Skaber blandede boligformer social lighed?

Af Hans Thor Andersen
Forskningschef, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)

Gert Nielsen igangsatte en stafetdebat om voksende segregation i danske byer, og undervejs har diskussionen bevæget sig via Frank Jensens ønsker om sikring af den mangfoldige og bæredygtige by, via en ændring af planloven, et ønske Ida Auken afviser til fordel for levende, grønne og sunde byer, der kan skabe vækst og beskæftigelse, mod Jens Kvorning, der endeligt stiller spørgsmål ved den store betydning af boligbyggeriets ejerform, for så vidt angår byernes bæredygtighed og fragmentation.

Begreber som mangfoldighed, bæredygtighed, fællesskab, livskvalitet m.m. indgår som centrale honnørord for den fremtidige byudvikling. Hvem kan være uenig i det?

Debattens afsæt
Gert Nielsen indledte stafetten med at konstatere at, "vi bor mere og mere socialt opdelt i Danmark". Nu er begrebet socialt ganske bredt og kan dække over en lang række forhold; det være sig familieforhold, alder, indkomst- og beskæftigelsesforhold, uddannelsesbaggrund, sundhedstilstand, etnisk eller religiøs baggrund og meget andet.

Typisk har analyser af danskernes segregation beskæftiget sig med arbejdsmarkedstilknytning og indkomst. Formentlig fordi de fleste umiddelbart kan forstå relevansen, og fordi der eksisterer gode registerdata på feltet. Jeg kender ikke analyser, der inddrager alle sociale forhold, og kan derfor hverken af- eller bekræfte Gert Nielsens konstatering i almindelighed.

Senere fastslår Gert Nielsen, at segregationen har "... mange negative konsekvenser i skoler, børneinstitutioner og den måde, vi omgås hinanden på ..." og endelig fastslår han, at for at modvirke disse uheldige udviklingstræk skal vi blandt andet skabe "... blandede byer med forskellige boligformer i samme område".

Ønskes en lavere grad af segregation, er større social lighed det bedste middel. Og her handler det især om at give samfundets svageste borgere en ekstra håndsrækning.

Hans Thor Andersen
Forskningschef på SBi

To centrale postulater i debatten
Det sidste afsnit rummer to centrale postulater, dels at segregationen har negative effekter på det sociale liv (må antages at gælde især de mindre priviligerede byområder), dels at dette kan bekæmpes gennem at bygge forskellige ejerformer klos op ad hinanden. Begge dele er omtvivstet rent fagligt, og uden at der er entydige konklusioner på de efterhånden mange danske og internationale undersøgelser.

Den første påstand forekommer indlysende rigtig, men ved nærmere overvejelse er det ikke så nemt at eftervise: Arbejdsløshed er for eksempel ikke en smitsom sygdom, der erhverves gennem kontakt med andre arbejdsløse, og antagelsen om, at vore holdninger påvirkes af omgivelserne, er både plausibel og alt for enkel, når omgivelser reduceres til den boligejendom, vi tilfældigt bor i. De fleste borgere i Danmark påvirkes formentlig primært gennem medier, uddannelsessteder, familie, venner og bekendte, mens naboer tit er nogle, man nøjes med at hilse på.

Den anden påstand forudsætter, at ved at bringe forskellige sociale grupper tæt sammen vil der opstå en positiv effekt; erfaringer fra Amsterdam tyder ikke på det, og i al stilfærdighed vil jeg også pege på, at den blandede boligsammensætning på Nørrebro (hvor ejerlejligheder, almene boliger, andelsboliger samt private udlejningsboliger er blandet godt sammen), ikke har fået middelklassen til at sende sine børn på den lokale kommuneskole.

Lighed det bedste middel
Byernes sociale opdeling er, som Jens Kvorning peger på, en kompleks sag; naturligvis betyder det lokale boligmarked og dets ejerformer en hel del for rekrutteringen til et område. Men det gør alders- og familieforhold også. Unge vil gerne til byernes centrum og leve livet, mens børnefamilierne gerne søger mere plads og eventuelt skoler med et godt ry. Dette er næppe en
segregation, der skaber afgørende problemer.

Evnen til at realisere sine ønsker hænger nøje sammen med den enkeltes ressourcer (uddannelse, beskæftigelse, indkomst, familieforhold og sociale netværk). I en markedsøkonomi er pris og betalingsevne afgørende parametre - også på boligmarkedet. Ønskes en lavere grad af segregation, er større social lighed det bedste middel. Og her handler det især om at give samfundets svageste borgere en ekstra håndsrækning.

Jeg vil gerne give stafetten videre til professor John Andersen, der gennem en årrække har arbejdet med muligheder for at styrke lokale kræfter i udsatte boligområder (empowerment).