør man koncentrere sig om, hvordan man får dem til at fungere bedst muligt med de eksisterende beboere, og hvordan man undgår, at områdernes omdømme og status forværres.