Bygde-partisan kan blive joker i Grønland

Når Grønland går til valg fredag, så kæmper to nye ansigter om at stå i spidsen for landets regering, Landstyret. En gammel kending kan dog ende med at bestemme, hvor magten lander.

Valgets hovedpersoner er IA’s Sara Olsvig og Siumuts nyvalgte leder, Kim Kielsen, men den tidligere landstyreformand Hans Enoksen kan med sit nydannede parti ende med at få hovedrolle som den afgørende tunge på vægtskålen.

Men meget tyder på, at det venstreorienterede IA endegyldigt bryder socialdemokratiske Siumuts magtmonopol i Grønland.

Kun en gang i løbet af de 35 år, der er gået siden det store land i nord fik hjemmestyre, har en politiker fra et andet parti end Siumut kunnet danne regering. Det var i 2009, hvor venstrefløjspartiet IA indgik i alliance med de ellers liberale Demokraterne – formålet var at bryde med 30 års reelt et-partistyre.

Det lykkedes ikke det umage par at beholde magten ved valget i marts sidste år, hvor Siumuts Aleqa Hammond vandt og kunne gå i koalition med borgerlige Atassut og et nystiftet nationalistisk parti, Partii Inuit. Den koalition raslede fra hinanden – og i september blev der udskrevet valg.

Valget blev udskrevet, efter en Aleqa Hammond i stor stil havde brugt offentlige midler på private rejser og formål, og været langsom med at betale pengene tilbage. Det fik den daværende regering til at smuldre – både koalitionspartnere og Siumut-ministre trak støtten.

På fredag er der noget, som tyder på, at 36-årige Sara Olsvig, kan udnytte Siumutnedturen og tage regeringsmagten tilbage. Men grønlandsk politik er uforudsigelig – og det er ikke altid afgørende om flertallet findes på egen fløj.

Bilagsskandalen fyldte meget i begyndelsen af valgkampen, især fordi den revisionsundersøgelse, som førte til Aleqa Hammonds exit, ligger i en bankboks og venter på, at der er valgt et nyt landsting.

Den grønlandske avis AG har dog fået aktindsigt i de samme bilag, som revisionsundersøgelsen bygger på, og ingen af de kandidater, som stiller op, ser ud til at kunne blive hvirvlet ind i skandalen efter valget.

Købmandens comeback
Hovedrollerne i kampen om at sætte sig i spidsen for en ny regering indtages af Socialdemokraternes søsterparti Siumut, SF's søsterparti IA og et lille nyt parti Parti Naleraq, som har den tidligere Siumut og landsstyreformand Hans Enoksen som stifter og formand.

Favoritten har fra begyndelsen af valgkampen været IA'eren Sara Olsvig. Den 36-årige Sara Olsvig, der blev valgt til Folketinget i 2011 og i 2013 kom i Landstinget, overtog formandsposten efter Kuupik Kleist, der gik af efter nederlaget til Siumut. Hun er veluddannet, har en kandidat i antropologi, er velformuleret og har i flere år været udpeget til IA's store håb. Hun har ikke meget erfaring, men viste koldblodighed, da bilagsskandalen rullede og var med til at presse Siumut til at udskrive et valg, der kan sende magten tilbage til IA.

Siumut blev kastet ud i valgkampen uden formand, men den nyvalgte formand Kim Kielsen har formået hurtigt at lægge skandalesagen bag sig, og selv om Siumut står til et dårligt valg, vil partiet ifølge målingerne komme til at stå i en position, hvor det ikke er usandsynligt, at partiet kan få indflydelse, eller ligefrem gå med i en ny regering.

Kim Kielsen har to ministerposter bag sig i tidligere regeringer. Han har tidligere arbejdet som politibetjent, haft et projekt for udsatte børn og unge, og været sømand. Han blev valgt som formand med stor opbakning.

Hans Enoksen kan blive en joker i forhandlingerne efter et valg: Hvis meningsmålingerne holder, og Enoksen og Parti Naleraq kommer til at stå med de afgørende mandater, er det svært at forudsige, hvor han vil gå hen med dem. Ind til videre har Hans Enoksen ikke peget på nogen af de andre partiers kandidater.

Hans Enoksens tid som regeringsleder var præget af en lang række skandaler. Kontroversiel eller ej - han er den længst siddende landsstyreformand i nyere tid. Hans baggrund som bygdekøbmand, nationalistiske meldinger om at der kun skal tales grønlandsk fra talerstolen og løfter om større fiskekvoter taler til den stadig meget store gruppe grønlændere, der bor i bygder og små byer og lever af fiskeri og fangst.

Grumset landsting
De seks partier, som stiller op til valg har alle lurepasset i forhold til at pege på mulige koalitionspartnere.

Og ifølge Poul Krarup, redaktør på den grønlandske avis Sermitsiaq, tegner der sig et grumset billede mulighederne efter et valg. De seneste målinger viser ifølge Krarup, at der skal tre partier til at danne et nyt flertal, og det kan blive svært: Med mindre IA og Siumut kan indgå i en bred koalition, hvor der dog skal ædes en del kompromiser på begge sider af bordet.

Poul Krarup beskriver valgkampen som mere seriøs end sædvanligt, og partierne har holdt sig fra at stikke alt for urealistiske valgløfter ud.

"Der er selvfølgelig nogle ufinansierede valgløfter, men det er inden for det rimelige," siger redaktøren.

Han tør ikke vurdere hvilke koalitioner, der er mest sandsynlige. Meget kommer til at afhænge af, hvordan valgets vindere prioriterer politisk.

Økonomi, fisk og uddannelse
I slutspurten op til valget på fredag er debatten drejet ind på en række centrale emner: Grønlands økonomi, vilkårene i det altdominerende fiskerierhverv og vilkårene for børn og unge.

Eksperter i økonomiske råd og den ene kommission efter den anden har peget på truende skyer i horisonten: En aldrende befolkning, et spinkelt økonomisk grundlag i fiskeriet og for dårligt uddannelsesniveau.

Og netop partiernes holdning til specifikke spørgsmål, eksempelvis fiskeri og uranudvindning kan få stor betydning.

Hvis fiskeriet bliver det styrende, er Siumut og Naleraq tættere på hinanden, mens en kommende grønlandsk regering også hurtigt igen skal tage stilling til, om den fortsat vil tillade udvinding af uran i forbindelse med et fremtidigt mineprojekt i Sydgrønland skal have. På det spørgsmål er IA og Naleraq begge modstandere af uranudvinding.

Og ifølge Poul Krarup fra den Nuuk-baserede avis Sermitsiaq, så ser et flertal af befolkningen helst en koalition bestående af de to store partier: IA og Siumut.

Spørgsmålet er om de to nye politiske topfigurer i Grønland også hellere vil bide en række hårde kompromiser i sig, i stedet for at lukke Hans Enoksen ind i regeringsvarmen.