Udsatte: Gør boligstøtten mere potent

Af Jann Sjursen
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

I Danmark stiger hjemløsheden. Det har den, ifølge SFI´s hjemløsetællinger, gjort siden 2009. Ifølge den seneste tælling fra august 2015 er der nu over 6.000 hjemløse personer i Danmark. I kølvandet på hjemsløsetællingen sendte udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjbjerg et hyrdebrev til landets kommuner, hvor hun anviste de lovgivningsmæssige muligheder for at skaffe boliger til socialt udsatte – og i øvrigt ret entydigt lagde ansvaret for at finde boligløsninger over på kommunerne.

Hyrdebrevet faldt en række borgmestre for brystet – og særligt medlem af KL's bestyrelse og Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler tog til genmæle. Han anførte bl.a., at man ikke kan se særskilt på manglen på boliger - uden samtidig at se på de reformer, der i de senere år har forringet de boligsøgendes indkomstniveau. Og Michael Ziegler er inde på essensen i diskussionen om boligstøtten.

Der er tre væsentlige faktorer i debatten: socialt udsattes indkomst, antallet af billige boliger og boligstøtten.

Lad os et øjeblik se på, hvordan det går med udviklingen i de tre faktorer. Som det vil være de fleste læsere af Altinget bekendt, er socialt udsattes indkomstniveau under pres. Senest betyder kontanthjælpsloftet, at både enlige og samlevende med eller uden børn kan se frem til et lavere indkomstniveau. Konkret er det ofte boligstøtten, der gør, at man rammer loftet.

Tidligere var det kontanthjælpsreformen fra 2013, der betød, at en stor gruppe af unge under 30 år mistede en stor del af deres indkomst, da man indførte den lavere ydelse, uddannelseshjælp. Oven i alt dette kommer så den teknikalitet, at man i skattereformen fra 2012 lavede en såkaldt ”afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perioden 2016-23”. Det betyder konkret, at overførselsindkomster herunder kontanthjælpen nedsættes med 0,3 procentpoint i 2016, 0,4 i 2017 og fra 2018-2023 med 0,75 procentpoint – om året. Alt i alt en reducering af overførselsindkomster på 5 procentpoint indtil 2023.

Indkomstniveautet under pres
Som det ses, er indkomstniveauet for socialt udsatte altså under et voldsomt pres. Men alt dette er jo ikke et problem, så længe der er masser af billige boliger. Men hvordan er det nu lige, det står til i udviklingen af dem? Det er svært at svare opløftende på dét spørgsmål: Rigsrevisionen har undersøgt det og når frem til, at andelen af boliger med en husleje på 3.000 kr. og derunder er faldet med 55 procent siden 2007. Ganske voldsomme tal.

Derudover er andelen af boliger med en husleje på 3.000 – 4.000 kr. faldet 27 procent. Med andre ord står vi altså i en situation, hvor de objektive behov for billige boliger er steget – grundet den lavere indkomst. Og samtidig er udbuddet faldet markant i de sidste 8 år, som Rigsrevisionen fortæller os. Med den strukturelle baggrund in mente kan man godt forstå, at Michael Ziegler beder Inger Støjbjerg om at se situationen i sin helhed.

Brug for et godt redskab
Vi har brug for et godt redskab, der kan kalibrere denne ubalance indenfor boligpolitikken. Redskabet findes for så vidt allerede, men vi har brug for at gøre det mere potent: Boligstøtten skal forbedres, hvis ikke flere og flere socialt udsatte skal forblive eller blive hjemløse.

Flere eksperter, kommuner og boligorganisationer peger på, at boligstøtten er et af de mest velegnede værktøjer til at sikre personer i de laveste indkomstgrupper en permanent bolig. Men som boligstøtten beregnes i dag, tilgodeser den i ringe grad husstande uden børn på andre overførselsindkomster end førtidspension efter gammel ordning.

Boligstøtten skal forbedres, hvis ikke flere og flere socialt udsatte skal forblive eller blive hjemløse.

Jann Sjursen
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

Andelen af personer uden børn og med begrænset betalingsevne er tilmed stigende. De modtager en lav kontanthjælpsydelse og har svært ved at have råd til en bolig, hvilket blandt andet også kan ses i SFI’s nyeste hjemløsetælling, der viser, at 70 procent af hjemløse i Danmark er enlige uden børn på kontanthjælp. Ens for alle personer uden børn på kontanthjælp er, at de maksimalt modtager 15 procent af deres husleje i boligstøtte.

I Rådet for Socialt Udsatte er vi meget optagede af at skabe muligheder for kommunerne, så de på daglig basis kan bekæmpe den uacceptable – og stigende – høje hjemløshed. Derfor skal vi have en bedre boligstøtte.