Analyse af 
Erik Holstein

Grænsekontrol er stridens kerne

ANALYSE: Uden indrømmelser, der markant bremser asylstrømmen, vil DF stå afklædt tilbage efter forhandlingerne om finanslov, udlændinge og politi. Derfor er slagsmålet om grænsekontrol det mest højspændte i de forhandlinger, der ventes at lande senere på ugen.

"Den store bølle i skolegården": Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har de seneste uger vist sig som en særdeles kontant forhandler.<br>
"Den store bølle i skolegården": Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har de seneste uger vist sig som en særdeles kontant forhandler.
Foto: Sara Gangsted/Scanpix
Erik Holstein

For Thulesen er det ikke nok at komme ud af Hjorts kontor med flere penge til ældre og sundhed. DF er nødt til at levere stramninger, der effektivt mindsker antallet af asyl-ansøgere, der kommer til Danmark.
Det er strengt taget selve DF's eksistensberettigelse, der er på spil her.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Man kan ikke fortænke DF-formand Kristian Thulesen Dahl i nostalgisk at mindes de gode gamle dage i starten af 00'erne, hvor finansloven blev gnasket på plads over en flæskesteg sammen med Venstres skiftende finansministre.

Ikke alene er flæskestegen nu erstattet med radiser, hvad der har vakt en del moro på Borgen. Det er også blevet vanskeligere at få enderne til at mødes på den blå side af banen.

Den store bølle
Den komplicerede opgave har dog langt fra taget modet fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der er gået offensivt til værks. Den 68-årige Hjort ser ud til at have fået sin anden ungdom, om end man selv blandt regeringens borgerlige samarbejdspartnere hører ham beskrevet som ”den store bølle i skolegården”.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00