Joachim B. Olsen mister folketingsplads

FOLKETINGSVALG: Liberal Alliances meget omtalte kuglestøder og folketingskandidat, Joachim B. Olsen, står ikke længere til at komme i Folketinget, viser ny prognose for alle Folketingets mandater.
Liberal Alliance er på vej nedad i meningsmålingerne. Det koster nu kuglestøderen Joachim B. Olsen den ellers ventede plads i Folketinget.
Liberal Alliance er på vej nedad i meningsmålingerne. Det koster nu kuglestøderen Joachim B. Olsen den ellers ventede plads i Folketinget.
Niels Th. Dahl
Den tidligere kuglestøder og tv-kändis Joachim B. Olsen kan ikke længere være sikker på en plads i Folketinget.

Valgforsker og professor Søren Risbjerg Thomsens nyeste prognose for fordelingen af folketingsmandaterne viser således, at Liberal Alliance er gået så meget tilbage i meningsmålingerne i maj, at mandatet i Københavns Omegns Storkreds nu er tabt.

Det er lige præcis her, Joachim B. Olsen er partiets spidskandidat.

Erstattet af Thyra Frank i Nordjylland
Olsen blev oprindelig først stillet op i Nordjyllands Storkreds, men da den højtprofilerede plejehjemsleder Thyra Frank siden meldte sig under Liberal Alliances faner, fik hun pladsen i Nordjylland, som i øvrigt fortsat giver valg. Joachim B. Olsen blev derimod flyttet til den noget ringere Københavns Omegns-kreds.

Her var Berlingske-bloggeren Anna Sophia Hermansen tidligere opstillet, men hun trak sit kandidatur på grund af stress.

Altinget.dks analyse af professor Risbjergs prognose viser, meningsmålingerne netop nu betyder, at Liberal Alliances folketingsgruppe vil komme til at bestå af Simon Emil Ammitzbøll, Anders Samuelsen, Villum Christensen, Merete Riisager, Mette Bock, Ole Birk Olesen og Thyra Frank.

Herunder følger en gennemgang af ændringerne i partiernes tilslutning i maj 2011 i de forskellige storkredse i forhold til den geografiske prognose fra april 2011 og valget i 2007. Prognosen er beregnet ud fra professor Risbjergs statistisk funderede og kvalitetsvejede gennemsnit af troværdige meningsmålinger i april måned.

Dernæst sættes der ansigter og navne på ændringerne. Disse navnevurderinger er ikke en del af professor Risbjergs prognose, men er en vurdering foretaget af Altinget.dks redaktion.

StorkredsÅrSRKSFKDDFVLAELI alt
København Maj 115 314212 20
 Apr 1152140221219
 FV 0741240221117
KøbenhavnsMaj 114112230 114
OmegnApr 1151120221115
 FV 0741220230115
Nordsjælland Maj 113122313
 Apr 1131120231013
 FV 0731220241015
Bornholm

Maj 11

1 
 Apr 111000001002
 FV 071000001002
Sjælland

Maj 11

722446127
 

Apr 11

82240461128
 FV 0771230581128
FynMaj 115 22231 016
 

Apr 11

51220231016
 FV 0741220230014
SydjyllandMaj 1161137123
 Apr 1161130461022
 FV 0751230481024
ØstjyllandMaj 11721361
Fakta

SIDEN SIDST:

Venstre har vundet mandater i Københavns Omegn (Vesselbo), i Sydjylland og i Vestjylland.

Socialdemokraterne har tabt mandater i Københavns Omegn (Jeppe Bruus), Sjællands Storkreds (Rasmus Horn Langhoff) og i Østjylland.

SF har tabt et mandat i Østjyllands Storkreds (Sanne Rubinke).

Radikale har vundet et mandat i Københavns Storkreds (Uffe Elbæk) og et i Østjyllands Storkreds.

Liberal Alliance har tabt et mandat i Københavns Omegns Storkreds (Joachim B. Olsen).

