Sådan puster du liv i en ghetto

Boligforening satser alt på civile aktører, når de bygger for milliarder i socialt udsatte boligområder. Socialøkonomiske virksomheder og foreninger kan det, som vi ikke kan, siger direktøren.

Almene boligorganisationer har sammen med Aalborg Kommune og en række civile aktører forvandlet Aalborg Øst fra uroplaget ghetto til eftertragtet boligområde.
Almene boligorganisationer har sammen med Aalborg Kommune og en række civile aktører forvandlet Aalborg Øst fra uroplaget ghetto til eftertragtet boligområde.Foto: /ritzau/SCHÜTZE RENÉ
Claus Nordahl

Hvordan får du bugt med kriminalitet, arbejdsløshed og dårligt ry i et socialt belastet boligområde i Aalborg?

Først strækker du byggelovgivningen til kanten. Så river du tre boligblokke ned og erstatter det med 7500 kvadratmeter sundheds- og kvarterhus. Dernæst giver du gratis husly til socialøkonomiske virksomheder og fylder resten af lokalerne med alt fra politi og læger til erhvervsvirksomheder. Det gjorde Himmerland Boligforening i hvert fald.

"Vi er ikke skide gode til at skabe indhold”
“Vi er rigtig gode til at bygge, men vi er ikke skide gode til at skabe indhold. Derfor er vores samarbejder med civilsamfundsorganisationerne så unikke,” siger Ole Nielsen, direktør i det almennyttige boligselskab Himmerland Boligforening.

Boligforeningen står i spidsen for en byfornyelse af det førhen uroplagede og stærkt belastede Aalborg Øst. Gennem massive milliardinvesteringer i renovering og nybyggeri har kommunen i samarbejde med almene boligselskaber, private entreprenører og civilsamfundsorganisationer forvandlet området til et attraktivt boligområde med højere gennemsnitsindkomst, mindre kriminalitet og mere foreningsliv.

“Området er et af de steder i Aalborg, der bliver investeret mest i, og hvor der er allermest perspektiv. Der bliver bygget alle steder, og folk er begejstrede og stolte af det,” siger Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune.

Ole Nielsen mener, at de civile aktører i området har en del af æren for den succes, og han er derfor på jagt efter nye samarbejder.

“Vi har konstant armene ude for at lave samarbejder med foreninger og socialøkonomiske virksomheder. De har et hjerte, der bløder for en sag. Og rigtig mange gange har vi samstemmende interesser. De har nøglen til at vende udviklingen sammen med os,” siger direktøren.

Lokkemad for læger
Ole Nielsen er en af frontløberne hos de almennyttige boligselskaber, der i stigende grad samarbejder med sociale aktører. For fem år siden overbeviste han beboerne på Fyrkildevej i det østlige Aalborg om, at de skulle lade tre af deres boligblokke rive ned. Til gengæld lovede han, at han ville erstatte det med et 7500 kvadratmeter flot hus, der ville skabe aktivitet og liv i området. Ikke mange troede på ideen, men kommunen var desperat efter at få vendt udviklingen i området. Så da Ole Nielsen tilfældigt sad til møde med en forvaltningsdirektør i kommunen, der bad ham om at finde et lokale, der kunne lokke praktiserende læger til området, var hans svar klart.

“Vi bygger sgu et hus til dem, sagde jeg. Og det var måske lidt dumt, for direktøren tog mig på ordet,” siger Ole Nielsen, der straks begyndte at realisere drømmen om et sundheds- og kvarterhus, der kunne skubbe til udviklingen i området

“Pludselig voksede det helt vildt. Vi fik Landsbyggefonden, Realdania, regionen, og kommunen med. og vi havde en fælles tro på, at det her kan lykkes,” Siger Ole Nielsen.

Politiet flyttede ind
Kort tid efter etableringen fik han en en toneangivende hudlæge i byen til at flytte til området. Derefter flyttede tre praktiserende læger ind, og så tog det fart.

“Vi fik regionen til at afholde undervisning derude, kommunen til at sende sundhedsplejersker og jordemødre derud. Vi ville samle alt det nære. Derefter kom apoteket. psykologerne og de andre erhvervsdrivende. Og for at skabe tryghed, fik vi politiet til at flytte ind,” siger Ole Nielsen.

