EU-blog: Thorning-Schmidt nævnes som ny kommissionsformand

KORT NYT: Statsminister Helle Thorning-Schmidt nævnes nu i krogene i Bruxelles som en mulig efterfølger på posten som formand for EU-Kommissionen.

Ifølge Financial Times´ EU-blog er der tale om Helle Thorning som en mulig socialdemokratisk kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen.

Spørgsmålet om, hvem der skal efterfølge José Manuel Barroso, er blevet aktuelt, efter kommissionsformanden i sin state-of-the-union-tale i sidste uge lagde op til, at den næste formand skal vælges demokratisk.

Hans forslag lød på, at hvert af de europæiske politiske partier skal nominere en kandidat til posten, som vælgerne så kan stemme på ved valget til Europa-Parlamentet i 2014.

"Der har været en del snak om den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt. Thorning-Schmidt har måttet se sine opinionstal styrtdykke, men hun var populær, da Danmark for nyligt sad ved roret med EU-formandskabet. Det kunne måske være et godt sted at lande," skriver EU-korrespondent Joshua Chaffins på Financial Times´ EU-blog. 

Fra den socialdemokratiske gruppe nævner Chaffin, ud over Thorning-Schmidt, den nuværende formand for Europa-Parlamentet, tyskeren Martin Schulz. Hos de liberale er de mest interessante emner ifølge EU-korrespondenten den tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt og den finske Olli Rehn, der i øjeblikket er økonomi-kommissær.

Hos de konservative i EPP (Europeans People's Party) peger Chaffin på den nuværende ligestillingskommissær, Viviane Reding, og den polske premierminister, Donald Tusk, som sandsynlige bud. Men også Italiens teknokrat-premierminister, Mario Monti, er ifølge Chaffin en mulighed.  

 

 

  

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00