Fakta

DE KOMMER IND:

Erik Nørreby (V) ELLER Anni Matthiesen (V) ELLER Jens Ejner Christensen (V)
Lykke Friis (V)
Mette Reissmann (S)
Ikram Sarwar (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Anne Sina (S)
Kim Qvist (S) ELLER Troels Ravn (S) ELLER Jacob Bjerregaard (S)
Nicolai Wammen (S)
Karin Gaardsted (S)
Annette Lind (S)
Rasmus Lynghøj (S) ELLER Peder Christensen (S)
Simon Kollerup (S)
Ane Halsboe-Larsen (S)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Marie Krarup (DF)
Bilal Ineksi (SF)
Ida Damborg (SF)
Thomas Medom (SF)
Benedikte Kiær (K)
Tove Videbæk (K)
Manu Sareen (R)
Lone Loklindt (R)
Uffe Elbæk (R)
Sofie Carsten Nielsen (R)
Rasmus Helveg Petersen (R)
Zenia Stampe (R)
Camilla Hersom (R)
Lotte Rod (R) ELLER Marlene Lorentzen (R)
Merete Riisager (LA)
Mette Bock (LA)
Ole Birk Olesen (LA)
Thyra Frank (LA)
Rosa Lund (EL)
Christian Juhl (EL)
Stine Brix (EL)

DE ER PÅ SPRING:

Jan E. Jørgensen (V) ELLER Martin Geertsen (V)
Jakob Ellemann-Jensen (V)
Jane Heitmann (V)
Thomas Nolsøe Danielsen (V)
Esben Lunde Larsen (V)
Jan Johansen (S)
Niels Christian Nielsen (S)
Trine Bramsen (S)
Jens Joel Nielsen (S)
Otto Ohrt (S)
Kenneth Kristensen Berth (DF)
Yvette Espersen (DF)
Mette Dencker (DF)
Anders Vistisen (DF)
Christian Langballe (DF)
Dennis Flydtkjær (DF)
Bente Kronborg Flensted (DF)
Rikke Karlsson (DF)
Trine Mach (SF)
Kim Raben (SF) ELLER Torben Hansen (SF) ELLER Christian Plank (SF)
Mai Henriksen (K)
Charlotte Sahl-Madsen (K)
Liv Holm Andersen (R)
Andreas Steenberg (R)

Fakta

DE GENOPSTILLER IKKE:

Thor Pedersen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Preben Rudiengaard (V)
Jens Vibjerg (V)
Jens Kirk (V)
Lone Møller (S)
Niels Sindal (S)
Lise von Seelen (S)
Anne-Marie Meldgaard (S)
Jens Christian Lund (S)
Jens Peter Vernersen (S)
Ole Vagn Christensen (S)
Søren Krarup (DF)
Jesper Langballe (DF)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Hanne Agersnap (SF)
Helge Adam Møller (K)
Henriette Kjær (K)
Lone Dybkjær (R)  
Anne Marie Geisler Andersen (R)
Niels Helveg Petersen (R) 
Bente Dahl (R) 
Jørgen Poulsen (R)
Johs. Poulsen (R) 
Niels Høiby (LA)
Line Barfod (EL)
Pia Christmas-Møller (UP)
Christian H. Hansen (UP)

24

 Apr 1181140361125
 FV 0771230361124
VestjyllandMaj 115 11226017
 Apr 1151120250016
 FV 0741120260017
Nordjylland Maj 11 612341 119
 Apr 1161120341119
 FV 0761320350020
I alt Maj 1149131124244176175 
 Apr 11521111250243886175
 FV 0745918230254654175
StorkredsÅrSRKSFKDDFVLAELI alt

Mandatfordelingen er beregnet ved, at Altinget.dks kvalitetsvejede gennemsnit af meningsmålinger er fordelt geografisk med støtte i 65.000 Gallup-interviews og 7.000 Norstat-interviews siden 2010. Ændringer siden FV07 er vist med fed skrift, mens ændringer siden sidste målinger vist med kursiv. Mandaterne er fordelt efter den fordeling af kreds- og tillægsmandater, der kommer til at gælde ved det kommende folketingsvalg.

