Debat

Brug din platform, Søvndal

DEBAT: Klogt, at Villy Søvndal ikke har deltaget i alle møder med Westerwelle-gruppen. Men farligt, at vi fortsat mangler at høre hans konklusioner derfra, mener Jens Rohde, der kalder på svar fra udenrigsministeren.
Foto: Venstre
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis ikke ministeren vil svare, udsætter han sig selv for den samme mistanke, som hans regeringschef martres af: Nemlig mistanken om den falske melodi. Hjemme siger man ét. Ude noget andet. 

Jens Rohde (V)
Medlem af Europa-Parlamentet
Fakta

BLAND DIG!

Deltag i debatten- send dit indlæg til [email protected]

Af Jens Rohde (V)
Medlem af Europa-Parlamentet og koordinator i Europa-Parlamentets industri-, forsknings- og energiudvalg.  

Udenrigsminister Villy Søvndal er blevet kritiseret for ikke at have deltaget i samtlige klubmøder anført af sin tyske kollega Guido Westerwelle om traktatændringer i EU. Men det er den sædvanlige lemfældige journalistiske omgang med, hvad der betyder noget. Antal mødedeltagelser! Vor Herre bevar’s!

Det gør ingen forskel, om Villy Søvndal har deltaget i 3, 4 eller 6 møder. Det afgørende er, at udenrigsministeren rent faktisk har været inviteret. At han overhovedet har deltaget og bidraget. Jeg synes, at der er grund til at rose Villy Søvndal for at gå aktivt ind i et arbejde om en fremtid, som vi ved, kommer inden alt for længe. En fremtid, som byder på både traktatændringer og en uundgåelig dansk folkeafstemning i en eller anden form. Det er ikke alene både modigt og rigtigt at gå ind i det arbejde. Det er faktisk også ganske kløgtigt ikke at deltage i samtlige møder.

Det er først og fremmest modigt, fordi Søvndals chef og bagland konsekvent slår syv kors for sig, når der er noget på tale i EU, som kan bringe en folkeafstemning i udsigt. Det stiller trods alt udenrigsministeren på en pædagogisk prøve af en vis størrelse, når han skal forklare, at han alligevel deltager i et forberedende traktatarbejde på vej mod et stærkere fællesskab. Det er ikke desto mindre rigtigt at gå ind i arbejdet. Traktatændringerne kommer, og det absolut tåbeligste i den proces er at sætte sig bagerst i bussen og lade de andre forme udviklingen.

Klog og præcis balance 
Endeligt er det - paradoksalt nok - ganske kløgtigt at distancere sig en smule ved ikke at deltage i alle møder, al den stund at Westerwelles lille klub nok i mindst lige så høj grad har Westerwelle som dagsorden som de egentlige traktatændringer. Westerwelle ved godt, at traktatforhandlinger er noget, Angela Merkel sætter sig tungt på i sidste ende. Jeg kender den tyske udenrigsminister og hans parti særdeles godt. Hidtil har både han selv og FDP været stærkt tilbageholdende med europæisk engagement i de senere år. Det har været for ubekvemt, og de liberale er presset af elendige meningsmålinger, tabte delstatsvalg og manglende tro på, at de overhovedet er regeringsduelige. Derfor har de længe forsøgt at gå efter den euroskeptiske folkestemning i Tyskland.

Men den tyske udenrigsminister har givet set skriften på væggen. Om et år er det højst usandsynligt, at han overhovedet er minister. Da har tyskerne netop haft valg til forbundsdagen, og ingen tror på, at FDP er i regering til den tid – hvis de overhovedet kommer over spærregrænsen. Derfor positionerer han sig nu som genfødt progressiv europæer i håb om at bringe sig i spil til en af de europæiske topposter, som skal fordeles om to år. 

Således er Westerwelle – som også andre europæiske politikere - begyndt at udvise en bemærkelsesværdig interesse for Europa-Parlamentet. Det spil skal Søvndal naturligvis holde sig uden for. Dels kan ingen nuværende dansk christiansborgpolitiker gøre sig håb om topposter alene på grund af vores forbehold. Dels er det ikke hans opgave at profilere den tyske udenrigsminister. Derfor har hans deltagelse haft præcis den balance, som en sådan skal have. Det fortjener faktisk ros.

Pas på den falske melodi
Men! Efterspillet kalder jo på en del svar fra udenrigsministeren. Som det er de fleste bekendt, har han både skrevet til Westerwelle og de danske vælgere, at ”det ikke er alt i konklusionerne, han er enig i”. Men han har ikke fortalt, hvad det så er, han er enig i. Og hvor det præcist er, at han er uenig.

Kan vi ikke få svar på det, Søvndal? Hvis ikke ministeren vil svare, udsætter han sig selv for den samme mistanke, som hans regeringschef martres af: Nemlig mistanken om den falske melodi. Hjemme siger man ét. Ude noget andet. Hjemme vil vi ingenting. Ingen ændringer, ingen afstemninger. Ude er regeringen ”Europeans by hearts”, som regeringschefen malende sagde det i Parlamentet, mens hun på hjemmebane afviste såvel økonomiske sanktioner som fælles obligationer og fælles bankskat.

Sådanne melodier efterlader såvel debatten om Europas fremtid som vælgerne i et ingenmandsland. Det land skal vi ud af hurtigst muligt. Ellers risikerer vi enten at blive sendt langt uden for fællesskabet eller at blive en snylter, som underminerer det hele og åbner for ny eksport at problemer til hinanden i Europa.

Syng rent, Villy! Fortæl os, hvad du har bidraget med af ideer på møderne med Westerwelle. Fortæl os, hvad enig- og uenighederne fra konklusionerne handler om, og lad os diskutere Europa med åben pande. Du har med din deltagelse hos Westerwelle skabt både dig selv og vælgerne en god platform for en konstruktiv debat om den korsvej, Europa og dermed Danmark står over for. Brug den!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00