Dødsfald: Fhv. bibliotekar i Folketinget Anna-Lise Nevald (89)
Den tidligere bibliotekar i Folketinget, Anna-Lise Nevald (født Kaaber i Tórshavn) er død, 89 år gammel. Begraves 23. marts 2024 kl. 12.
Redaktionen
Anna-Lise Nevald, der var uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole i 1960, virkede som bibliotekar på Christiansborg i størstedelen af sin karriere - fra 1967 til 1994. Det var før fremkomsten af internet og elektronisk informationssøgning på Folketingets intranet. På den tid var Folketingets Bibliotek en uvurderlig, neutral informationskilde for ordførere og udvalgssekretærer m.fl.
Hun efterlader bl.a. søskende med børn og sin mand Rolf, som i dødsannoncen omtaler sin hustru som 'altid solidarisk'.
Begravelsen finder sted fra Sorgenfri Kirke med efterfølgende mindesamvær på Hotel Fortunen.