Der er god brug for en grundlæggende revision af medielovgivningen på børne- og ungeområdet, som tager højde for den udvikling, der er sket i medielandskabet og vores børns forbrugsvaner.

Per Larsen
Formand for Børnerådet

Af Per Larsen
Formand for Børnerådet

I sidste uge efterlyste Marlene Borst Hansen (R) og flere andre kulturordførere en dansk mærkningsordning til computerspil.

Borst Hansen skrev, at den fælleseuropæiske PEGI-mærkning er udansk og moraliserende. Den forholder sig ikke til, hvad der kan være skadeligt for børn. Konsekvensen er, at der er for høje aldersgrænser, og det er på kant med Børnekonventions ånd om børns ret til ytringsfrihed og adgang til medier.

Jeg er helt enig i, at PEGI-ordningen ikke giver optimal beskyttelses- og forbrugervejledning for danske mediebrugere.

Men problemerne med PEGI er et symptom på et langt større problem. Lovgivningen i forhold til børn og unges brug af medier er nemlig helt forældet og fuld af huller. Et resultat er, at der ikke er nok støtte og rådgivning til børn, unge og voksne, om hvordan man kan navigere trygt og sikkert i den medievirkelighed, de dagligt står midt i.

Filmloven er forældet
Et andet eksempel er den ellers velfungerende mærkningsordning, som Medierådet for Børn og Unge i dag varetager på film. Den gælder kun for film i biografen og på dvd. Filmloven fra 1997 er simpelthen for gammel til at tage højde for, at film i dag også i høj grad findes på nettet – hvor der er rig mulighed for at bruge den samme mærkningsordning.

Det er også et problem, at der i mange busser – i hvert fald i Storkøbenhavn – bliver vist nyheder fra de værste brændpunkter rundt omkring i verden. Der er nemlig ingen lov, der regulerer tv på offentlige skærme, som børn jo i sagens natur også kigger på, når de kører i bus.

Når det gælder tv, så forpligter radio- og tv-loven kun i meget vage formuleringer tv-stationerne til at tage et beskyttelseshensyn over for børn. Resultatet er blandt andet, at stationerne sender voldsomme krimiserier i den bedste sendetid, hvor mange børn ser med. Serier, der i flere tilfælde efterfølgende er blevet frarådet børn under 15 år af Medierådet.

Moderne lovgivning og mere vejledning
Eksemplerne står i kø:

Der er god brug for en grundlæggende revision af medielovgivningen på børne- og ungeområdet, som tager højde for den udvikling, der er sket i medielandskabet og vores børns forbrugsvaner.

En opdateret, moderne medielovgivning skal suppleres med mere vejledning til børn og deres forældre, om hvordan man navigerer i den digitale verden. Både børn og voksne har behov for råd og vejledning i forhold til net, film, tv og spil. Mærkningsordninger, der fungerer efter danske forhold, er et første skridt.

Men vi skal have langt mere fokus på direkte vejledning, hotlines, undervisning og mere offentlig debat. Det er alt sammen noget, Medierådet i dag skal løse med meget få midler, som desværre langt fra rækker til at løfte opgaven.

Hvis vi vil give børn og voksne en ordentlig støtte i medielandskabet, så skal der skrues op for indsatsen – ellers er de unge medieforbrugere i praksis overladt til sig selv.