Stærk aftale om de udsatte boligområder

Af Benedikte Kiær (K)
By- og boligordfører

Det er som bekendt nemmere at forebygge end at helbrede. Også når det gælder udsatte boligområder. Og der er brug for handling - både forebyggende og helbredende, hvis det skal lykkes at ændre en række boligområder fra at være udsatte til at blive attraktive at bo i.

Der er nok at tage fat på efter mange årtiers fejlslagen boligpolitik i alt for mange boligområder, som derfor i dag er meget udsatte. De er præget af utryghed og tynget af, at en stor del af beboerne er uden for arbejdsmarkedet, selv om de er i den arbejdsdygtige alder. Det skaber store sociale problemer, som især går udover de mange børn, der vokser op i området.

Derfor er der sat ind med en særligt styrket indsats siden boligaftalen fra 2010. En indsats, som giver de rette redskaber og muligheder for, at kommunerne i samarbejde med boligorganisationerne kan ændre boligområderne fra udsatte til attraktive. Det kræver hårdt arbejde og målrettet indsats efter årtier, hvor kommunerne i mange af de belastede områder bevidstløst har anvist borgere med sociale problemer eller borgere med anden etnisk herkomst end dansk. 

Bedre forebyggelsesmuligheder
Nogle steder er problemerne så store, at der skal gås endog meget radikalt til værks med nedrivning af boligblokke. Andre steder er det heldigvis tilstrækkeligt med en mindre, men fokuseret indsats. Erfaringerne fra boligaftalen fra 2010 har imidlertid været, at der var behov for ekstra tiltag, så det bliver lettere at forebygge, at et boligområde udvikler sig til at blive udsat. Disse ekstra - og nødvendige tiltag - kommer nu med den aftale, som Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik med regeringen 10. juni. Nogle af de nye tiltag betyder, at det bliver meget nemmere at afvise uromagere i sammenhængende boligområder, men derudover er der også en række tiltag, der giver bedre muligheder for at forebygge.

Bedre mulighed for at forebygge og øge trygheden i et boligområde var blandt kravene fra Det Konservative Folkeparti. Det er ganske uacceptabelt, når enkelte beboere får lov at tyrannisere hele områder. Vi skal sætte hårdt og hurtigt ind over for bøllerne. Derfor er vi ganske tilfredse med, at der nu er sat en pulje af til at udbrede de gode erfaringer med flytning af problemfamilier fra de udsatte boligområder. Det betyder, at et boligområde, der i dag ikke er på den såkaldte ghettoliste, sammen med kommunen kan søge økonomisk støtte til at flytte en problemfamilie, hvor knægten eksempelvis er kommet i rigtig dårlig selskab og derfor ikke er til at styre. Med flyttehjælpen får familien en chance for en ny start et nyt sted og knægten en mulighed for at komme væk fra den skidte klike, der udøver chikanerier og hærværk til stor utryghed for alle andre beboere i området.

Nogle af de nye tiltag betyder, at det bliver meget nemmere at afvise uromagere i sammenhængende boligområder, men derudover er der også en række tiltag, der giver bedre muligheder for at forebygge.

Benedikte Kiær (K)
By- og boligordfører

Ændrede kriterier og to-årig beregningstid skal motivere
Samlet indeholder aftalen flere tryghedsfremmende tiltag. Samtidig sender den et klart signal om nødvendigheden og vigtigheden af, at den enkelte har og tager ansvar - ikke mindst at forældrene har ansvaret for, at deres børn opfører sig ordentligt. Derudover ændres et par af de eksisterende kriterier for at komme på ghettolisten - og der tilføjes to nye, så et udsat boligområde kommer på listen, hvis minimum tre ud af fem kriterier er opfyldt. De nye kriterier handler om gennemsnitsindkomsten for beboere mellem 18 og 64 år, hvor studerende ikke tæller med, samt hvor mange mellem 30 og 59 år der kun har en folkeskoleuddannelse. Indkomst- og uddannelseskriterierne spiller fint sammen med den nye kontanthjælpsreform, hvor der er et meget målrettet fokus på at få kontanthjælpsmodtager, der alene har en folkeskoleuddannelse, i gang med en uddannelse.

Ændringen af de eksisterende kriterier betyder, at en målrettet og styrket indsats fra kommune og boligselskab nu bliver hurtigere honoreret. I dag kan det virke demotiverende, hvis indsatsen først viser sig på ghettolisten efter tre-fire år. De nye kriterier betyder, at der er 34 boligområder på ghettolisten. Og her var der kritik af, at områder som Askerød og Blågård ikke længere vil være på listen. Men de ville heller ikke være på listen, hvis vi blot havde beholdt de tre gamle kriterier, og havde nøjedes med at ændre beregningen fra fire til to-årige gennemsnit. Begge boligområder har begge en høj andel af beboere med anden etnisk herkomst. Derimod har de seneste års indsats, for at have færre domfældte i områder, betydet, at de to boligområder ikke længere vil slå ud på kriteriet omkring kriminalitet. Her skal vi lige huske, at kriteriet ikke handler om konkret kriminalitet i området men derimod om, hvorvidt der bor borgere i området, som har en dom - uanset hvad det er for en dom.

Helt ærligt - lad os hurtigere honorere kommuner, der gør en indsats i forhold til domfældte. Og lad os nu blive enige om, at etnicitet alene ikke skal afgøre, hvorvidt et boligområde skal på ghettolisten eller ej. Kritikken af, at boligområderne Askerød og Blågård ikke længere er på listen er derfor tom kritik. Tværtimod er det udtryk for, at der, med såvel boligaftalen fra 2010 som den nye aftale, er rigtig gode muligheder for, at boligorganisationer og kommunerne sammen kan ændre et boligområde fra et være udsat til at blive attraktivt.