Men for at skabe sammenhængskraft i området, manglede der en cafe i bygningen, fortæller direktøren. Men boligforeningen havde ikke erfaring med at drive en cafe, og de troede heller ikke på, at de kunne finde ud af det.

“Hvis jeg kunne drive cafeer, så havde jeg været ansat i hotelbranchen, og ikke i boligsektoren. Samtidig ville vi gerne have en aktør ind, som kunne tage et socialt ansvar,” siger Ole Nielsen og fortsætter.

“Det kræver et social engagement hos en virksomhed, hvis de skal være i det her område. I vores boligområde er der mange, der ikke er på den grønne gren, og dem skal man kunne omfavne.”

Gratis lokaler virker
Derfor fik Himmerland Boligforening kontakt til den socialøkonomiske virksomhed Kaffefair, der arbejder for at fremme beskæftigelse og unges mulighed for uddannelse. Ole Nielsen fik derfor en ny ide.

“Jeg spurgte dem, om de var interesseret i at få lokalerne gratis. De skulle betale alle driftsudgifter, og vi ville intet have med økonomien af cafeen at gøre. Det var et drømmescenarie for os. og vores beboere ville kunne få et godt og billigt måltid mad,” siger Ole Nielsen.

Kaffefair kunne godt se et fornuftigt kundegrundlag med den store aktivitet i huset. Og kort tid efter fyldte 28 brogede medarbejdere huset med duften af bagværk og lækre retter.

“Sidst jeg holdt møde i cafeen, kunne jeg høre en ansat og en ung kontanthjælpsmodtager tale sammen. Den unge mand ville ikke passe sin skole, men medarbejderen fik overbevist ham om, at han skulle fortsætte,” siger Ole Nielsen og tilføjer.

“Det kunne vi jo aldrig gøre som boligselskab. Men ved at lave samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed som Kaffefair, så får vi den medmenneskelighed og omsorg med i købet, og det er vigtigt, når vi skal vende et belastet område.”

Samme model - nu med fitness
Efter etableringen af cafeen sad Ole Nielsen en dag og snakkede med direktøren for Fokus Folkeoplysning, Bjørn Salling, der driver Kaffefair og en række andre socialøkonomiske virksomheder.

“Bjørn Salling fortalte, at de også drev noget der hed Fokus Fitness. Og som boligforening kommer vi aldrig til at kunne drive et fitnesscenter. Men jeg spurgte, om vi skulle lave samme model med gratis lokaler, for vi ville gerne give vores beboere muligheden for at finde et fællesskab om motion,” siger Ole Nielsen.

Bjørn Salling sagde ja, og fyldte lokalerne med fitnessmaskiner, som mere end 700 beboere i dag har gavn af.

“Vores beboere kan i dag være sammen om at motionere i deres lokalområde for 65 kroner om måneden. Det er genialt,” siger Ole Nielsen, der har svært ved at få armene ned over samarbejdet.

Autister digitaliserer 7000 mapper
Sidenhen har Himmerland Boligforening skabt flere samarbejder med både foreninger og andre socialøkonomiske virksomheder. Et af de største er med den socialøkonomiske virksomhed, Special Minds, der beskæftiger mennesker med en autismeprofil.

Boligforeningen skulle have indscannet og journaliseret alle dens dokumenter på deres 7000 lejemål. I alt 7000 mapper.

“Medarbejderne indscannede og journaliserede 99,9 procent af samtlige dokumenter uden fejl. Det er en ekstrem høj kvalitet, og så er det et vigtigt projekt, vi har anbefalet alle vores kollegaer i branchen,” siger Ole Nielsen og fortæller, at han mener, at boligforeningen har et særligt samfundsansvar, som også skal effektueres andre steder end blot i hans egen boligforening.

Nyt center for samskabelse
Sammen med Landsbyggefonden, Aalborg Kommune og en række centrale aktører har Ole Nielsen også skabt initiativet Center for Samskabelse. Det overordnede formål  er at samle alle gode kræfter om en indsats, der skal sikre den fortsatte udvikling i bydelen. Og en af de første resultater fra centret har været at lave et samarbejde med det lokale erhvervsnetværk med 160 medlemsvirksomheder.

“Netværket har fået sekretariat sammen med os i sundheds- og kvarterhuset. Det vil sige, at  160 virksomheder har deres daglige gang lige midt i vores boligområde. Og når vores beboere har brug for at komme i praktik, så har vi virksomhederne lige ved hånden, det er fandme helt vildt,” siger Ole Nielsen.

“Vi er ikke psykologer, men vi kan tilbyde noget andet”
Samtidig har boligforeningen gået ind i et samarbejde med de tre lokale skoler for at støtte både eleverne og lærerne, når der er problemer.

“Vi er ikke psykologer, men vi kan tilbyde noget andet. Vi bygger for 1,5 milliarder kroner i nærområdet, så vi har blandt andet taget skoleklasser med ud til vores byggeledere og arkitekter og ind på mit kontor. De har problemer med at samarbejde, og der kan vi vise dem, hvordan samarbejde fungerer ude i virkeligheden,” siger Ole Nielsen og holder en lang pause.

“Mit personale skal heller ikke glemme, hvorfor vi er her. Vi er her for de her unger, og de skal ses. Halvdelen af børneflokken bor i vores boliger. Det er vores børn,” tilføjer direktøren.

Men selvom hjertet er blødt hos Ole Nielsen, skal man ikke tage fejl af forretningsgenet hos direktøren. For sammen med ethvert socialt engagement fra direktørens hånd er der et fokus på afkastet. Afkastet til hans beboere.

En studehandel med Lynge Jakobsen
Et godt eksempel er boligforeningens sponsorat til boldklubben “AaB af 1885”. Her nøjes direktøren ikke med at købe synlighed med sponsoratet. Ole Nielsen har fået med i aftalen, at boligforeningens beboere ved hver superligakamp kan trække lod om 50 fribilletter. Og så fik han med i aftalen, at den tidligere sportsdirektør for AaB, Lynge Jakobsen, skulle lave boligsocialt arbejde i Aalborg Øst.

“Nu har han et kontor ude i vores Sundheds- og kvarterhus, hvor han nu har etableret et foreningssamarbejde i bydelen. Han har en enorm tiltrækningsevne på mindre fonde og virksomheder, og det får området rigtig meget gavn af.” siger Ole Nielsen.

Om kort tid offentliggør boligforeningen endnu et samarbejde med en civil aktør. Med hvem vil direktøren ikke løfte sløret for. Men det handler om mad, fortæller han. Og han er helt sikker på, at det ikke bliver det sidste samarbejde med aktørerne i civilsamfundet.

“De gik helt til grænsen af paragrafferne”
På borgmesterkontoret i Aalborg er der stor respekt for det arbejde og den alternative tilgang, som Ole Nielsen og hans kolleger har til arbejdet i de sociale boligområder.

“Hvis vi skal flytte en hel bydel, så nytter det ikke noget, at det bare er kommunen eller boligforeningen, der laver en indsats. Vi bliver nødt til at få alle med. Og den vigtigste ressource i et boligområde er de mennesker, der bor der,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Han er stolt af den udvikling, som Aalborg Øst er midt i, og han tilskriver meget af æren til Himmerland Boligforening.

“Det er lykkedes at engagere borgerne, og vi har en boligforening, der var parat til at gå helt til grænsen af paragrafferne i forhold til, hvad der kan lade sig gøre,” siger borgmesteren og uddyber.

“Da vi lavede Sundheds- og kvarterhuset, strakte vi måske lovgivningen en anelse i forhold til at bygge nyt, når det egentlig var en renovering, men projektet er jo blevet fantastisk.”

Ole Nielsen deler begejstringen både for de etablerede projekter og de nye, som er i støbeskeen. Og også her ønsker direktøren at række ud til alternative samarbejdspartnere.

“Vi arbejder bedst sammen med nogen, der kommer med en ide og ikke et færdigudviklet projekt. Derfor skal foreningerne og de socialøkonomiske virksomheder komme til os så tidligt som muligt, for så kan vi udvikle et projekt sammen,” siger Ole Nielsen, der gerne hører fra andre aktører, der mener, de kan løfte noget i hans boligområder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Kastrup-Larsen

Direktør for Professionshøjskolen UCN Erhverv, fhv. borgmester (S), Aalborg Kommune
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1999)

0:000:00