Analyse af 
Erik Holstein

Højesteret: En omstridt og magtfuld 350-årig

ANALYSE: Højesteret fylder rundt i en situation, hvor domstolen har større magt end nogensinde. Men en voksende retspolitisk modsætning kan få striden mellem domstole og folketing til at accelerere i de kommende år.
Højesteret kan fejre sin 350-års fødselsdag i stilfulde omgivelser. Men selvom Højesteret kun ligger et stenkast fra Folketinget er der i politisk forstand blevet stadig større afstand mellem dommere og folkevalgte.
Højesteret kan fejre sin 350-års fødselsdag i stilfulde omgivelser. Men selvom Højesteret kun ligger et stenkast fra Folketinget er der i politisk forstand blevet stadig større afstand mellem dommere og folkevalgte.
Erik Holstein

Vi har dog demokrati, hvor forholdet mellem straffene for forskellige typer forbrydelser skal bestemmes af befolkningens valgte repræsentanter - og ikke af kongeligt udnævnte jurister.

Anders Fogh Rasmussen, daværende Venstre-formand
I BT juni 1999
Fakta
Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Kilde: Danmarks Riges Grundlov

Det var i Nyrup-regeringens sidste år, og regeringspartiernes retspolitikerne holdt møde hos den daværende justitsminister Frank Jensen (S). En af deltagerne foreslog, at man skærpede loven, så der kom markant strengere straffe for vold og voldtægt. Men Frank Jensen var skeptisk:

"En så stor skærpelse vil dommerne aldrig gå med til," lød argumentationen.

Frank Jensens argumentation undrede et par af de andre mødedeltagere. I deres optik var det Folketinget og aldeles ikke dommerne, der skulle regulere det overordnede strafniveau. Det skisma skulle vise sig at blive centrum for det voksende antal kompetencestridigheder mellem dommere og politikere.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00