Debat

R: Et sammenhængende bolig-Danmark

DEBAT: I Syd- og Sønderjylland kan boligerne ikke sælges, og i København er huspriserne eksploderet. En samlet boligpolitik for hele Danmark kan være en løsning på disse problemer, mener boligordfører Lotte Rod (R).

Hvordan skaber vi et bolig-Danmark, som hænger sammen? Boligordfører Lotte Rod (R) er åben for forslag.
Hvordan skaber vi et bolig-Danmark, som hænger sammen? Boligordfører Lotte Rod (R) er åben for forslag.Foto: Kilde: ft.dk
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg ville synes, det var spændende at udvikle en politik for hele bolig-Danmark.

Lotte Rod (R)
Boligordfører

Af Lotte Rod (R)
Boligordfører

Som ny boligordfører er jeg i gang med at læse mig ind på området. Jeg har ikke nogen svar endnu, men jeg har et spørgsmål, som trænger sig på mere end noget andet: hvordan skaber vi et bolig-Danmark, som hænger sammen?

På den ene side er der Syd- og Sønderjylland, hvor jeg kommer fra. Her skal man ikke ret langt uden for byerne, før det er svært at låne penge til et hus. Vi diskuterer det tit blandt os radikale, og én af vores egne byrødder har svært ved at låne til et hus i en landsby, fordi banken ikke kan vide, om det kan sælges igen. Og som han siger, bliver det jo i hvert fald ikke nemmere at sælge, hvis ingen må købe.

Bevægelsen fra land til by
I København er situationen modsat. Det strømmer til med tilflyttere. Huspriserne er eksploderet, så mange mennesker med almindelige lønninger har svært ved at få råd til at bo der. Selvom andelene stadig huser flere mennesker med lavere indkomster end ejerlejlighederne, er de også blevet dyrere. Og mange studerende leder mere eller mindre desperat efter billige boliger.

Fakta
Boligdebatten på Altinget: by og bolig har til formål at fokusere og styrke den boligpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: by og bolig derfor eksperter, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for boligområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Det er den samme bevægelse fra land til by, som giver problemerne. Alligevel har vi det med at have helt isolerede diskussioner om studieboliger eller nedrivningspuljer. Jeg ville synes, det var spændende at udvikle en politik for hele bolig-Danmark. Og jeg hører gerne tanker og ideer - eller forslag til folk, der er gode at snakke med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lotte Rod

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00