Brexit-bekymring breder sig: Vi mangler en masterplan

HVAD NU? Udsigten til måneder med usikkerhed og potentiel lammelse af EU-systemet i venten på, at briterne finder en afløser for premierminister David Cameron, vækker bekymring i både Bruxelles og København.

Et farvel til briterne betyder et goddag til frygt for usikkerhed og handlingslammelse i EU-systemet.
Et farvel til briterne betyder et goddag til frygt for usikkerhed og handlingslammelse i EU-systemet.Foto: Scanpix / Justin Tallis
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Ud over chok og frustration i kølvandet på det britiske nej til at blive i EU-klubben breder bekymringen sig nu i både Bruxelles og i de europæiske hovedstæder over, om det samtidig er lykkedes briterne at få handlingslammet resten af systemet.

Premierminister David Camerons forsøg på at købe sine efterfølgere tid ved ikke som lovet med det samme at udløse den såkaldte artikel 50, der starter uret for en to-årig udmeldelsesprocedure fra Unionen, sætter EU-systemet i et limbo.

Cameron vil lægge ansvaret for den beslutning over på en ny konservativ partiformand og premierminister, som efter planen først skal vælges til oktober. Først derefter vil han eller hun beslutte, hvornår – eller endda om – der skal trykkes på knappen, hvilket EU’s udenrigsministre reagerede kraftigt imod fredag, da de mødtes i Luxembourg for at drøfte den britiske exit.

“Den overvældende følelse blandt medlemsstaterne er, at vi simpelthen ikke har råd til at vente til Det Konservative Parti finder en ny leder. For vores borgere og de britiske vælgere har ret til at finde ud af, hvad konsekvensen af deres afstemning er,” sagde den slovakiske udenrigsminister Miroslav Lajcak, hvis regering 1. juli overtager det roterende formandskab for EU’s Ministerråd.

Venter på signal ovenfra
Kilder i systemet ser dog ikke meget håb for en hurtig udmelding fra briterne, hvor holdet bag Leave-kampagnen har sået tvivl om, hvorvidt de overhovedet ønsker at anvende artikel 50 til at få skilsmissen i orden, selv om jurister både i og uden for EU-systemet råber op om, at det er den eneste lovlige vej at gå.

Den usikkerhed efterlader et britisk embedsværk, der må vente, til de ved, hvem der bliver deres nye politiske mestre, før de kan få nye pejlemærker.

”De britiske embedsmænd vil ikke risikere noget. Der bliver ikke lagt nogen linje, før vi er på den anden side af de Konservatives udgave af de lange knives nat,” siger en insider, der frygter, at det betyder, at en ny leder først vil skulle finde sine ben i sin nye rolle og dermed først kunne vende tilbage med en melding til sine EU-kolleger ved stats- og regeringschefernes faste møde i december.

”Vi kan let være på den anden side af 2017, før vi åbner skilsmisseforhandlingerne,” lyder det.

Britisk oprør
I mellemtiden er det på papiret meningen, at lovgivningsarbejdet i EU-maskineriet skal fortsætte som hidtil med briterne i deres vante roller i både EU-Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet.

Men allerede fredag afsagde britiske EU-parlamentarikere sig ordførerskaber på vigtige områder, lørdag sagde den britiske EU-kommissær, Jonathan Hill, sin stilling op, mens der i Rådet hersker stor forvirring om, hvordan briterne kan indgå i forhandlinger om noget, som de potentielt ikke skal dækkes af.

”Helt generelt er det meget uklart, hvad der skal ske med alt det, der er i lovgivningsproces,” siger en rådskilde.

Hvem tager briternes andel?
Særligt problematiske er alle de områder, hvor der for eksempel opstilles fælles EU-mål, som bliver uddelt på landebasis.

”Klimakvoter, fiskekvoter – alle de steder, hvor der skal deles en kage – ved vi ikke, hvordan vi skal gå til,” lyder vurderingen.

”Der er ingen masterplan”.

Andre kilder påpeger dog, at systemet ”ikke kan leve med, at der ikke kan blive taget beslutninger i et halvt år”. Derfor vil der være et pres på Kommissionen for at lave en liste over, hvad der er muligt at gå videre med, og hvad der potentielt bliver nødt til at ligge, til der er mere klarhed over briternes position.

Det sidste kunne gælde for sådan noget som byrdefordeling i en ny klimaaftale, hvor det er afgørende, hvad der sker med briternes andel.

Dansk taskforce
Allerede mandag vil der være møde i den taskforce, som regeringen har nedsat på tværs af ministerier for at endevende mulige konsekvenser af den britiske exit for Danmark.

Det gælder både i forhold til, hvad der sker med balancen i EU’s Ministerråd, når briterne forsvinder, og i forhold til, at Danmark ønsker at komme ud af en britisk skilsmisse med de bedste muligheder for at beskytte de erhverv, som i dag har briterne som et stort marked.

”Vi kender briternes forhandlingsmetoder. De er de bedste venner at have, lige til de stikker os i ryggen. Så vi skal kunne forsvare danske interesser,” lyder det fra en embedsmand.

Hvad med børnecheck og Metock?
Samtidig vil regeringen gøre sit for at redde nogle af de ting, som briterne lykkedes med at få igennem over for resten af EU-holdet som led i sin genforhandling af deres medlemskab tilbage i februar, og som den danske regering var ivrig tilhænger af.

Det gælder for eksempel muligheden for at indeksere børnepenge, der sendes ud af landet, samt opgøret med den såkaldte Metock-dom, der giver folk ret til at få deres udenlandske ægtefælle til landet, hvis de har boet en periode i et andet EU-land.

”Vi kæmper nu for at få de elementer, der var til gavn for Danmark, tilbage på bordet,” sagde udenrigsminister Kristian Jensen efter ministerrådsmødet i Luxembourg fredag, hvor han dog medgav, at det ”kræver hårdt arbejde”, idet pakken i princippet er stendød, efter briterne har stemt nej.

Hvad med Europol
Der er dog også udbredt nervøsitet over, hvad det britiske nej kommer til at betyde for den forhandling om en parallelaftale om Europol, som den danske regering forsøger at få i stand med Kommissionen. Her er forhåbningen stadig, at forhandlingerne vil gå i gang efter sommerferien.

Men fra dansk side er der to konkurrerende vurderinger af, hvad briternes nej kan komme til at betyde for de danske chancer. En skole siger, at det kan vi glemme alt om, fordi det ikke er i systemets interesse at give ved dørene til nogen, inden de britiske forhandlinger går i gang.

Den anden skole peger på, at EU har en interesse i, at Danmark ikke også rager uklar med EU-systemet, fordi vi bliver nægtet noget, som vi virkelig har brug for.

Mere hårde i filten
Også professor Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet mener, at det spørgsmål står åbent.

”Det kan gå begge veje. Systemet kan sige, at det ikke kan overkomme noget som helst andet lige nu. På den anden side er det så lille en ting i forhold til, hvad briterne står over for, at det kan være, de bare vil have det ud af verden. Men umiddelbart tror jeg, at det bliver sværere,” vurderer Rebecca Adler-Nissen.

Hun forventer, at der generelt vil være et behov for EU-maskineriet for at skrue bissen på for at sende et klart signal både til briterne og til de lande, hvor der er andre kræfter, der øjner muligheden for at få løsnet på båndene fra Bruxelles.

Derfor regner hun med en hård linje fra Bruxelles i forhandlingerne om vilkårene for den britiske skilsmisse.

”Det bliver nødt til at blive hardball. Ellers vil andre lande jo også sige, at de vil have sådan en aftale,” siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

0:000:00