Snit af meningsmålinger: Socialdemokratiet går tilbage

Risbjergsnittet: Siden januar har Socialdemokratiet mistet fire mandater og er nu tilbage på valgresultatet fra 2015. Støjberg-sagen rammer ikke Venstre, men rød blok står stadig til valgsejr, viser gennemsnit af meningsmålinger.

Foto: Heiko Junge / Scanpix
Morten Øyen

Hele foråret har man haft kampagne med Mette Frederiksen i fokus, og hvor man taler direkte til Dansk Folkepartis vælgere med 'vi-skal-passe-på-Danmark'-retorik. Det burde egentlig være nogle af Socialdemokratiets stærkeste kort, men det ser ikke ud til at have virket.

Kasper Møller Hansen
Valgforsker, professor i statskundskab ved Københavns Universitet

Vælgerne siver stille og roligt fra Socialdemokratiet. Siden januar har det gamle arbejderparti mistet, hvad der svarer til fire mandater i Folketinget, og er nu tilbage på valgresultatet i 2015.

Fakta
Om Risbjerg-snittet

Professor i statskundskab og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet laver hver måned et kvalitetsvægtet gennemsnit af meningsmålingerne for Altinget. 

Gennemsnittet er lavet på baggrund af en formel udregnet af professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet og er et kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Gallup/Berlingske, Voxmeter/Ritzau, YouGov/MetroExpress, Altinget/Nordstat, Greens/Børsen og Epinion/DR.

Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med at det op til et valg ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger. 

Det viser det kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger, som er lavet af valgforsker Kasper Møller Hansen for Altinget.

Her står Socialdemokratiet til 47 mandater – det samme som ved valget – efter at have stået til 51 mandater, da året begyndte.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00