Dommerformand: Jeg ser ingen konflikt mellem dommere og politikere

Går Folketingets politikere for langt ind på domstolenes område, når de med eksempelvis minimumsstraffe forsøger at tvinge hårdere straffe igennem for blandt andet ulovlig våbenbesiddelse?

Eller er det domstolene og dommerne, der er alt for egenrådige og træge til at rette ind efter de politiske lovgiveres krav?

Diskussionen er igen blusset op, efter regeringen tidligere på foråret fremsatte et lovforslag, som skal fordoble minimumsstraffen for ulovlig våbenbesiddelse fra et til to år.

Ikke på grund af den konkrete strafskærpelse, men fordi brugen af minimumsstraf har fået blandt andet Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, og Højesterets nye præsident, Thomas Rørdam, til at råbe vagt i gevær.

 Jeg siger udtrykkeligt, at det ikke er i strid med forfatningen at indføre minimumsstraf.

Mikael Sjöberg
Formand for Dommerforeningen

”Med minimumsstraffe putter man alle i samme gryde og fjerner hele den fine mekanik, som ligger i domstolenes konkrete skøn ved strafudmåling. På den måde gør Folketinget sig mere til dommere end lovgivere,” siger Mikael Sjöberg.

Debatten om det aktuelle lovforslag er tidligere i Altinget blevet beskrevet som en eskalation af 20 års konflikt mellem dommere og politikere.

Der er et udmærket forhold mellem domstolene og politikerne på både Christiansborg og i regeringen.

Mikael Sjöberg
Formand for Dommerforeningen

Der er ingen konflikt
Dommerforeningens formand har imidlertid svært ved at få øje på, at der skulle være en generel konflikt mellem domstolene og Folketinget.

”Jeg er ikke enig i, at der er en konflikt. Slet ikke. Jeg mener, at der er et udmærket forhold mellem domstolene og politikerne på både Christiansborg og i regeringen,” siger Mikael Sjöberg.

Ifølge ham indeholder Grundloven en god og nyttige arbejdsfordeling mellem den lovgivende og den dømmende magt, som fungerer helt, som den skal i det daglige.

I den optik har Folketingets politikere rollen som kaptajnen på broen, der udstikker kursen og rammerne.

Med lov kan de angive, hvad en forbrydelse skal koste, hvad der er særligt strafbart, og hvilke type forbrydelser lovens forskellige bestemmelser dækker.

”De roller oplever jeg en gensidig respekt og forståelse for. Men så er der enkelte gange, hvor vi hæver stemmen lidt og siger, at vi oplever, at politikere går ind på vores område. Det er for eksempel, når vi taler om minimumsstraffe og den slags detaljerede begrænsninger af vores konkrete skøn,” siger Mikael Sjöberg.

Grundloven ingen hindring
Han er dog helt på det rene med, at politikerne godt kan vælge at indføre minimumsstraf, hvis de ønsker.

Modsat hvad der indimellem hævdes, så mener han ikke, at Grundloven sætter nogen begrænsninger i den henseende.

”Jeg har ikke talt om Grundloven. Jeg har talt om magtfordelingen. Grundloven har vi ikke tradition for at trække ind retspolitiske diskussioner i Danmark, og den vil jeg ikke påberåbe mig, for så bliver tingene så højstemte,” siger Mikael Sjöberg.

Du har i DR’s Deadline kaldt minimumsstraf for en glidebane, som, hvis den fortsætter, til sidst ikke vil lade noget skøn tilbage for dommerne og dermed fjerner den tredje statsmagt. Det er vel at gøre det til et forfatningsanliggende?

”Nej. Jeg siger udtrykkeligt, at det ikke er i strid med forfatningen at indføre minimumsstraf,” siger Mikael Sjöberg.

Så politikerne må gerne gøre det her, hvis de vil?

”Ja, det må de gerne. Men jeg synes bare, at det er dybt uhensigtsmæssigt. Og som dommer og talsmand for dommerne er jeg nødt til at sige det meget klart,” siger Mikael Sjøberg.

'Ventil-paragraf' bliver misforstået
Helt afgørende for både hans og højesteretspræsident Thomas Rørdams kritik af minimumsstraf er, at det tilsidesætter dommerens mulighed for en nuanceret strafudmåling i de konkrete sager.

Det rejser imidlertid spørgsmålet, om de to dommerne glemmer, at straffeloven faktisk har en slags ’ventil-paragraf’, der gør det muligt at sætte straffen lavere end ”den foreskrevne straframme”, når der er forhold, som taler ”afgørende herfor".

Det er straffelovens §83. Men den kan ifølge Mikael Sjöberg ikke bruges til så meget i den her sammenhæng.

