Flere medlemmer til Liberal Alliance

FREMGANG: Det er ikke kun ved valg og i meningsmålnger, at Liberal Alliance går frem. Det gør partiets medlemstal også. Ungdomsorganisationen er endda fordoblet på ét år.

Rasmus Nielsen

AALBORG: I løbet af årets tre første måneder har Liberal Alliance fået 10 procent flere medlemmer, svarende til 600 nye medlemmer. Det oplyste partiets landsformand, folketingsmedlem Leif Mikkelsen, ved partiets landsmøde.

I dag har LA 6.600 medlemmer mod 5.500 for et år siden. Partiet er dog fortsat medlemsmæssigt et af landets mindste.

"Vi sidder i 40 byråd og alle fem regionsråd. Partiet har 78 lokalforeninger. Det er et fantastisk billede af Danmarks liberale parti," udbrød Leif Mikkelsen, mens forsamlingen endnu engang rejste sig i lange klapsalver.

Landsformanden uddelte mange roser til ungdomsorganisationen LAU og fremhævede, at LA er det parti, der har flest unge medlemmer og vælgere. Liberal Alliances Ungdom har da også indtaget usædvanligt mange af langbordene i salen på Aalborg Kongres & Kultur Center. LAU holdt forleden landsmøde med 300 deltagere. Den nye ungdomsformand Stefan Roy Aaslev Frederiksen oplyste, at LAU har fået fordoblet sit medlemstal på bare ét år.

"Vi er gået fra at være et parti til at være en bevægelse", sagde partiets leder Anders Samuelsen.

"Vi vokser blandt de unge, offentligt ansatte, de privatansatte, iværksættere – vi vokser blandt alle. Det er enormt vigtigt. Vi står på en fælles liberal platform," tilføjede han. 

I korridoren ulmer dog også en stille medlemsprotest. Flere lokalformænd har på det seneste være ude med kritik af "topstyringen" af partiet, hvor lokale opstillinger ikke afgøres af lokale partiforeninger, men af partitoppen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Mikkelsen

Fhv. landsformand (LA), fhv. MF (V og LA), gruppeformand & medlem af Folketingets Præsidium
landmand (Asmildkloster Landbrugsskole 1973)

0:000:00