Arven fra oplysningstiden samler partierne

Omgivelserne var så idylliske som overhovedet tænkeligt ved Altingets grundlovsstævne ved Lille Mølle på Fyn. Men trods sommersol og rumlen af vandmøllens hjul var stævnet præget af den dystre baggrund fra terrorangrebet mod den danske ambassade i Pakistan få dage før.

Fire partiledere havde sagt ja til at tale på grundlovsstævnet, og de spændte bredt. Fra Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard over den konservative Bendt Bendtsen til Ny Alliances Naser Khader og en høfeberramt Villy Søvndal fra SF.

Mødet blev krydret af en større gruppe strejkende sygeplejersker, der på forhånd havde fået adgang til at give en musikalsk optræden, samt af en uanmeldt muslimsk tørklædedemonstration. De muslimske kvinder erklærede, at de kom fra et "helt uafhængigt netværk", men pudsigt nok havde flere repræsentanter fra Islamisk Trossamfund i København også fundet vej til det fynske grundlovsmøde.  Men det var naturligvis en ren tilfældighed.

Bendtsen på hjemmebane
Partilederne var lige så kontante i deres taler som på valgkampsmøder, og alle tog udgangspunkt i det nylige terrorangreb specifikt og i værdikampen generelt. Talerne afslørede både interessante forskelle og overraskende ligheder de fire ledere imellem:

Kampen mod den fordummende religion, som tidligere var et af venstrefløjens adelsmærker, er blevet ofret på multikulturalismens alter.

Pia Kjærsgaard
Leder af Dansk Folkeparti

Den konservative leder Bendt Bendtsen var på hjemmebane på Fyn, og han gik omgående i clinch med De Radikales leder Margrethe Vestager, der i kølvandet på terrorangrebet efterlyste en ny - mere tilbageholdende - dansk udenrigspolitik.

"Jeg er dybt forundret over reaktionen fra Margrethe Vestager. Det er knæfald for terroren. Vi skal ikke lade terroristerne bestemme vores værdier om frihed, demokrati og ytringsfrihed. Og vi skal ikke lade dem bestemme vores udenrigspolitik," sagde Bendtsen, der knyttede grundlovens værdier sammen med den danske militære indsats i Afghanistan.

Kjærsgaard til angreb
Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard tog også udgangspunkt i terroren, men brugte angrebet i Pakistan til at kridte fronterne op i den hjemlige værdikamp. Hun angreb såvel Bendtsen, Khader som Søvndal for at have ignoreret islam-kritikeren Gert Wilders nylige besøg i Danmark, og hun satte særlig hårdt ind mod venstrefløjen:

"Venstrefløjen har en gang for alle placeret alle følger af den muslimske indvandring i en "dem og os"-tankegang, hvor "os" er de onde, udbyttende vesterlændinge, som burde vide bedre. Og som har "undertrykt" andre folkeslag." 

"Derfor er venstrefløjen kronisk lammet i spørgsmålet om tørklæder - for "undertrykte" og "marginaliserede" har pr. definition altid ret. Derfor er venstrefløjen pludselig blevet "religionens" store beskytter. Kampen mod den fordummende religion, som tidligere var et af venstrefløjens adelsmærker, er blevet ofret på multikulturalismens alter," sagde Kjærsgaard, der også hånede Villy Søvndal for at "arrangere fiktive demonstrationer".

Khader og de "nyttige idioter"
Ny Alliances Naser Khader var ikke på geografisk hjemmebane, men indholdsmæssigt befandt han sig som en fisk i vandet i værdidebatten. Khader støttede op om kritikken af sin tidligere partifælle Margrethe Vestager, og han understregede det illusoriske i at tro på kompromiser med islamisterne:

"Dem, der forsøger at forstå den islamistiske terror, fungerer som nyttige idioter. For islamisternes terror er ikke "rationel" som den irske eller den baskiske. Som en tidligere leder af Hizbollah udtrykte det:

"Vi kæmper ikke for, at I skal mulighed for at tilbyde os noget. Vi kæmper for at udrydde jer." Derfor har demokratierne intet andet valg end at stå fast," konkluderede Khader.

Søvndal og domstolene
SF-formand Villy Søvndal brugte samme model som de øvrige ledere i sin grundlovstale. Søvndal kom med flere hårde angreb på Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti for at afspore værdidebatten, og han kritiserede "DF's virkelighedsfjerne propaganda" med brug af burka-annoncer, der "skulle få danskerne til at tro, at sharien nærmest er indført i Danmark."

Men SF-formanden tog samtidig klart afstand fra tørklædernes symbol på manglende ligestilling mellem kønnene, og han fortsatte:
"Der er en vigtig principiel kerne i sagen, som man ikke skal glemme i irritation over Dansk Folkepartis tørklædestunt. Jeg er modstander, at dommere bærer religiøse symboler, uanset om de er kristne, muslimer, hinduer eller jøder."

Oplysningstiden samler alle
Kigger man bag de gensidige skældsord og angreb, kan man dog på en grundlovsdag finde helt afgørende fællesnævnere for de fire partiledere:
Alle nægter at give efter som følge af terrorbomben, og alle tager udgangspunkt i det sekulære samfund med adskillelse af politik og religion, en skelnen der har sit udspring i oplysningstiden i 1700 tallet.

Villy Søvndal beskriver venstrefløjen som "børn af oplysningstiden", og interessant nok tager Pia Kjærsgaard på det overordnede plan det samme udgangspunkt:

"Oplysningstidens fædre kæmpede mod fanatisme og religiøs fordummelse. De fremmede den ikke. Oplysningstidens fædre kæmpede for frihed, demokrati og ytringsfrihed," sagde Kjærsgaard, der dermed tager et ganske andet udgangspunkt end DF-præsten Søren Krarup, der er alt andet end begejstret for oplysningstidens idealer.

I en uge hvor Danmark blev angrebet af kræfter, der mentalt befinder sig i det syvende århundrede, demonstrerede de danske partiledere, at de trods forskellighederne har en fælles sekulær og demokratisk platform.