Professor: Turismevækst i sommerhusene – men de er uden kloakker og isolering

Af Anne-Mette Hjalager
Professor ved Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet

Sommerhusene er Danmarks vigtigste turismekapacitet. De bruges faktisk ikke særlig meget, og der er nemt plads til hele den vækst i antal overnatninger, som både regering, folketing, lokalbefolkning og turisterhverv gerne ser – og mere til.

For at fremme udnyttelsen af den eksisterende kapacitet er der forslag om at forlænge den lovlige udleje- og brugsperiode. Der er også planer om at give flere pensionister mulighed for at bo i deres sommerhuse hele året.

Mere liv i sommerhusområderne året rundt vil komme yderområdernes befolkninger til gode på mange måder. Men sommerhusområderne er ikke planlagt til en intensiv anvendelse. Der har desværre ikke været meget opmærksomhed på de utidssvarende miljø- og energistandarder.

Hvor kommuner og husejere i byerne gennem de senere årtier har knoklet for at spare energi og gøre udledningerne renere, er der ikke sket særlig meget i sommerhusområderne. Længere og mere udlejning til turister og pensionisters brug af husene kan uproportionalt forværre miljøbelastningen.

Ukloakeret sommerhusområde
Mange sommerhusområder er ikke kloakeret. Spildevandet ledes her ud i septiktanke, hvorfra det siver ud til omkringliggende miljø. Syddjurs Kommune udsteder med mellemrum badeforbud ved en ellers attraktiv badestrand ud for et ukloakeret sommerhusområde. Her er fastboende grundejere tilmed grebet i ulovligt at skabe overløb fra septiktankene direkte ud i vandløbene.

Der vil være en fairness i, at lempelser i reglerne med potentielle økonomiske gevinster til sommerhusejerne også afbalanceres med skærpede miljø- og energikrav.

Anne-Mette Hjalager, professor ved Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet

På Fanø har kun 300 ud af 2700 sommerhuse kloak. I kommunens spildevandsstrategi nævnes, at næringsstofudledningen har stor negativ indflydelse på øens karakteristiske bevaringsværdige vegetation. De store sommerhuskommuner er fuldstændig klar over, at det er noget frygteligt griseri for grundvand og badevand, og de har udbygningsplaner for kloaknettet.

Men det kendetegner planerne, at de rækker langt, langt frem i tid. Hjørring Kommune er ifølge spildevandsplanen måske nogenlunde i hus i 2040. Odsherred Kommune er først færdig med sin kloakering i 2042. I Guldborgsund Kommune har man fokus på, hvordan klimabaserede vandstigninger og højvandssituationer kan gøre de i forvejen kritiske kloak- og afløbsforhold endnu vanskeligere.

Nye sommerhuse skal opfylde bygningsreglementets isoleringskrav, men mange af de eksisterende godt 200.000 huse er ikke bygget til den kolde sæson, og måske er de kun nødtørftigt efterisoleret.

Sommerhuse er Wild West
Sommerhusene er i udpræget grad objekter for uprofessionelt gør-det-selv-arbejde, og meget byggeri og mange installationer tåler næppe en energimæssig efterprøvning. Lejere af sommerhuse er ofte med god grund chokerede over afregningsbeløbet for elektricitet. Man kan også spørge, om den miljømæssigt begrundede brændeovnsskrotning er nået ud til sommerhusene?

Sommerhusområderne er i nogen grad et miljø- og energimæssigt Wild West. Fremtidens turisme skal være bæredygtig – blandt andet fordi turisterne vil forvente det.

Der vil være en fairness i, at lempelser i reglerne med potentielle økonomiske gevinster til sommerhusejerne også afbalanceres med skærpede miljø- og energikrav.

Man kunne overveje at gøre nye tilladelser til pensionisters helårsbeboelse afhængig af, at det sker i kloakerede områder og i huse med et rimeligt højt energimærke. Det vil måske skabe et incitament til at få lidt mere fart på både kloakering og isolering.