Anmeldelse af 

Hans Engell: 520 dage med Kaare R. Skou i Løkke-land

ANMELDELSE: Der er skarpe iagttagelser og kloge, muntre hug til aktørerne i Kaare R. Skous nye bog om Lars Løkkes V-regering. Men de store linjer drukner desværre i for mange detaljer, skriver Hans Engell.

Foto: Keld Navntoft / Scanpix

 

Hans EngellAf Hans Engell
Politisk kommentator og fhv. minister og partiformand for Konservative 

For de fleste vælgere vil Lars Løkke Rasmussens smalle Venstre-regering være en meget lille parentes i landets nyere politiske historie.

Kaare skulle have holdt sig til nogle færre, store linjer og ikke alle mulige større og især mindre sager, som Løkkes ministerhold rodede sig ind i.

Hans Engell
Politisk kommentator

Regeringen trådte til i juni 2015 og takkede af i november året efter, da Anders Samuelsen og hans LA-folk var kravlet fra topskatte-træerne og ind i vognparken af ministerbiler.

520 lidet gloriøse dage overlevede Løkke-regeringen, og det er den periode, TV 2's hæderkronede tidligere reporter Kaare R. Skou har skrevet en diger beretning om.

Kaare er en flittig mand. På bare et år har han høvlet tre store værker af sig om grundloven, den store svindler Alberti og nu Lars Løkke. Imponerende.

I modsætning til de fleste andre mener Skou, at den smalle Venstre-regering faktisk gjorde en forskel. Den ændrede danske politiske traditioner – for det meste ikke til det bedre. Men alligevel.

For mange detaljer
Det kan godt være, Kaare er gået på delvis pension, men det fornemmer man nu ikke i bogen. Det virker faktisk, som om han hver eneste af de 520 dage har registreret, hvad Løkke og hans ministre foretog sig til vands, til lands og i luften.

Det er for meget. For detaljeret. Man kan næsten ikke se skoven for bare træer. Kaare skulle have holdt sig til nogle færre, store linjer og ikke alle mulige større og især mindre sager, som Løkkes ministerhold rodede sig ind i.

Der er for meget avisårbog over mange af kapitlerne, men også skarpe iagttagelser og kloge, muntre hug til aktørerne.

Den erfarne politiske historiker trækker talrige paralleller til dansk politik i dag. Meget er sjovt og relevant. Men indimellem noget påklistret og trættende.

Fordi de blå ledere holder møde på Marienborg, behøver vi vel ikke at få hele den nordsjællandske statsministerhyttes historie rekapituleret.

Og når Kaare i et længere forsvarspolitisk afsnit minder om værnskrigen i 1980'erne og fastslår, at den daværende S-ordfører Knud Damgaard var ivrig tilhænger af de nye Standard Flex-skibe, men den konservative Knud Østergaard hellere ville bruge penge på hæren – og Østergaard tabte – er det direkte forkert.

Både de borgerlige og S var varme tilhængere af de dengang nye Standard Flex-skibe. Uenigheden var heller ikke om hæren – men om flådens store overfladefartøjer, fregatterne plus ubådene. Og Knud Østergaard var i øvrigt konservativ gruppeformand og havde ikke meget med den sag at gøre. Det havde jeg til gengæld, for jeg var forsvarsminister. Fred med det. Men Skous iagttagelse af, at forsvarssagen alene ikke kan bære de konservative på en valgdag, er helt korrekt. Både i 1929, i 1980'erne og i dag.

Hør Kaare R. Skou fortælle om sin nye bog her.

Hug til Pia Kjærsgaard
At Kaare R. Skou og Pia Kjærsgaard aldrig har elsket hinanden, får vi tydeligt understreget i bogen. Med afsæt i Pia Kjærsgaard beskrivelse af EU-Parlamentet som ’en rotterede’ langer Skou benhårdt ud efter hende: ’Det er ikke lykkedes for Pia Kjærsgaard at blive hele Folketingets formand, og det er slet ikke lykkedes for hende at blive folkets formand for Folketinget’, skriver han. Er det nu så sikkert?

Blandt Løkke-regeringens få præstationer var den store plan "DK2025 – et stærkere Danmark".

Den er efter min mening en af de i nyere tid mest gennemarbejdede planer for reformpolitikken i Danmark. Langt mere visionær og konsolideret end det sjaskede og ret ligegyldige regeringsgrundlag, som VLAK-regeringen kunne fremlægge.

Men planen var skrevet i sand. Som det meste andet af regeringens politik. Jeg synes, Kaare gør for lidt ud af denne fremtidsplan, som vel er det eneste virkelig fremadrettede, den smalle regering kunne præstere ud over en tabt EU-folkeafstemning og udflytning af nogle arbejdspladser til provinsen.

Advarsel mod nationalistisk konservativ populisme
Men hvad vil Skou så med sin 300-siders bog?

Han vil advare mod den tabte sammenhængskraft i det danske samfund. "Taber samfundet sammenhængskraft, taber det hurtigt både i rigdom, lykke og dynamik". Og han vil advare mod "nationalistisk konservativ populisme" – mod manglende internationalt udsyn og nationalt snæversyn.

Men Kaare tager fejl på et væsentligt punkt, når han skriver, at Løkkes nye VLAK-regering "på nogle strækninger får det lettere end hans smalle regering havde det".

Det tyder intet på.

Siden regeringsskiftet har S og DF nemlig manifesteret sig som de egentlige magthavere i dansk politik. Fordi vi har en borgerlig regering, giver det jo ingen garanti for, der kan føres borgerlig politik.

Når vi om mange år ser tilbage på den politiske historie i disse år, vil samarbejdet mellem S og DF formentlig være en langt mere afgørende vending i dansk politik end de 520 dage.

Lars Løkke startede dengang med at fastslå, han ikke ville være statsminister for enhver pris – og sluttede med at blive præcis det – statsminister for en hvilken som helst pris. Det bliver overskriften – ikke de 520 dage.

Kaare R Skou: "520 dage der forandrede Danmark – Politisk journal over Lars Løkke Rasmussens smalle Venstre-regering 2015-16", Gads Forlag, er udkommet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Engell

Politisk kommentator, fhv. minister, MF og partiformand (K)
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1970)

Kaare R. Skou

Forfatter, foredragsholder, fhv. politisk redaktør, TV 2 1989-2011
journalist (DJH 1975)

0:000:00