Færre kommuner i fremtiden?

MANDAGSTRÆNEREN: På kort sigt er fusionen mellem de to organisationer KL og Danske Regioner smart for begge parter – især for mastodonten KL, hvis bestyrelse torsdag drøfter fusionen. Sammensmeltningen er måske starten på en ny kommunalreform.

Foto: Per Bang Thomsen

En fusion meldt ud i god tid før et folketingsvalg er et offensivt og smart træk for begge parter; måske især for KL, der i tilfælde af, at regionerne forsvinder, kan overtage en række godbidder, uden at det opleves som gravskænderi.

Hegelund & Mose
Forfattere og rådgivere

Af Susanne Hegelund og Peter Mose
Forfattere og rådgivere

Borgmestrene uden for de allerøverste KL-cirkler blev taget på sengen, da toppen af kommunernes forening, KL, og regionernes ditto, Danske Regioner, proklamerede, at de to interesseorganisationer skal fusioneres. De har i årevis ikke bare kæmpet om opgaver og ressourcer, men er også blevet spillet ud mod hinanden af Finansministeriet.

Derfor måbede mange borgmestre, også fra KL's egen 17 mand store bestyrelse, da de to organisationers formænd – socialdemokraten Bent Hansen og venstremanden Martin Damm – lod bomben springe på et pressemøde i november.

Efter mange års forspil pegede fordelene i begge organisationstoppe i samme retning, og ikke mindst var timingen den rette: En fusion meldt ud i god tid før et folketingsvalg er et offensivt og smart træk for begge parter; måske især for KL, der i tilfælde af, at regionerne forsvinder, kan overtage en række godbidder, uden at det opleves som gravskænderi. Det vil snarere ses som rettidig omhu, hvis man allerede har en fusioneret interesseorganisation med kompetencerne på plads, også inden for sundhedsområdet.

De officielle begrundelser for sammenlægningsplanerne kunne de overraskede borgmestre studere nærmere i KL's blad Danske Kommuner under overskrifterne: ”Sammen bliver vi stærkere” og ”Regeringen mister en kile”.

Kritiske lommer
Langt fra alle borgmestre har slugt argumenterne råt, og mon ikke der kommer polemik i den kommende tid, når fordele og ulemper ved en fusion skal undersøges nærmere. Men hvis toppen hos Venstre og Socialdemokraterne kan holde sammen på deres egne borgmester-tropper, vil de formentlig kunne få fusionsplanen igennem.

Kritiske lommer – også blandt socialdemokraterne – frygter, at der bag de appellerende overskrifter om at matche Finansministeriet og skabe større handlefrihed nær borgerne gemmer sig en anden virkelighed. Men de erkender indtil videre, at det kan blive svært at samle en enig og tilstrækkelig stærk front mod planerne.

Frygten går blandt andet på, at fusionen vil fremme centraliseringstendenserne yderligere i den offentlige sektor, og at vinderne bliver de helt store kommuner, som da også var nogle af de første til officielt at bakke op om planen.

Trojansk hest
Risikoen er – set fra mindre kommuners perspektiv – at fusionen kan bane vejen for en kommunalreform version 2.0, hvor der luges kraftigt ud i de nuværende 98 kommuner. Det gælder ikke mindst blandt de københavnske omegnskommuner: Hvorfor ikke nøjes med færre enheder og kun ét kommunalt lag, hvis regionerne og kommunerne med fusionen alligevel demonstrerer, at de er i stand til tænke ens og samarbejde om opgaverne? Dermed kan en fusionsorganisation blive en trojansk hest for de stærke kræfter, der mener, at stort er godt, og at småt er dyrt og besværligt.

En del mindre kommuner føler sig i forvejen opgave- og finansieringsklemte, blandt andet fordi de efter lobbypres fra et glubsk KL overtog flere opgaver i forbindelse med den seneste kommunalreform, end de kunne magte, herunder beskæftigelsesindsatsen.

De største skeptikere frygter, at fusionen ad åre ender med en snes – eller færre – decentrale lokale enheder, når der er lukket og slukket i regionerne. Hvad der kan være fint i forhold til en finansministeriel effektiviseringslogik, men koste på det demokratiske og borgernære.

Møde på torsdag
Først på torsdag får KL's samlede bestyrelse for alvor lejlighed til grundigt at drøfte de fremlagte planer. Formanden vil med stor sandsynlighed få ja til at gå videre med dem, om end en del borgmestre vil betinge sig, at de stadig kan hive i nødbremsen, og at de skal have lejlighed til at drøfte sagen med deres partifæller, også på Christiansborg.

Planerne er ganske detaljerede – både politisk og administrativt – og vidner om, at den politiske inderkreds sammen med direktionerne i de to organisationer grundigt har forberedt planerne og allerede fordelt posterne.

Det er eksempelvis lagt fast, at KL's topchef, Kristian Wendelboe, skal være administrerende direktør for fusionsorganisationen, der på embedsmandsniveau bliver et sammenskudsgilde bestående af 400 medarbejdere fra KL og 175 fra Danske Regioner. Han kender – ud over KL – styringslogikkerne i både Finansministeriet, Sundhedsministeriet og Danske Regioner indefra.

Også på politisk niveau er rollehæftet lagt fast: En KL-borgmester får den øverste formandspost, ligesom KL sætter sig på to tredjedele af bestyrelsesposterne. Alt sammen vidner det om det ulige styrkeforhold mellem storebror KL og lillebror Danske Regioner, der under Bent Hansens politiske ledelse ser fusionen som en mulig redningsplanke for regionerne, hvis en borgerlig regering kommer til.

Før folketingsvalget i 2011 havde Venstre planer om at nedlægge regionerne og erstatte dem med tre såkaldt ”professionelle bestyrelser” inden for hospitalssektoren. Sammen med de konservative og Dansk Folkeparti havde Lars Løkke Rasmussen flertal for den løsning. Nu holder kommunalfolket vejret: Venstre lurepasser i øjeblikket om, hvad der skal ske med regionerne og deres opgaver, hvis Løkke generobrer Statsministeriet.

Fusionsblikket rettet mod foråret
Imens har fusionsmagerne blikket stift rettet mod marts og april, hvor den store hurdle venter: Nikkes der ja på Danske Regioners generalforsamling og KL's delegeretmøde, synes fusionen ustoppelig, selvom beslutningen formelt set først tages i 2016.

Man skal i den sammenhæng bemærke, at regionernes formand og KL-formanden kommer fra hver sin store lejr, så fusionen kan ikke denne gang skydes ned som et snævert partiprojekt. Den nu afdøde socialdemokrat Jan Trøjborg flirtede som KL-formand også med tanken, men den havde ingen politisk gang, fordi der sad en partifælle i Danske Regioners top.

Med Martin Damms overtagelse af KL-formandsposten blev den første politiske hindring ryddet af vejen. Næste opgave var at skabe et tillidsfuldt forhold mellem Damm og Hansen, hvad tilsyneladende er lykkedes, så de har turdet gå planken ud over for deres respektive baglande.


Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Hansen

Bestyrelsesformand, Grenaa Havn., fhv. regionsrådsformand (S), Midtjylland og formand for Danske Regioner
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1976)

Martin Damm

Borgmester (V), Kalundborg Kommune, formand, KL
mpm (SDU 2005), civiløkonom (Handelshøjskolen, Slagelse 1994), seniorsergent (Frederikshavn 1989), elektronikmekaniker (Holmen Kbh. 1985)

0:000:00