Her er Radikale Venstres nye folketingsgruppe

PROGNOSE: Tilbagegangen for Radikale betyder, at tre af partiets nuværende MF'ere er i fare for at ryge ud af Folketinget, hvis der var valg nu. Se her, hvem der bliver valgt, og hvem der står på spring, hvis partiet går frem.

Det er økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, der som ny formand skal føre De Radikale gennem valgkampen. Udgangspunktet er en tilbagegang på tre mandater, og dermed bliver der kamp om de radikale pladser i Folketinget.
Det er økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, der som ny formand skal føre De Radikale gennem valgkampen. Udgangspunktet er en tilbagegang på tre mandater, og dermed bliver der kamp om de radikale pladser i Folketinget.Foto: Kim Vadskær/fivu.dk
Jørgen SkadhedeLine Jenvall

Med Margrethe Vestager som formand fik Radikale et kanonvalg i 2011, der gav partiet 17 mandater. Men hvis der var valg nu, ville partiet kun få 14 mandater. 

Radikale står til at miste et mandat i både Sydjylland, Nordsjælland og Københavns Omegns Storkreds. 

Det viser en valgprognose, som valgforsker professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet har foretaget for Altinget.

Dokumentation

De står til at blive valgt for R:
1. mandat: Manu Sareen
2. mandat: Zenia Stampe eller Rasmus Helveg Petersen
3. mandat: Morten Østergaard
4. mandat: Sofie Carsten Nielsen
5. mandat: Marianne Jelved
6. mandat: Camilla Hersom
7. mandat: Martin Lidegaard
8. mandat: Andreas Steenberg
9. mandat: Ida Auken
10. mandat: Lotte Rod
11. mandat: Zenia Stampe eller Rasmus Helveg Petersen
12. mandat: Liv Holm Andersen
13. mandat: Går til enten Lone Loklindt, Pernille Boye Koch eller Samira Nawa Amini
14. mandat: Jakob Lavrsen, Sander Jensen eller Karen Melchior*

De står til at ryge ud:
Marlene Borst Hansen
Helle Løvgreen Mølvig

De er på vippen:
Lone Loklindt

De genopstiller ikke:
Nadeem Farooq
Jeppe Mikkelsen
Helge Vagn Jacobsen

De har allerede forladt Folketinget:
Christian Friis Bach
Margrethe Vestager

De har skiftet parti: 
Uffe Elbæk (Alternativet)

Om prognosen
Søren Risbjerg Thomsen har for Altinget udarbejdet en "hitliste" over De Radikales mandater, der viser, i hvilken rækkefølge og i hvilke storkredse de falder helt frem til 25 mandater. R står lige nu til at få 14 mandater.

Altingets redaktion har herefter ud fra en analyse af kandidaterne i de forskellige storkredse sat ansigter og navne på de forskellige mandater.

Denne vurdering er baseret på samtaler med kilder med indgående kendskab til partiet, opstillingskredsens størrelse og styrkeforholdet ved sidste valg.

Artiklen og prognosen må citeres efter reglerne om god presseskik og med tydelig angivelse af Altinget som kilde.

Hitliste

Vælger-
tilslutning
Mandat-
nummer
Storkreds
2,1% 1 Københavns Storkreds, mandat nr. 1
2,1% 2 Sjællands Storkreds, mandat nr. 1
2,1% 3 Østjyllands Storkreds, mandat nr. 1
2,1% 4 KBH's omegns Storkreds, mandat nr. 1 
2,6% 5 Nordjyllands Storkreds, mandat nr. 1 
3,1% 6 Fyns Storkreds, mandat nr. 1 
3,6% 7 Nordsjællands Storkreds, mandat nr. 1
4,6% 8 Vestjyllands Storkreds, mandat nr. 1
5,1% 9 Københavns Storkreds, mandat nr. 2
5,6% 10 Sydjyllands Storkreds, mandat nr. 1
6,1% 11 Sjællands Storkreds, mandat nr. 2
6,6% 12 Østjyllands Storkreds, mandat nr. 2
7,1% 13 Københavns Storkreds, mandat nr. 3
7,6% 14 Østjyllands Storkreds, mandat nr. 3 
8,6% 15 KBH's omegns Storkreds, mandat nr. 2 
9,1% 16 Fyns Storkreds, mandat nr. 2 
9,6% 17 Nordsjællands Storkreds, mandat nr. 2
10,1% 18 Nordjyllands Storkreds, mandat nr. 2
10,6% 19 Sydjyllands Storkreds, mandat nr. 2 
11,1% 20 Københavns Storkreds, mandat nr. 4
11,6% 21 Vestjyllands Storkreds, mandat nr. 2
12,6% 22 Københavns Storkreds, mandat nr. 5
13,1% 23 Sjællands Storkreds, mandat nr. 3
13,6% 24 Østjyllands Storkreds, mandat nr. 4
41,1% 25 Fyns Storkreds, mandat nr. 3


Tabellen viser i hvilken geografisk rækkefølge De Radikales mandater forventes at blive valgt ved et kommende folketingsvalg per november 2014 med op til 25 mandater til partiet. Der anvendes de aktuelle regler i valgloven. Per november 2014 står R til 14 mandater i meningsmålingerne. Først når partiet får over 2 pct. af stemmerne udløses der 4 mandater. 


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00