Rød blok åbner for ny ghettoliste

Listen blev første gang offentliggjort i 2010 og kategoriserer boligområder som ghettoer ud fra kriterier om etnicitet, arbejdsløshed, uddannelse og kriminalitet.

Står det til KAB, bør kriterierne om etnicitet og kriminalitet lægges i graven.

Den idé er ordførerne fra S og SF ikke afvisende overfor. Regeringspartnerne R vil gå et skridt videre og helt skrotte listen. K-ordfører og tidligere socialminister Benedikte Kiær har ikke meget til overs for forslaget.

Få kriminelle kan vælte læsset
Jesper Nygårds kritik af de eksisterende kriterier kommer efter Socialministeriet sidste uge offentliggjorde årets liste over landets ghettoområder.

Her er Tåstrupgård i Høje Tåstrup eksempelvis rykket ind på listen over landets 28 ghettoer. Ifølge Jesper Nygård på grund af en marginal stigning i antallet af kriminelle beboer i området.

"Hvis en kvindelig beboer flytter sammen med en kæreste, som fire år tidligere har begået noget kriminelt, så risikerer det at påvirke den samlede bebyggelses placering på den offentlige liste," siger Jesper Nygård og betegner derfor kriteriet som "helt i hegnet".

Kritikken vækker genklang hos De Radikales nye boligordfører, Liv Holm Andersen, der ønsker at gå skridt videre end Jesper Nygård. Hun ser helst ghettolisten helt afskaffet.

"Det ville være en klar forbedring at fjerne de to foreslåede kriterier, men jeg synes generelt, at man helt bør gå bort fra at lave ghettolisten. Jeg tror, at man ved at kalde områderne ghettoer, og dernæst oprette lister over dem, er med til at stigmatisere områderne og menneskerne, der bor i dem," siger hun.

S-SF vil lytte til kritikken
Hos S og SF er man også lydhør over for KAB's kritik af ghetto-kriterierne.

"Hvis der er en oplevelse af, at kriterierne er urimelige, så bør vi lytte til eksperterne. Der er ingen, der har en interesse i at stemple de her områder. Formålet er, at kriterierne skal vise, at der er nogle boligområder, der har store sociale udfordringer, og som vi så kan gøre en forskel for," siger SF's boligordfører, Özlem Cekic.

Samme imødekommende attitude finder man hos Socialdemokraternes nyudnævnte boligordfører, Jan Johansen.

Han erklærer sig udelukkende positivt indstillet over for eventuelle ændringer af kriterierne for ghettolisten.

"Det er godt, at de (KAB, red.) kommer med nye forslag, så vi kan kigge på, hvilke kriterier, vi stiller op. Hvis vi kan lave noget om, så det bliver bedre til alles tilfredshed, så er jeg med på det," siger han.

K: Vil bare gøre listen længere
Konservatives boligordfører, Benedikte Kiær, afviser, at den nuværende ghettoliste skulle virke stigmatiserende på ghettoområdernes beboere. Kriterierne for ghettolisten er ifølge eksministeren i stedet til for at skabe en "mere dynamisk beboersammensætning".

Hun mener ikke, at det vil tjene til områdernes bedste at fjerne hverken etnicitets- eller kriminalitetskriteriet.

"Det, at man eksempelvis har en anden etnisk oprindelse, er jo ikke i sig selv et problem. Problemet er, hvis man sammenholder det med en høj arbejdsløshed eller kriminalitet," siger hun og forklarer, at etnicitetskriteriet er med af samme årsag, som det er det i forhold til folkeskolen

"Ligesom i skoleklasser kan vi se, at når vi når over en bestemt grænse, så er der flere etniske danskere, der trækker deres børn ud, og så ender vi med rene indvandrerklasser".

Samtidig vurderer hun, at Jesper Nygårds idé blot vil føre til endnu større ghettoproblemer.

"Vi ryger bare tilbage til den samme problematik, vi havde, før vi havde ghettolisten. Det var, at alle boligområder med mange uden for arbejdsmarkedet blev betegnet som ghettoområder. Det blev de meget knotne over," siger hun.

Ghetto ikke længere i rødt ordforråd
Det er imidlertid ikke blot diskussionen om kriterierne for ghettolisten, der er på dagsordenen i boligpolitiske kredse.

Efter ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), i sidste uge erklærede, at ordet ghetto for fremtiden skal erstattes af "udsatte boligområder", er diskussionen om selve ghettobegrebet blusset op.

Både S og SF har ellers tidligere ikke haft problemer med at bruge begrebet. Eksempelvis i partiernes fælles ghettoudspil fra 2010.

Men "ghetto" er med ministerens udmelding øjensynligt ikke længere comme il faut i rød blok. Noget, der vækker begejstring hos Jesper Nygård.

"Jeg er kisteglad over, at ordet ghetto slet ikke fremgår af regeringsgrundlaget. Der er alvorlige problemer, der skal tages fat om. Ingen tvivl om det. Men ordet ghetto er efter min opfattelse uacceptabelt over for både bebyggelserne og beboerne," siger han.

Men heller ikke den sproglige kovending imponerer Benedikte Kiær. Hun forventer ikke, at det vil ændre noget i forhold til områdernes sociale udfordringer.

"Alle kalder det for en ghetto, og fordi man fjerner ordet fra en liste, så er det ikke sådan, at medierne, politikere og borgerne holder op med at bruge ordet," siger hun og forklarer, hvorfor man i sin tid indførte ghettolisten.

"Jeg oplevede som minister, at der var mange misforståelser i forhold til, hvad en ghetto er. Eksempelvis havde vi en liste over, hvor man kan bruge kombineret udlejning, det blev så betegnet som en ghettoliste, hvilket ikke var tilfældet. Derfor vurderede vi, at vi var nødt til at lave en konkret definition på, hvad der konkret kan betegnes som en ghetto," siger Benedikte Kiær.