Ser du kun dig selv i spejlet?

DEBAT: Det er strengt nødvendigt med byplanlægning, der inkluderer alle samfundsgrupper. Ellers mister vi tilliden til hinanden. Det skriver adm. direktør for Arkitektforeningen Jane Mylenberg Sandberg.

Anne Hauge

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er fremsynede og fællesskabsbevidste arkitekter, designere og planlæggere, der i samarbejde med andre faggrupper skaber de fysiske rammer for fællesskab i vores byer. Og her spiller den almene sektor og de lovgivende myndigheder en kæmpe rolle.
Jane Mylenberg Sandberg
Direktør for Arkitektforeningen

Fakta

Bland dig!
Send dit indlæg til [email protected] og deltag i debatten.

Af Jane Mylenberg Sandberg
Administrerende direktør for Arkitektforeningen

Tænk, hvis vores danske byer ikke var opdelt i tydelige sociale grupperinger, men i stedet var inkluderende byer med plads til alle?

Igennem de seneste uger har der i pressen været fokus på, at danskerne lever mere og mere i opdelt i de store danske byer. Vi lever i siloer, hvor vi kun møder dem, vi i forvejen kender, eller som ligner os selv til forveksling i forhold til uddannelse, job og indtægter.

Og de, der ikke ligner os selv? De bor i den anden ende af byen, og vi møder dem ikke engang på cykelstien eller i supermarkedet, for vi behøver ikke engang færdes de samme steder.

Tillid fordrer kendskab

Det store fællesskab er afløst af små interessefællesskaber. Og vi er alle sammen tabere i det spil. For hele vores verdensberømte samfundsmodel er bygget op omkring, at vi har tillid til hinanden. Tillid fordrer kendskab. Og det er netop bekendtskabet, segregeringen slår ihjel.

Det er den helt essentielle sociale kontakt mellem borgerne i velfærdssamfundet, der er på spil i de opdelte byer, for hvis vi ikke kender hinanden på tværs af sociale skel, mister vi fundamentet for vores samfundsmodel.

Diskussionen om opsplitningen mellem rig og fattig blev blandt andet vakt til live, fordi tænketanken Byen 2025 afleverede sine anbefalinger til minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) i midten af marts. Jeg sad selv med i tænketanken og er glad for den endelige rapport og især den efterfølgende debat.

Det væsentligste er selvfølgelig at se, om debatten afføder reelle politiske forandringer. I Arkitektforeningen vil vi i hvert fald holde politikerne på sporet, så rapporten ikke blot ender som endnu en stak papirer i bunken.

Tænketankens visioner ligger helt i tråd med Arkitektforeningens arbejde for at skabe danske byer, der er inkluderende, åbne og tilgængelige. Det var derfor en af mine mærkesager i arbejdet at få det gjort helt klart, at den gode by er der, hvor der er plads til alle på tværs af boligkvarterer og bydele.

Nye fællesskabsboliger

Byen skal skabe sociale sammenhænge og være imødekommende for alle, og det skal være nemt og attraktivt at være en del af byen og indgå i fællesskaber.

Derfor handler en af tænketankens helt centrale anbefalinger da også om at udskrive en konkurrence om nye fællesskabsboliger, der styrker fællesskabet i et boligområde uden at lukke for den resterende bydel.

Den almene sektor er eksperter i at skabe sammenhold og fællesskab mellem forskellige grupper af mennesker.

Tag for eksempel Skjødtgården i landsbyen Vestrup uden for Randers. Her er en gammel gård blevet bygget om til almene boliger. Når de unge tager ind på arbejde, køber de mad med hjem til de ældre, der så til gengæld passer børnene, når forældrene skal ud.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er fremsynede og fællesskabsbevidste arkitekter, designere og planlæggere, der i samarbejde med andre faggrupper skaber de fysiske rammer for fællesskab i vores byer. Og her spiller den almene sektor og de lovgivende myndigheder en kæmpe rolle.

Kun ved at samarbejde kan vi fremtidssikre fællesskabet. Faktisk har vi ikke noget valg, hvis vi vil fremtidssikre velfærdssamfundet.

Politik har aldrig været vigtigere