Praksis Arkitekter har vundet konkurrencen om ny plads i Odense

Billede: Praksis arkitekter. Det bliver Praksis Arkitekter, der får til opgave at skabe et levende og grønt bytorv i hjertet af Odense. Den nye plads – Oluf Bagers Plads – skal binde den historiske bydel sammen med nybyggeriet i Thomas B. Thriges Gade. Siden foråret har fire arkitektvirksomheder arbejdet på at give deres bud på, hvordan pladsen og bygningerne skal se ud. Først blev feltet reduceret til to forslag. Praksis Arkitekter er nu valgt som vinder af konkurrencen. Forslaget fra Praksis Arkitekter understøtter på fornem vis det store Thomas B. Thriges Gade-projekt, som er i gang. Pladsen forener vores ønsker om at skabe et nyt og levende mødested i Odense og samtidig danne port til den nye bydel. Både arkitektonisk og praktisk bygger den nye plads bro mellem den historiske by og det moderne byggeri i Thomas B. Thriges Gade, siger Peter Cederfeld, adm. direktør i Realdania By & Byg Grønt og levende åndehul Den nye plads bliver forbundet med det historiske gårdmiljø ved Oluf Bagers Mødrene Gård og skaber nye forbindelser mellem Nørregade, Hans Jensens Stræde og det øvrige nybyggeri i Thomas B. Thriges Gade. Pladsens placering kan tiltrække brugere fra flere sider af byen og dermed gøre Oluf Bagers Plads til et naturligt mødested fuld af liv. Indvielse i 2018 I de kommende måneder arbejdes der med projekteringen af byggeriet. Det forventes, at byggeriet kan begynde i starten af 2017. De nye boliger og erhvervslejemål ventes klar til indflytning i sommeren 2018. Selve pladsen anlægges til sidst i byggeprocessen, men vil være klar til brug samtidig med de to bygninger. Se mere om projektet på Realdanias hjemmeside Kilde: Realdania  

The post Praksis Arkitekter har vundet konkurrencen om ny plads i Odense appeared first on Danske Byggecentre.


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget