Informationspligt om kemiske stoffer i hele leverandørkæden fra producent til slutbruger

Der har i den seneste tid været skrevet om, at byggemarkederne skulle misinformere omkring farlige stoffer i de produkter, de sælger, herunder de hormonforstyrrende ftalater i en række plastprodukter. Iflg. EU’s kemikalieforordning REACH skal leverandører og byggecentre oplyse, om deres solgte produkter indeholder særligt problematisk kemikalier, også kaldet SVHC kemikalier (Substances of Very High Concern). Det er f.eks. stoffer, der er hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, skadelige for forplantningen eller svært nedbrydelige. EU’s Kemikalieagentur (ECHA) opdaterer løbende listen med nye stoffer. I oktober 2016 var der 169 stoffer på kandidatlisten. Se ECHA listen her. Sælger du som leverandør eller byggecenter en artikel, der indeholder mere end 0,1 % af et stof fra kandidatlisten, skal du informere dine kunder om det og om nødvendigt også vejlede om sikker brug. Det gælder uanset om varen er produceret i EU eller importeret fra lande uden for EU. REACH definerer en artikel som en genstand, der under fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end den kemiske sammensætning bestemmer dens funktion. Det betyder, at de fleste genstande, som vi omgiver os med i det daglige, er artikler, f.eks. tøj, sko, elektronik, køkkengrej, cykler og cykellåse, lyskæder og diverse emballager. Se eksempler på kandidatlistestoffer på Miljø- og Fødevareministerets hjemmeside, som du finder her. Hvis du leverer til professionelle brugere: Skal de have oplysninger om indholdet af kandidatlistestoffer ved varens levering Hvis en forbruger spørger, om der er kandidatlistestoffer i en artikel: Skal du kunne svare forbrugeren inden 45 dage Informationspligten gælder for hver enkelt del i en sammensat artikel. Det kan f.eks. være en cykel, hvor de enkelte dele i sig selv er artikler. Her har både forbrugere og professionelle brugere ret til at få oplyst, om der er kandidatlistestoffer […]

The post Informationspligt om kemiske stoffer i hele leverandørkæden fra producent til slutbruger appeared first on Danske Byggecentre.


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget