Dagpengeidé er nærmest dødfødt

En af Dagpengekommissionens højt profilerede opgaver er at se på, hvordan man kan strikke et dagpengesystem sammen, hvor dagpengeperioden svinger i takt med, at økonomien og arbejdsløsheden går op og ned.

Den tanke virker besnærende på mange. Både Arbejdsmarkedskommissionen og de økonomiske vismænd har foreslået det. Og på Christiansborg taler Dansk Folkeparti meget aktivt for netop sådan et system. Men idéen virker dødsdømt på forhånd, fordi arbejdsmarkedets parter ikke tror på den.

Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne betragter det som urealistisk at lave en konjunkturafhængig dagpengeperiode, der fungerer tilfredsstillende i praksis. De mener, at det bliver for teknisk kompliceret at lave et system, der på samme tid både er forståeligt og retfærdigt.

Ekspert: Idéen ser dødfødt ud
”Når både LO og DA peger tommelfingeren nedad, så vil politikerne næppe gå videre med ideen. Den ser ud til at være dødfødt. Kommissionen kommer til at bruge meget tid på det, men det er uden for skiven, fordi det vil blive meget svært at opnå enighed om, hvilken ledighedsprocent der skal være afgørende for, hvornår dagpengeperioden skal forlænges,” siger Flemming Ibsen, professor emeritus i arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet.

I den bedste af alle verdener er det en smuk tanke med et system, der svinger med konjunkturerne. Men det er nok ikke den verden, vi lever i. Rent teknisk bliver det meget problematisk at gøre det forståeligt og retfærdigt.

Ejner K. Holst
Politisk sekretær i LO

Han vurderer derfor, at denne del af Dagpengekommissionens arbejde ender med at blive en skrivebordsopgave for økonomer.

Hos fagbevægelsens største hovedorganisation er man ret klar i mælet.

”I den bedste af alle verdener er det en smuk tanke med et system, der svinger med konjunkturerne. Men det er nok ikke den verden, vi lever i. Rent teknisk bliver det meget problematisk at gøre det forståeligt og retfærdigt,” siger LO's politiske sekretær Ejner K. Holst.

”Når Pedersen og Jensen kan risikere at have en forskellig dagpengeperiode, blot fordi de er blevet fyret med få måneders mellemrum, så tror jeg ikke, de synes, det er retfærdigt,” siger Ejner K. Holst.

LO: Det bliver for indviklet og utroværdigt
Rent teknisk peger han på, at det bliver svært at finde indikatorer, der troværdigt kan sige, hvornår der er høj- og lavkonjunktur. Og politisk bliver det endnu sværere at nå til enighed om det.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere peget på, at den strukturelle ledighed (forventet ledighed, hvis der hverken er høj- eller lavkonjunktur, red.) ikke er statisk og har flyttet sig meget de seneste år. Derfor har AE-Rådet også afvist tanken om at fastsætte en bestemt ledighedsprocent, der skal afgøre, hvornår dagpengeperioden skal forlænges eller forkortes.

De økonomiske vismænd er fortalere for at indføre en konjunkturafhængig dagpengeperiode. Men også vismændene anerkender, at arbejdsløshedsprocenten ikke alene siger nok om, hvor let eller svært det er at få et nyt job.

Derfor har vismændene peget på, at man også kan inddrage antallet af stillingsannoncer som grundlag for, hvornår dagpengeperioden skal justeres.

Men det gør kun sådan et system endnu mere indviklet og utroværdigt, mener LO.

”Der har været lange diskussioner om, hvor stor den strukturelle ledighed reelt er. Lige før finanskrisen var ledigheden jo langt lavere, end nogen troede muligt. Og det bliver for alvor indviklet og ganske utroværdigt, hvis man også vil bruge stillingsopslag i sådan et system. Mange brancher bruger simpelthen ikke stillingsoplag i rekrutteringen, det gælder eksempelvis i byggeriet,” siger Ejner K. Holst.

Arbejdsgiverne er også skeptiske
Arbejdsgiverne har fra begyndelsen også været imod tanken om en fleksibel dagpengeperiode.

“Forestil dig, at du bliver ledig og er berettiget til to års understøttelse, mens kollegaen, der bliver ledig en måned senere, kan få to et halvt års understøttelse. Det vil der ikke være forståelse for. Samtidig vil det være enormt kompliceret at administrere. Jeg håber ikke, at vi kommer til at høre mere til det forslag,” sagde DA-direktør Jørn Neergaard Larsen til Berlingske i november 2012.

