Rådgivere: Der er behov for et bredere tryghedsbegreb

Af Britta Thomsen, Tina Gudrun Jensen & Kasper Krog Pedersen

Rådgivere, Gemeinschaft

Tryghed udgør sammen med forebyggelse af negativ social arv den nye overordnede ramme for det boligsociale arbejde. Det sker med Landsbyggefondens pulje til boligsociale indsatser for 2015-18, hvor alle boligsociale helhedsplaner skal søges med disse to temaer som overskrift. Men risikerer vi – nu når tryghed bringes i fokus - at nedprioritere alt det gode arbejde, der er gjort for at styrke fællesskaber, understøtte medborgerskab og aktivere naboskabet? Og kommer vi dermed til at skylle selve forudsætningen for tryghed ud med badevandet? Hvis dette ikke skal ske, er det afgørende med et bredere tryghedsbegreb, der også medtænker relationer mellem beboerne i de særligt udsatte boligområder.

Tryghed og utryghed
Tryghed er ligesom sundhed noget, vi taler om, når den mangler, og derfor forbindes ordet tryghed oftest med sin modsætning – utryghed. Når overskriften er tryghed, er det derfor naturligt at vende blikket mod alt det utrygge: indbrud, hærværk, ballade, bander, radikalisering, larm og rod. Det fører til, at de løsninger, der umiddelbart byder sig til, er politi, overvågning og kriminalpræventivt arbejde. I mere end én forstand rettes lyset mod de utrygge og mørke områder. Der er selvfølgelig nogle konkrete problemer med utryghed i boligområderne, som beboerne har et legitimt krav på bliver løst af myndighederne. Men selv om området er oplyst og politiet holder om hjørnet, er det ikke nogen garanti for at beboeren føler sig tryg.

Tryghed gennem relationer
Når man undersøger kvalitativt, hvad der gør folk trygge, finder man frem til, at det især handler om interaktionen mellem mennesker på stedet. Man føler sig tryg, der hvor man færdes hjemmevant, hvor der i indretningen af omgivelserne er tegn på menneskelig omsorg, og hvor der er mennesker, der anerkender ens tilstedeværelse. Derfor betyder det noget, at man hilser på sin nabo, og at man ved, hvem de unge er, der hænger ud henne på hjørnet. Og det betyder noget, at man har mødt nogle af de mennesker, der har en anden alder og etnicitet end én selv, og derfor ved, at flertallet, ligesom én selv, ønsker at bo i et rart og trygt område. Tryghed er nemlig ikke alene noget, som myndigheder kan give til borgerne, det er først og fremmest noget, som borgerne deler mellem hinanden. Her skal man holde sig for øje, at der er mange nuancer af fællesskab, og at nogle beboere kan opleve et godt og tryghedsskabende naboskab uden at indgå i et altomfavnende socialt fællesskab med de andre beboere. Naboskabet udgør først og fremmest en forbindelse, en fornemmelse af fællesskab, der opstår ud af de daglige møder med andre beboere. Naboskabspraksisser har ofte stor betydning, selvom beboere ikke tillægger dem en sådan. Gennem handlinger som at hilse, sludre og hjælpe består hverdagslivet i et boligområde af virksomme sociale relationer.

Lokale udfordringer, lokale løsninger
Byplanspolitiske perspektiver på utryghed og tryghed adskiller sig ofte fra beboeres egne perspektiver. I stedet for at behandle symptomet – utrygheden – bør vi se på, hvad der er forudsætningen for, at man kan føle sig tryg. Derfor er det en god ide at undersøge lokalt, hvordan beboerne forstår og oplever tryghed. Det skaber viden om, hvordan man kan tilrettelægge en tryghedsindsats, der er lokalt forankret og tager udgangspunkt i beboernes ressourcer og samtidig opbygger deres kompetencer til at handle i fællesskab i forhold til udfordringerne i boligområdet. Med et begreb fra klimatilpasningsområdet, så handler det om at skabe resiliente boligområder. Det vil sige, boligområder, hvor beboerne er en del af løsningen.

Tryghed er nemlig ikke alene noget, som myndigheder kan give til borgerne, det er først og fremmest noget, som borgerne deler mellem hinanden. Her skal man holde sig for øje, at der er mange nuancer af fællesskab

Britta Thomsen, Tina Gudrun Jensen & Kasper Krog Pedersen
Gemeinschaft

Et bredere tryghedsbegreb
Landsbyggefondens overordnede tema om tryghed kan godt forstås bredt, så det kan rumme de gode boligsociale indsatser, der får naboskab og fællesskaber til at vokse. Men det kan kun lykkes, hvis alle aktører holder fokus på at tale om tryghedens nuancer, både når de fremtidige boligsociale indsatser planlægges i boligorganisationer og kommuner, og når der tales om tryghed med beboerne. Tryghed er nemlig en merværdi, der vokser ud af beboernes lokale naboskab og fællesskab, samt deres mulighed for at handle på utrygheden som medborgere, dvs. sammen med andre personer, der bor på samme sted.  Glemmer vi det, taber vi de erfaringer og indsigter på gulvet, der på langt sigt er forudsætningen for trygge boligområder.