Debat

S: Uforståelig borgerlig modstand mod blandede byer

DEBAT: Det er ubegribeligt, at Venstre vil droppe den tidligere regerings lempelser af planloven, der har sikret, at borgere fra alle samfundslag får mulighed for at bo i byerne, skriver Kirsten Brosbøl (S). 

Det er ubegribeligt, at Venstre vil droppe de lempelser af planloven, der har sikret, at borgere fra alle samfundslag får mulighed for at bo i byerne, skriver Kirsten Brosbøl (S). 
Det er ubegribeligt, at Venstre vil droppe de lempelser af planloven, der har sikret, at borgere fra alle samfundslag får mulighed for at bo i byerne, skriver Kirsten Brosbøl (S). Foto: Claus Bjørn Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kirsten Brosbøl (S)
Erhvervsordfører og tidl. miljøminister

Jeg har svært ved at se, hvordan man kan have modstand mod, at borgere fra alle samfundslag får mulighed for at bosætte sig i byerne, mødes i den lokale købmand, have børn i samme folkeskole og være tæt på deres arbejdsplads.

Argumentet om, at planloven forhindrer udvikling og nye arbejdspladser i hele landet, har efterhånden været et par gange rundt i manegen.

Fakta
Fra 30. september og en måned frem tager Altinget: by og bolig og Altinget: miljø planloven op til debat.

Følg debatten her

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Og ja, der er bestemt steder, hvor vi bør se på, om planloven kan blive mere fleksibel. Det tog vi fat på, da vi havde regeringsansvaret, og den linje ønsker vi at fortsætte. Men nej, i Socialdemokratiet ser vi – modsat regeringen - ikke en total liberalisering af planloven som den snuptagsløsning, der kan få sat gang i hver en vandkant og hver en landsby i hele Danmark. Der skal mere til.

Der er dog særligt ét element af regeringens liberaliseringsiver i forhold til planloven, som jeg ikke begriber. Og det er, hvorfor regeringen mener, at det vil skabe udvikling og arbejdspladser at droppe vores lempelse af planloven, der har givet kommunerne mulighed for, at op til 25 procent af boligmassen i nye boligområder kan være almene boliger. Boliger, som er til at betale for almindelige lønmodtagere. For mig hænger det simpelthen ikke sammen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Kommuner vil have almene boliger 
Kommunerne har længe hungret efter at kunne komme til at planlægge og bygge nye almene boliger. Vi gav dem et nyt redskab, som allerede bliver brugt flittigt i de største byer. I alt har Københavns Kommune planer om at bruge loven i forbindelse med opførelsen af 3.600 almene boliger på 14 konkrete lokaliteter frem mod 2025. Og med lovændringen i hånden vil Aarhus Kommune blandt andet bygge 1600 almene familieboliger og 1600 almene ungdomsboliger. Til gavn for mennesker med helt almindelige indkomster, der vil få mulighed for og råd til at bo tættere på deres arbejdspladser i byerne.

Jeg har svært ved at se, hvordan man kan have modstand mod, at borgere fra alle samfundslag får mulighed for at bosætte sig i byerne, mødes i den lokale købmand, have børn i samme folkeskole og være tæt på deres arbejdsplads. For det er jo, når vi kender hinanden på tværs af samfundslag, at vi skaber forståelse og styrker sammenhængskraften i vores samfund. Det sikrer mangfoldighed og alsidighed i vores byer.

Drop det ideologiske filter 
Flere gange har jeg hørt borgerlige politikere sige, at vores lempelse af planloven, der åbnede for flere almene boliger, lige frem er ekspropriation i det skjulte og en knægtelse af den private ejendomsret. Men det bliver ikke mere rigtigt af at blive gentaget mange gange. Der kan ikke ske tvangssalg. Planlægning efter planloven er erstatningsfri regulering, og der er ikke er tale om ekspropriation. Omvendt er det et redskab, der sikrer, at vores byer får blandet beboersammensætning, og at det ikke kun er folk med en tyk tegnebog, det kan bo de attraktive steder.

For mig er det præcis dét, planloven kan, når den fungerer – at sikre netop mangfoldighed, alsidighed og udvikling. Både ved vandkanten, i landdistrikterne og i byerne. Lad os nu se på planloven med fornuft og ikke gennem et forvrængende ideologisk filter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Brosbøl

Bestyrelsesformand, Danmarks Klimaskovfond, direktør og stifter, 2030beyond, medlem, 2030-panelet, forperson, Det Politiske Akademi
master i freds- og konfliktstudier (Sussex Uni. 2003), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2005)

0:000:00