Vælgerfrygt fastlåser boligpolitikken
BERØRINGSANGST: Den aktive boligpolitik er valgt fra til fordel for politisk sagsbehandling, lyder det fra dele af boligsektoren. En rentabel forretning, hvis man regner i vælgere, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
Foto: Colourbox
Line Jenvall
RedaktionsassistentBoligpolitikken er blevet et reservat for hellige køer.
Erik Holstein
Altingets politiske kommentator
Politikere på tværs af partier tør ikke bryde det boligpolitiske tabu.
Diskussion af boligskat forstummer hurtigt, og en skæv lejelov får lov at leve. Planlovsregulativer og ghetto-indsatser toner i stedet frem på den boligpolitiske dagsorden som enkeltsager, der skal løse forskellige boligsektorers her og nu-problemer, lyder den kritiske tolkning af de brede forlig og justeringer i boligpolitikken det seneste tiår.
For nylig opfordrede dagbladet Berlingske på lederplads til reel politisk handling efter årtiers betydningsløs boligpolitik, og kritikken vinder gehør i boligsektorens geledder.
Frossen boligpolitik
Skattestop på ejendomme: Siden VK-regeringen fastfrøs ejendomsværdiskatterne i 2001, har der været en de facto fredning af boligskatterne. Ud over de stærkt kritisable forhold omkring fejlagtige ejendomsvurderinger har der været politisk borgfred om ejendomsbeskatningen. Finansministeriet oplyste ellers i februar 2011, at skattestoppet havde kostet statskassen 47,1 milliarder kroner siden indførslen.
Belastede boligområder: Listen over belastede boligområder bliver ikke kortere. Den talte 29 bebyggelser, da den blev lanceret, og 31 i år på baggrund af nye kriterier. Dermed synes regeringens mål om, at antallet skal reduceres med 25 procent i 2016 og 50 procent i 2020, urealistisk. Fortalere påpeger dog, at der er sat mange langsigtede initiativer i værk.
Sommerhus-særreglen: Udlændinge må ikke købe sommerhuse i Danmark, men danskerne må gerne købe sommerhuse i udlandet. Det skyldes en særregel, som Danmark fik indskrevet ved optagelsen i det daværende EF i 1973. Mens borgmestre og størstedelen af danskerne i flere omgange har været skeptiske overfor reglen, har et flertal på Christiansborg afvist at tage den op til revision.
Huslejeregulering: Et fåtal danskere drager fordel af en forældet huslejeregulering i det private udlejningsbyggeri. Siden valget i 1998 har ingen dog for alvor turdet anfægte reguleringen, selvom den medfører store skævheder på lejemarkedet, og OECD har kaldt de danske regler uigennemskuelige.
By og Bolig