”Den bestemmelse sigter mod helt specielle situationer, hvor afgørende forhold skal tale for strafnedsættelse eller -bortfald. Hvis vi begyndte at bruge den i mere udbredt grad til at nuancere strafudmålingen, så ville vi undergrave Folketingets intention med en minimumsstraf,” siger han og fortsætter:

”Jeg er sådan set ked af, at den paragraf står der. For jeg tror, at der er mange, som har misforstået den.”

Vi retter ind efter Folketinget
Diskussionen om minimumsstraf tog for alvor fat, da et flertal i Folketinget i 2009 indførte den minimumsstraf for ulovlig våbenbesiddelse, der nu står til at blive fordoblet.

Ikke mindst Dansk Folkeparti, men også Konservative har siden argumenteret for at udbrede minimumsstraf til andre områder. Heriblandt voldtægt.

Både for at sende et signal om, at der er tale om forbrydelser, som samfundet ikke på nogen måde vil acceptere.

Men også fordi der fra politisk hånd over en årrække har været kritik af domstolene for ikke at leve op til de strafskærpelser, som Folketinget gennemfører.

Et tilbagevendende tema har været den generelle forøgelse af straffen for vold og voldtægt, som blev gennemført i 2002. Først efter ti år synes skærpelserne at kunne aflæses som en forøgelse af gennemsnitsstraffene i forhold til niveauet i 2001.

Men den præmis er dommerformanden ikke enig i.

For det første er 2001 ifølge ham ikke det rette udgangspunkt. I lovforslaget fremgik det nemlig, at straffene skulle hæves i forhold til niveauet i perioden 1996 - 2000. 

For det andet er der lavet andre opgørelser, som giver et andet billede.

”Domstolene følger de signaler, der kommer fra Christiansborg. Og det gjorde vi også i efter skærpelserne i 2002, det har Rigsadvokaten dokumenteret flere gange i årene, der fulgte,” siger Mikael Sjöberg.

Statistik giver misvisende billede
Han henviser til de redegørelser, som Folketinget bad den daværende VK-regering om at lave for at følge op på strafskærpelserne i 2002. En opgave, Rigsadvokaten førte ud i livet.

Redegørelserne blev gennemført i såvel 2004, 2005, 2006 og 2007. I 2007 lød konklusionen, ”at domstolene i voldssager gennemgående har forhøjet straffen i overensstemmelse med strafniveauet, der blev udtrykt ved lovændringen i 2002.”

Men en skærpelse af det generelle strafniveau i voldssager må vel også uundgåeligt afspejle sig i de statistiske tal for de gennemsnitlige straflængder. Alligevel stiger gennemsnitstallene først efter ganske mange år?

”Det er meget naturligt at finde tallene for gennemsnitsstraffene frem, når man vil have en pejling af udviklingen. Men der er rigtig mange ting, de tal ikke opfanger. Det er et sammensurium af rigtig mange vidt forskellige sager med alle mulige konkrete nuancer,” siger Mikael Sjöberg.

Mener du dermed, at man ikke kan bruge Danmarks Statistisks tal for gennemsnitsstraffene til at sige noget om udviklingen i de egentlige strafniveauer?

”Det mener jeg faktisk ikke, man kan. Der er så mange nuancer, som de tal ikke opfanger. Og det mener jeg også, at Rigsadvokatens redegørelser illustrerer,” siger Mikael Sjöberg.

Der er alternativer til minimumsstraf
Når nu minimumsstraffe anses for et ’no go’ fra dommerne, så er spørgsmålet, hvilke knapper dommerne så mener, at politikerne skal skrue på, hvis de ønske prompte reaktioner fra domstolene.

Det har Mikael Sjöberg nogle klare anbefalinger til.

Ifølge ham skal politikerne gå frem, som man gjorde det, da man sidste år hævede straffen for voldtægt, og som man gør i forbindelse med et andet aktuelt lovforslag, som skal øge straffen for banderelateret kriminalitet.

”Det, der ligger i en minimumsstraf, er et signal til os. Men jeg mener, at signalet er lige så stærkt, hvis man i bemærkningerne til en lov beder domstolene om at skærpe straffen ved at hæve normalstraffen og angive, hvilke typer sager skærpelsen skal gælde,” siger Mikael Sjöberg.

Ifølge ham vil det virke ”nøjagtig lige så effektivt” på domstolenes strafudmåling som en minimumsstraf. Til gengæld vil dommerne bedre kunne arbejde med det i praksis.

”Vi politiserer ikke. Vi er ikke aktivister. Vi følger Folketingets anvisninger. Men vi vil godt have lov til at skønne konkret i den enkelte sag, og det tror jeg også, at folk er glade for, at vi gør,” siger Mikael Sjöberg.