Stor messe viser almene boligers resultater

EVENT: Den almene sektors organisationer forsøger at udbrede kendskabet til innovation og nytænkning i sektoren med en stor udstilling i forbindelse med De Almene Boligdage, som i år er åbne for offentligheden.

Når den almene sektor byder indenfor til stor udstilling og konference til&nbsp; Almene Boligdage er der samtidig mulighed for at besøge Danmarks første bevaringsværdige almene boligbyggeri, Bellahøjhusene. <br>
Når den almene sektor byder indenfor til stor udstilling og konference til  Almene Boligdage er der samtidig mulighed for at besøge Danmarks første bevaringsværdige almene boligbyggeri, Bellahøjhusene.
Foto: Colourbox
Line Jenvall
Fakta
Almene Boligdage 2014:

Udstilling

Boligudstillingen sætter fokus på arkitektoniske eksperimenter, bæredygtige løsninger og socialt engagement. Besøgende får mulighed for at opleve spændende løsninger inden for energi og teknik, byrum, Urban Gardening, fremtidssikrede og trygge boliger, social innovation og meget andet, som leveres af boligorganisationer og samarbejdspartnere. Endvidere vil udstillings­ og messeområdet udgøre rammen for en række events, underholdningsindslag samt spændende aktiviteter for børn og voksne. 

Konference
Under Almene Boligdage 2014 mødes op mod 1.500 beslutningstagere fra organisationsbestyrelser, administrative direktører og ledende personale til en konference med to dages inspirerende workshops, foredrag, diskussioner mm. 

Messe
På messen kan du møde leverandører og producenter, der fremviser innovative løsningsforslag og produkter, der kan give de almene boligorganisationer inspiration forud for de kommende års milliardinvesteringer. Hvad enten det drejer sig om indkøb af nye køkkener, vinduer, opførelse af nye legepladser, solceller eller nye innovative energiløsninger, er det beboerne i de almene boligselskaber i hele landet, der spiller en afgørende rolle. 

Under overskriften "How to House!" inviterer Danmarks Almene Boliger til arrangement i Bella Center 5.-6. september. Almene Boligdage 2014 er ubetinget Danmarks største konference-, messe- og mødested for boligbranchen. 

Boligmessen løber kun af stablen hvert tredje år, og i år er der lagt op til et program, der er større end tidligere. Samtidig slår sektoren dørene op til en udstilling, der er åben for alle.

Ud over konference og messe for beslutningstagere, leverandører og producenter vil den almene sektor gerne vise arkitektoniske eksperimenter, bæredygtige løsninger og socialt engagement. Almene Boligdage 2014 byder også på en række gratis arrangementer for alle med interesse for udviklingen af almene boliger i Danmark.

Dokumentation

 


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00