Hvis DF bliver større end S

Af Rasmus Nielsen, chefredaktør 

SOCIALDEMOKRATERNE HADER DET.

Dansk Folkeparti fryder sig.

Ved en simpel statistisk fremskrivning er det altså kun et spørgsmål om uger og måneder, før Dansk Folkeparti permanent er større end Socialdemokratiet.

Rasmus Nielsen
Chefredaktør

Når de to partier sammenlignes.

Det har længe været politisk relevant at gøre det. Nu er det også oplagt rent statistisk, fordi de to partier - efter snittet af alle meningsmålinger indsamlet i marts - står omtrent lige. 17,4 pct. (31 mandater, minus 13 siden FV-11) af stemmerne går til det klart sivende S, skarpt forfulgt nedefra af det stærkt vindende DF med 16,7 pct. (29 mandater, plus 7). 

Statistik kan være tørt i forbindelse med politik, men i sammenligningen S/DF er der i hvert fald to forhold, som Altinget.dk de seneste uger har omtalt. De to partiers tag i arbejdervælgerne og deres opbakning blandt vælgere i forskellige aldre. Disse to forhold alene kan forklare, hvorfor "de to socialdemokratier" i Danmark nu er lige store.

Da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) udbrød de berømte ord fra Folketingets talerstol om, at "stuerene, det bliver I aldrig" ned mod den fnysende Pia Kjærsgaaard, havde han aldrig drømt om, at gøgeungen ville få bedre tag i arbejderne og de unge end hans eget, samfundsbærende parti.

DE UNGE? VED valget i 2011, hvor S fik 24,8 pct. af stemmerne, stemte kun 15,8 pct. af de 18-24 årige på liste A. Uhyggeligt få, men intet at regne for Altinget.dks opgørelse på grundlag af Gallups målinger i 4. kvartal 2012: Nu vil kun kun hver tiende unge (10,8 pct.) vælge det første parti på stemmesedlen. (Se alle detaljer via artikel-linket).

Dansk Folkeparti, der fordumsfuldt somme tider omtales som "ældrecheckens parti", passerer nu på målstregen S for vælgertække blandt unge - 11,6 pct. af de 18-25 årige vil ultimo 2012 stmme på DF mod altså 10,8 pct. på S.

Som en virksomhed gerne vil have succes med flere produkter for at sprede sin risiko og øge troen på fremtiden, må det ideelle for et parti være at nyde lige stor opbakning blandt vælgere i alle aldre. Dansk Folkeparti er et af de partier med den mest ensartede opbakning på tværs af alder, mens Socialdemokraterne er på katastrofekurs. Jo yngre desto færre stemmer på liste A.

Uha. Det er åbenbart med socialdemokratiske vælgere som med avislæsere. Der bliver pr. automatik færre af dem med tiden.

LIGE SÅ TRÆLST ser det ud for Velfærdsstatens førsteelsker, når vi tæller arbejderstemmer. Ret så sensationelt henviser først Venstre og nu også Dansk Folkeparti Socialdemokratiet til plads nr. 3, når det gælder høst af arbejderstemmer.

Det så ellers glimrende ud for Helle Thorning-Schmidt ved valget i 2011, hvor 30,5 pct. af arbejderne stemte på liste A og gjorde partiformanden til landets første kvindelige statsminister. Men i de nyeste tal fra 4. kvartal 2012 har hver tredje af disse arbejderstemmer fundet nye partier. S får nu kun 20,8 pct. af arbejderstemmerne, overgået af 22,5 pct. til DF og hele 32,3 pct. til Venstre. Hvem sagde Arbejderparti? Bondeparti? 

LAD TALLENE TIE - politisk må der søges forklaringer. Uanset personlige præferencer må de mange, der, som jeg, er opvokset i et socialdemokratisk hjem, føle en vis melankoli over udviklingen.

Socialdemokratiske vælgere har i særlig grad forventninger om flere og bedre velfærdsydelser - det viser forskningen. Det er bare så hulens svært at levere, når der allerede gives så mange ydelser, og når landet i øvrigt fattes midler i en international krisetid.

Det er en større fortælling end partiformand Thornings troværdighed. Ville til eksempel Mette Frederiksen - eller Frank Jensen, for den sags skyld - kunne vende udviklingen og få de unge og arbejderne tilbage på valgdagen? 

I egen selvforståelse har "førstefødselsretten" altid haft en stor plads i socialdemokratiske hjerter. De kan slet ikke forstå, at det skulle være relevant at sammenligne dem med et "nyt, fremmedfjendsk" parti. Sagen er jo bare den, at et parti, der er snart 20 år gammelt, er lige så gammelt som nutidens førstegangs-vælgere. For dem har de to partitilbud altid været der.

Og med Kristian Thulesen Dahl som ny formand bankes der igen og igen løs på løfter om velfærdsydelser. Så ofte at det bliver dyrt for Venstre at bygge sin finanspolitik på DF i en fremtidig flertalskonstellation.

MEN VIRKER DET? Ja, det ser det jo afgjort ud til. Siden Dansk Folkeparti skiftede formand, er partiets kendte, lange march langsomt fremad i vælgeropbakning kun taget til. Ganske statistisk sikkert. Kristian Thulesen Dahls flok står nu til et mandat mere, end hans oprindelige forbillede, Mogens Glistrup, tordnede ind med i 1973.

Politisk er det umuligt at spå om fremtidens vælgeropbakning. Men ved en simpel statistisk fremskrivning er det altså kun et spørgsmål om uger og måneder, før Dansk Folkeparti permanent er større end Socialdemokratiet. Det kan føre de to velfærdspartier i favnen på hinanden.