Debat

Storbyernes sammenhængskraft skal styrkes nu

DEBAT: Boligaftalen er et skridt i den rigtige retning, men der skal mere til at sikre sammenhængskraften i byerne, skriver Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL). Han vil have mere renovering, flere boligsociale indsatser og bedre infrastruktur.

Teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabel er glad for de nye initiativer, der skal skaffe flere billige boliger i byerne. Men vi skal gå endnu længere, hvis vi skal sikre sammenhængskraften i byerne, og med den nye boligaftale er vejen åben, skriver han.
Teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabel er glad for de nye initiativer, der skal skaffe flere billige boliger i byerne. Men vi skal gå endnu længere, hvis vi skal sikre sammenhængskraften i byerne, og med den nye boligaftale er vejen åben, skriver han.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Kabell (EL)
Teknik- og miljøborgmester i København

Sammenhængskraften i København har været truet de seneste år med en stigende tendens til opsplitning i rigmandsghettoer og udsatte byområder. Samme udvikling gør sig gældende i andre storbyer. 

Takket være regeringens finanslovsaftale med SF og Enhedslisten står vi nu med en historisk chance for at gøre noget ved problemet. Men det kræver at Folketinget husker på, at indsatsen skal gå på to ben. 

Boligaftalen bryder med begrænsende markedskræfter
Søgningen mod storbyerne har sendt boligpriserne i storbyerne på himmelflugt og truet med at gøre København til en lukket fest.

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit debatindlæg til [email protected]

Arbejdsløse, studerende og mennesker med almindelige indtægter er blevet tvunget til at bosætte sig stadig længere væk fra København, hvis de ville have tag over hovedet.

Men med den netop indgåede aftale om næste års finanslov, har vi nu fået redskaberne til at bryde markedskræfternes forbandelse, så København igen kan blive en by for alle. 

Hvis regeringen og Folketinget vil, har de netop nu en historisk chance for at give kommunerne bedre redskaber til at sikre sammenhængskraften i storbyerne. Men det kræver en erkendelse af, at indsatsen skal gå på to ben og indeholde redskaber, så vi både kan gøre op med rigmandsghettoerne og de udsatte byområder.

Morten Kabell
Teknik- og miljøborgmester i København

Fremover kan vi øremærke 25 pct. af nyudlagte byggegrunde til almene boliger. Samme krav kan vi stille, hvis en grundejer vil have ændret på fordelingen af boliger og erhverv i en eksisterende lokalplan.

Endelig får de almene boligselskaber med aftalen nye lånemuligheder, så de bedre kan klare sig i konkurrencen med de private bygherrer, når de skal sikre sig grunde til billige boliger på markedsvilkår. 

I København vil det være en stor hjælp, når de almene boligselskaber skal konkurrere om byggegrunde i de attraktive boligområder som Sydhavn, Nordhavn, Ørestad, Islands Brygge og ved Amager Strandpark.

Giver med den ene hånd, tager med den anden
Med aftalen er København altså kommet et stort og vigtigt skridt nærmere vores ambition om at sikre billige boliger i de bydele, der er ved at udvikle sig til rigmandsghettoer. 

Desværre er vores arbejde med at sikre sammenhængskraften truet af regeringens udspil til en ny firårig aftale om renoveringen af almene boliger med midler fra Landsbyggefonden. 

Regeringen lægger nemlig op til at halvere midlerne til renoveringer af de nedslidte almene boliger. Det vil have negativ indflydelse på muligheden for at skabe en bredere beboersammensætning, hvilket er en af forudsætningerne for at løfte vores udsatte byområder.

At regeringen vil bremse renoveringen af almene boliger netop nu, forekommer hasarderet, når stadig flere taler om fortsat økonomisk stagnation eller decideret recession. 

Dansk Byggeri har allerede meldt ud, at mange byggevirksomheder begynder at hænge med næbbet. 

I den situation har vi brug for fortsat at holde dansk økonomi i gang med et højt anlægsniveau. 

Og netop renoveringen af almene boliger bør vi gennemføre, mens byggeriet sukker efter ordrer. Vi ved nemlig af erfaring, at renoveringerne af almene boliger ofte går i stå, når der kommer for meget blus på økonomien og byggeriets priser, da det fører til for store huslejestigninger.

Næste stop: Boligsociale indsatser og bedre infrastuktur
Skal vi skabe en positiv spiral i de udsatte byområder, er der også brug for at få et bredere fokus i regeringens udspil. 

Regeringen vil heldigvis fortsætte arbejdet med boligsociale helhedsplaner, men de vil fremover blive brugt mest til brandslukning og symptombehandling i de boligafdelinger, der er præget af utryghed. 

Regeringen burde i stedet komme utrygheden til livs ved at stille krav om, at de almene boligselskaber og kommunerne arbejder mere koordineret og tænker i langsigtede løsninger på de grundlæggende sociale problemer med mangel på uddannelse, beskæftigelse og gode fritidsaktiviteter. 

Endelig er der brug for at øremærke flere midler til grundlæggende forandringer af infrastruktur og udearealer i de udsatte boligafdelinger. Det skal bryde de almene boligforeningers isolation og sikre en bedre integration med den omgivende by.

Hvis regeringen og Folketinget vil, har de netop nu en historisk chance for at give kommunerne bedre redskaber til at sikre sammenhængskraften i storbyerne. 

Men det kræver en erkendelse af, at indsatsen skal gå på to ben og indeholde redskaber, så vi både kan gøre op med rigmandsghettoerne og de udsatte byområder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00