DF: Nye EU-regler kan føre til slagtning uden bedøvelse

Dokumentation
Christiansborg, søndag den 25. november 2007 /NL PRESSEMEDDELELSE DF advarer: Nye EU-regler kan føre til slagtning uden bedøvelse Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, advarer nu om, at nye EU-regler på veterinærområdet kan medføre, at man i Danmark må udføre rituel slagtning af dyr uden bedøvelse. Han reagerer på en artikel i den norske avis Aftonposten om, at stærke kræfter i EU arbejder for at gøre op med det europæiske forbud mod at slagte ubedøvede dyr. - Ifølge specialveterinær Elisiv Tolo, som sidder i den europæiske veterinærforening for Norge, arbejder stærke kræfter i EU for at gøre op med det europæiske forbud mod halalslagtning uden bedøvelse. Det skal ske i forbindelse med det lovforberedende arbejde til nye slagteregler i EU. Den form for dyremishandling er naturligvis fuldstændig uacceptabelt for Danmark, og det er under alle omstændigheder et område, som EU slet ikke skal blande sig i, fastslår Morten Messerschmidt. - Der argumenteres angiveligt for, at det vil være et brud på menneskerettighederne, hvis eksempelvis muslimer ikke må praktisere den bestialske religiøse praksis, der byder dem at lade levende dyr bløde ihjel. I Danmark har vi i praksis et totalforbud mod at slagte dyr uden bedøvelse, men vi kan altså risikere at blive presset af nye EU-regler til at tillade denne dyremishandling. Så vidt må det aldrig komme, understreger Morten Messerschmidt, som nu vil opfordre fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til at få undersøgt problemstillingen. - Vi kan og skal ikke acceptere dyremishandling på grund af primitive, religiøse forskrifter. Vi må tage denne udvikling i opløbet, så vi sikre den danske dyrevelfærd, slutter Morten Messerschmidt. Privat til redaktionen: Morten Messerschmidt træffes på tlf. 33 37 51 00 Den europæiske veterinærforening = EU Standing Veterinary Committee

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00