Åbent samråd om DSB's årsrapport - 20. juni

Dokumentation
15. juni 2007 PRESSEMEDDELELSE Åbent samråd om DSB s årsrapport Trafikudvalget har kaldt transport- og energiminister Flemming Hansen i samråd om DSB s årsrapport. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 20. juni 2007 i vær. S-092 på Christiansborg. Samrådets starttidspunkt er ca. kl. 13, men det afhænger af 2 andre åbne samråd, der afholdes umiddelbart før, hvorfor det anbefales, at interesserede tilhørere kommer i god tid. Udvalget har spurgt ministeren om, hvad han kan oplyse om DSB s årsrapport, herunder om Transport- og Energiministeriet har forsøgt at få DSB til at tage visse kapitler ud af årsrapporten. Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Trafikudvalget, Rasmus Prehn (S). Samrådsspørgsmålet kan læses på www.folketinget.dk under Trafikudvalget, alm. del - samrådsspørgsmål AE. Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 55 48 eller via e-mail ([email protected])senest tirsdag den 19. juni 2007 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen. Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske med tv-kameraer på stativ, uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt. En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38. Yderligere oplysninger: Udvalgssekretær Jesper Thinghuus, tlf. 33 37 55 14

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00