Rum til alle

Markedet flyder ikke over med billige boliger, og det er ikke et luksusproblem, hvor privilegerede unge ikke vil bo mere end to kilometer væk fra rådhuspladsen i Danmarks største byer. Det er et samfundsproblem, der skal tages hånd om politisk.

Jane Sandberg
Direktør i Arkitektforeningen

Af Jane Sandberg
Direktør i Arkitektforeningen

Antallet af unge hjemløse er næsten fordoblet på 4 år. Det tal må frygtes at stige i forlængelse af kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar i år.

Den virkelighed, de unge på uddannelseshjælp vågnede op til nytårsmorgen, betød, at de her i 2014 vil kunne betale 3000 kr. om måneden for en bolig. Den slags boliger er der ikke mange af – heller ikke i det almene.

I Boligselskabernes Landsforening oplever de, at tidligere beboere må flytte, når offentlige ydelser svinder. Der er samtidig ikke udsigt til et markant løft af billige boliger i de store byer.

Lige inden reformen blev gennemført, sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i Jyllands-Posten, at de unge må finde noget billigere at bo i. Det er dog ikke så let.

Markedet flyder ikke over med billige boliger, og det er ikke et luksusproblem, hvor privilegerede unge ikke vil bo mere end to kilometer væk fra rådhuspladsen i Danmarks største byer. Det er et samfundsproblem, der skal tages hånd om politisk.

Samtidig siger reglerne nu engang, at kommunerne ikke må udleje boliger under markedsværdi, så det nytter ikke, at tvangsflytte de unge. De vil stadig ikke have råd.

Den nye kontanthjælpsreform stiller altså de unge i en situation, hvor det er rigtig svært at betale for en bolig. Og så længe, der ikke er billige boliger nok, så har vi et efterslæb, som det må være det offentliges opgave at gøre noget ved.

Man kunne med fordel tænke sig, at nye billige, almene boliger kan skabes gennem renovering og transformation af eksisterende bygninger.

Det er en tanke, jeg håber, vil få fylde, når Folketinget i løbet af foråret igangsætter de boligpolitiske forhandlinger. Her vil det være helt på sin plads, at regeringen lægger op til at løse de massive udfordringer på boligområdet, som kontanthjælpsreformen vil medføre.

For Mette Frederiksens logik i ovennævnte interview i Jyllands-Posten forudsætter, at andre borgere skal tage over, der hvor samfundet svigter. De unge må flytte under andres tag. Men ikke alle er så heldige, at deres nærmeste både har fysisk plads og mentalt overskud til at huse dem i en svær tid.

Nogle af de unge vil derfor ende på gaden. Det er der, de kan finde et hjem, når vi andre svigter. Det er ganske enkelt ikke rimeligt.