I dag er DA mere forsigtige i deres udtalelser, da arbejdsgiverorganisationen ligesom LO selv sidder med i Dagpengekommissionen. Overordnet set har arbejdsgiverne dog ikke ændret holdning. Med de vil af princip ikke skyde noget ned på forhånd.

”Vi har sådan set ikke ændret holdning. Pointen er bare, at det vil være forkert at sidde med i en kommission og sige på forhånd, at tingene ikke kan lade sig gøre. Men man må konstatere, at det ikke er nogen nem sag. Det er vanskeligt at lave noget, der fungerer automatisk,” siger Erik Simonsen, underdirektør i DA.

Han påpeger, at DA meget gerne vil have et mere stabilt dagpengesystem, som ikke er genstand for politiske ændringer hvert hele eller halve år. De mange lappeløsninger med midlertidige ydelser som uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse er bestemt ikke arbejdsgivernes kop te.

”På sin vis har vi jo allerede et konjunkturafhængigt dagpengesystem. Sandheden er jo, at politikerne alligevel har en tilbøgelighed til i hastværk at ændre lovgivningen omkring dagpengesystemet med alle mulige ad hoc-ændringer. Derfor vil vi gerne være med til at se på, hvordan vi kan lave et mere fast dagpengesystem,” siger Erik Simonsen.

Han fastslår dog, at man næppe får et system, som er så regel- og nagelfast, at skiftende politiske flertal vil holde fingrene fra det.

”Det er illusorisk at tro på et helt fasttømret dagpengesystem, så længe det ikke skrives ind i Grundloven. Og det er der trods alt ingen, der ønsker. Derfor må man acceptere, at dagpengesystemets indretning i sidste ende altid er en politisk beslutning,” siger Erik Simonsen.

Sand Kirk: Ledighedsprocent et dårligt værktøj
Hos a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke tror direktøren heller ikke på idéen.

”De fleste er enige i, at der er en vis rimelighed med en dagpengeperiode, der svinger med konjunkturerne. Men problemet er, hvordan det rent teknisk skal skrues sammen. Jeg tvivler på, at man kan udforme et regelbaseret system, som arbejdsmarkedets parter og et politisk flertal vil finde tilfredsstillende,” siger Verner Sand Kirk.

”Arbejdsløshedsprocenten er ikke et godt nok instrument at bruge til at sige, hvor let eller svært det er at få job. Det afhænger fuldstændigt af, om ledigheden er på vej op eller ned. Og hele systemet er enormt følsomt, når mange bliver fyret på en gang, som da finanskrisen brød ud,” siger Verner Sand Kirk.

Han peger på, at det kun er korttidsledigheden og ikke den væsentlige langtidsledighed, der stiger, når der kommer en krise. Langtidsledigheden stiger først senere, og folk falder først ud efter to år. Med denne forsinkelse er det svært at fastsætte en grænse, der altid giver mening.

”Du kan godt have det paradoks, at det går godt i økonomien, og at der bliver ansat rigtig mange, men at der samtid falder mange ud af dagpengesystemet. Der er en forsinkelse indbygget i systemet, og de langtidsledige kommer først i job, når der ikke længere er mange korttidsledige at tage af for arbejdsgiverne,” siger Verner Sand Kirk.

Kommissionsformand: Det kræver regelsanering
En af ophavsmændene til idéen om en fleksibel dagpengeperiode er økonomen Jørgen Søndergaard, der var formand for Arbejdsmarkedskommissionen.

Han mener fortsat, at tanken er rigtig. Men han peger på, at det kræver en grundlæggende regelsanering af hele systemet, hvis det skal kunne fungere i praksis.

”Jeg opfatter det sådan, at skepsissen fra arbejdsmarkedets parter meget handler om, hvorvidt det nu er administrativt håndterbart. Det må jeg give dem ret i, hvis man ikke rydder op i den nuværende regeljungle. Det bliver meget svært at håndtere det nuværende system rent administrativt, hvis man også gør systemet konjunkturafhængigt,” siger Jørgen Søndergaard.

Dagpengekommissionen skal aflevere sin rapport og sine anbefalinger i efteråret 2015.