Bankunion i EU - er vi inde eller ude?

Kan man ikke få den, man elsker, må man elske den, man får. Og det kan blive både svært og ulykkeligt.

Anne E. Jensen (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Af Anne E. Jensen (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Statsministeren talte ved Europakollegiet i Brugge den 17. oktober om et Europa i flere hastigheder som en positiv ting og om en gradvis fleksibel integration, som vi ikke bør frygte.

Det er da rigtigt, at et EU i flere hastigheder på nogle områder har været en mulighed og også, at det har skabt nye, vigtige samarbejder, men det er ikke ensbetydende med, at et fleksibelt samarbejde er uden problemer. Det er heller ikke ensbetydende med, at det er vejen frem for Danmark i EU.

Svært med et fleksibelt EU
Netop nu drøftes forslaget om en såkaldt Bankunion med et styrket banktilsyn ved Den Europæiske Centralbank, ECB. Her er der et eksempel på, hvor vanskeligt det vil være med et fleksibelt EU.

Bankunionen er i første omgang forbeholdt eurolandene, men bankerne opererer jo på tværs af euro- og ikke-eurolande. Det er ikke mindst tilfældet i Norden og i de baltiske lande. En anden ting er, at de banker, der ikke er med under det nye skrappe tilsyn, vil blive mødt med mistro på markedet. Det kan derfor få fatale konsekvenser for den danske banksektor at stå udenfor, fordi det kan betyde lavere tillid til vores banksektor i forhold til eurolandenes banksektor.

Reelt set giver det ikke mening at lave et tilsyn kun for eurolandene, men det er selvfølgelig ikke muligt for Danmark at være med til at afgive stor magt til en institution, som vi ikke har nogen indflydelse på. Så det er slet ikke så nemt med det fleksible EU. Derfor har statsministerens positive ord om fleksibilitet mest klang af at tilpasse sig situationen. Kan man ikke få den, man elsker, må man elske den, man får. Og det kan blive både svært og ulykkeligt.