En hardliner takker af

Det bliver interessant at se, hvor Mette Frederiksen vil lægge snittet. Der er meget langt fra hendes oprindelige værdipolitiske udgangspunkt til Karen Hækkerups konsekvente hardliner-linje, men i partiet er der forventning om, at Mette Frederiksen vil tage mottoet om ret og pligt med over i Justitsministeriet   

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Efter de store socialdemokratiske valgnederlag i 2001 og 2005 var det afgørende for den nye ledelse under Helle Thorning-Schmidt at reformere partiets rets- og udlændingepolitik, som var hovedårsagen til nedturen. Her blev den nyvalgte Karen Angelo Hækkerup snart en central spiller.

Karen Hækkerup blev partiets retsordfører i 2007, og hendes opgør med tidligere tiders socialdemokratisk værdipolitik blev markant. Nu skulle der ikke længere tales om den kriminelles ulykkelige barndom og bløde pædagogiske tiltag. Nu skulle fokus være på ofrene, og der skulle sættes hårdt ind mod den personfarlige kriminalitet.

Da der lød kritik af den strammere værdipolitiske linje fra S-veteraner som tidligere udenrigsminister Kjeld Olesen og tidligere justitsminister Ole Espersen, var Karen Hækkerup ikke sen til at svare igen:

”De tog fejl på både skole-, rets- og integrationsområdet. Og der har vi heldigvis rykket os,” lød det fra Hækkerup, der efterfølgende mødte knurren fra dele af baglandet, men fik fuldtonet støtte fra Henrik Sass Larsen og resten af S-ledelsen.

Tre ministerier på tre år
Morten Bødskov havde dog større anciennitet i den socialdemokratiske indercirkel, og det var i lang tid før sidste valg klart, at Bødskov skulle være den nye justitsminister. Men posten som social- og integrationsminister lå også fint til Karen Hækkerup, selvom hun med Radikale som regeringspartner var nødt til at neddæmpe sin ”skrappowitch”-stil.

Ved rokaden i august 2013 røg Karen Hækkerup over i Fødevareministeriet. Det var ikke udtryk for utilfredshed med hendes præstation, men et spørgsmål om at give SF et tilstrækkeligt attraktivt ministerium i bytte for Erhvervsministeriet.

Karen Hækkerup var ikke ligefrem jublende glad for at ende i Fødevareministeriet, men ikke desto mindre er det altså netop et topjob inden for dette område, hun nu forlader politik til fordel for.

Efter Bødskovs fald få måneder senere kunne Karen Hækkerup så overtage det justitsministerium, hendes hidtidige politiske karriere havde peget frem imod. Og ved den allerførste ministermåling efter rokaden røg hun op som den mest populære af alle ministre.

Hang på topembedsmænd
På det politisk indholdsmæssige plan har det været et drømmejob, men på andre felter har det været knap så sjovt for Karen Hækkerup. Det var således en bet af de helt store, at den suspenderede departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow fik lov til at vende tilbage til ministeriet.

De to havde været involveret i den såkaldte nødløgn, der fældede Bødskov, men alligevel blev de frifundet af deres juridiske kollegaer. En afgørelse, der rystede Christiansborg fra højre til venstre, og som direkte frustrerede Karen Hækkerup. Så selv om justitsministerposten nærmest var kreeret til hende, var der også elementer i arbejdet, hun har været grundig træt af.

På det politiske plan er Karen Hækkerup de seneste uger for alvor kommet i centrum med opstramningerne af asylpolitikken. Her har hun leveret budskaber, der har provokeret klassiske venstrefløjsvælgere, men som har flugtet fint med det klare flertal i befolkningen, der med betænkelighed ser på den drastisk stigende asylstrøm.

Ret og pligt - i retspolitikken
Nu bliver det politisk interessant at se, hvor Mette Frederiksen vil lægge snittet som ny justitsminister. At Socialdemokraternes kronprinsesse har været ude på en politisk rejse er indiskutabelt, men der er usædvanlig langt fra Mette Frederiksens oprindelige udgangspunkt til Karen Hækkerups konsekvente hardliner-linje.

Internt er der dog store forventninger til, at Mette Frederiksen vil kunne løse opgaven. At hun vil tage sit ret og pligt motto med over i Justitsministeriet. At hun vil lave ”opstramninger med et menneskeligt ansigt” - og eksempelvis slå på, at nok strammer regeringen asylpolitikken herhjemme, men i modsætning til de borgerlige vil man ikke skære på udviklingsbistanden.

Henrik Dam Kristensen som ny beskæftigelsesminister er et logisk valg. Man kan ikke påstå, at det er en nyskabelse, men den fleksible Dam Kristensen har allerede vist, at han kan bestride mange forskellige ministerier.

Henrik Dam Kristensen er samtidig en af Thornings mest loyale støtter, men vel at mærke på en mere reflekteret måde end de selvproklamerede ”ultra-loyalister” i folketingsgruppen. Og så har han en fordel mere, der efterhånden synes ret vigtig: Ligegyldigt hvilket job han får tilbudt, render Dam Kristensen ikke af pladsen inden næste valg!

Karen Hækkerups afgang er et klart tab for regeringen, og det kan virke demoraliserende på baglandet, at selv topministre smutter. Men den efterfølgende rokade ser ud til at være den bedst mulige - omstændighederne taget i betragtning.