Elbæks grønne Alternativ er det nye sort  

Det er i dag 880 dage siden, at Uffe Elbæk og Josephine Fock i november 2013 præsenterede Alternativet for offentligheden. Stedet var Christiansborg. Og partiets politik - den var der ikke rigtigt. I stedet talte de om værdier, politiske manifester, værksteder og om open source politics.

De fleste trak på smilebåndet. For hvad var det egentligt, de ville? Hvem pegede de på? Hvad med skatten? Partiet måtte da have rede svar på de politiske journalisters rimelige spørgsmål.

Partiet dukkede op i Altingets vægtede gennemsnit af meningsmålinger for første gang i januar 2015. Her blev det til 0,4 procent af stemmerne. Måneden efter var der opbakning fra en procent af vælgerne. Og i marts 2015 pludselig 1,8 procent. Folketingsvalget i juni 2015 gav 4,8 procent af stemmerne til Alternativet.

Og siden da har partiet oplevet en stille, men uafbrudt fremgang i meningsmålingerne. I Altingets seneste snit af meningsmålinger står partiet til at få syv procent af stemmerne.

Artiklen fortsætter under figuren

Hovedparten af Alternativets vælgere kommer fra Enhedslisten, Socialdemokraterne og til dels fra SF og Radikale. Partiet formår i mindre grad at hente stemmer fra højre side i Folketinget, men får dog nogle stemmer fra både Venstre og Dansk Folkeparti. 

Kvinde- og ungetække
Alternativet har den højeste andel af kvindelige vælgere af alle partier i Folketinget. Omkring 56 procent af partiets vælgere er således kvinder. Samtidig er over 40 procent af partiets vælgere er under 30 år. Og mere end to ud af tre af partiets vælgere er under 40 år.

Alternativet er dermed et af de partier, som har den yngste vælgerskare af partierne i Folketinget. Partiets appel til unge viser sig desuden ved, at 12 procent af alle vælgere under 30 år ville stemme på Alternativet, hvis der var folketingsvalg i morgen. Desuden er både studerende og veluddannede overrepræsenterede blandt partiets vælgere.  

Udbrud
Vi ser med jævne mellemrum, at et politisk parti pludselig stikker af fra deres normale leje i meningsmålingerne. Vi så det hos Radikale i perioden efter 2005-valget, hvor partiet i 2006 lå stabilt på den sjove side af ti procent i meningsmålingerne i over et halvt år.

Vi så det med SF og Søvndal, hvor partiet fra 2008 til 2010 pludselig fik mellem 15 og 20 procent af stemmerne. Og vi så det hos Enhedslisten og Johanne Schmidt-Nielsen, som i perioden fra marts 2013 og mere end et år frem stod til mellem ti og 14 procent af stemmerne. Og nu ser vi så et helt nyt parti, der stort set ikke har oplevet andet end fremgang, siden det gjorde sit indtog i meningsmålingerne.

Et spørgsmål om tillid
Det er ikke hverdagskost, at nye partier bliver opstillingsberettigede til folketingsvalg i Danmark. De fleste formår ikke at indsamle tilstrækkeligt med vælgererklæringer. Og de, der gør, har sjældent heldet med sig. Senest var Demokratisk Fornyelse på valgkortet i 1998 og Minoritetspartiet i 2005. Ingen af de to partier kom ind.

Men det gjorde Elbæks tropper. Hvorfor? To forsigtige bud herfra handler dels om partiets grønne profil og dels om vælgernes holdning til politikere.

Som Altinget tidligere har skrevet, er tilliden til de danske politikere dalet kraftigt siden 2007, hvor 70 procent af vælgerne havde ’meget stor’ eller ’ret stor’ tillid til danske politikere. I 2015 var det tal faldet til 28 procent. Så selvom det danske demokrati har det fint, når vi ser på stemmeprocenterne ved valg, så rammer Alternativet måske en nerve i dele af vælgerbefolkningen, når de taler om politiske laboratorier, borgerlaboratorier og om en ny politisk kultur i Danmark.

Desuden har partiet formået at markere sig tydeligt på et politikområde uden stor aktuel konkurrence. Alternativet har således opbygget en klar grøn profil inklusive tanker om økologi og bæredygtighed – politikområder med en særlig appel til netop unge og kvindelige vælgere.  

Alternativet har skubbet til det etablerede partisystem i Danmark. Hver gang nye partier kommer til, får vi ny inspiration til at reflektere over vores demokrati.

Og det uanset om det er Fælles Kurs og den karismatiske sømandsboss Preben Møller Hansen, der i en kort periode fra 1987 til 1988 lavede ramasjang på Christiansborg. Eller om det er Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, som gav os et nyt partisystem i Danmark. For de fleste nye partier er Christiansborg en kort fornøjelse. For nogle få lykkes det at redefinere vores partisystem.

...

Fodnote: Analyserne bygger på de data Norstat har indsamlet for Altinget i perioden fra september 2015 til april 2016. I denne periode er der gennemført i 6.011 interview med danske vælgere. Ud af disse ville 249 stemme på Alternativet, hvis der var Folketingsvalg i morgen.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er cand.scient.pol., ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han er medforfatter til en række bøger om valgforskning og vælgeradfærdsteori. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.