Fakta

DE HAR ALLEREDE FORLADT FOLKETINGET:

Mogens Camre (DF) afløst i november 2007 af Anita Christensen (DF)
Rikke Hvilshøj (V) afløst i juni 2008 af Marion Pedersen (V)
Gitte Seeberg (NA, UP) afløst i september 2008 af Villum Christensen (LA)
Mia Falkenberg (DF) afløst i oktober 2008 af René Christensen (DF)
Anders Fogh Rasmussen (V) afløst i april 2009 af Flemming Møller (V)
Morten Messerschmidt (DF) afløst i juni 2009 af Per Dalgaard (DF)
Bendt Bendtsen (K) afløst i juni 2009 af Jørgen Lundsgaard (K)
Svend Auken (S) død i august 2009, afløst af Maja Panduro (S)
Morten Helveg Petersen (R), afløst i september 2009 af Anne Marie Geisler Andersen (R)
Thomas Adelskov (S) afløst i januar 2010 af Vibeke Grave (S)
Lene Hansen (S) afløst i januar 2010 af Per Husted (S)
Knud Kristensen (K) afløst i januar 2010 af Tage Leegaard (K)
Connie Hedegaard (K), afløst i januar 2010 af Henrik Rasmussen (K)
Søren Gade (V), afløst i februar 2010 af Mads Rørvig (V)
Henrik Rasmussen (K), afløst i september 2010 af Rasmus Jarlov (K)
Flemming Bonne (SF), død i september 2010, afløst af Meta Fuglsang (SF)
Jakob Axel Nielsen (K), afløst i november 2010 af Daniel Rugholm (K)
Malou Aamund (NA, V), afløst i august 2011 af Niels Høiby (LA)

Fakta

DE RYGER UD:

Flemming Damgaard Larsen (V)
Louise Schack Elholm (V)
Flemming Møller (V)
Per Bisgaard (V)
Per Husted (S)
Pernille Frahm (SF)
Rasmus Jarlov (K)
Charlotte Dyremose (K)
Naser Khader (K)
Daniel Rugholm (K)
Tage Leegaard (K)
Per Ørum Jørgensen (KD)

DE ER PÅ VIPPEN:

Marion Pedersen
(V)
Lars Chr. Lilleholt (V)
Helge Sander (V)
Poul Andersen (S)
Julie Skovsby (S)
Maja Panduro (S)
Mikkel Dencker (DF)
Colette Brix (DF)
René Christensen (DF)
Henrik Brodersen (DF)
Liselott Blixt (DF)
Anita Christensen (DF)
Per Dalgaard (DF)
Ib Poulsen (DF)
Kamal Qureshi (SF)
Jørgen Lundsgaard (K)
Carina Christensen (K)
Mike Legarth (K)

Københavns Storkreds

Venstre står fortsat til to mandater i Københavns Storkreds - ligesom ved valget i 2007. Det første mandat vil med stor sikkerhed gå til udviklingsminister og MF Søren Pind. Det andet mandat er mere spændende. MF Malou Aamund er nemlig udtrådt af Folketinget, og i stedet har hendes kreds opstillet medlem af byrådet på Frederiksberg Jan E. Jørgensen. Han vil skulle kæmpe om det andet Venstre-mandat med den tidligere københavner-borgmester Martin Geertsen, som er blevet opstillet i Utterslev-kredsen. Helt udelukkes skal MF Marion Pedersen dog heller ikke. Hun overtog folketingspladsen efter Rikke Hvilshøj i 2008, har mange trofaste støtter i Tårnby-kredsen og har oven i købet gjort sig bemærket i sin kamp mod dele af regeringens finanslov sidste år.

Socialdemokraterne beholder fem mandater i København. Christine Antorini har flyttet sin opstilling til Hillerød-kredsen i Nordsjælland, og dermed er der nu mulighed for to nyvalg i København. De første tre mandater vil med stor sikkerhed gå til MF Helle Thorning-Schmidt, MF Karen Hækkerup og MF Yildiz Akdogan. Et godt bud på det fjerde mandat er læge Ikram Sarwar, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation, og som stiller op i Indre By. Han har en særligt stor stjerne i det københavnsk-pakistanske miljø. Virksomhedskonsulent Mette Reissmann, der blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation i november 2009, og nu også er blevet gruppens politiske ordfører, er et bud på mandat nummer fem, selv om hendes stjerne efter sigende er dalende i partiet. Andre muligheder tæller Lars Gaardhøj, Susan Hedlund eller Michael Vindfeldt på Frederiksberg.

Dansk Folkeparti beholder sine to mandater i København, og det giver sandsynligvis genvalg til MF Peter Skaarup og MF Martin Henriksen.

SF ligger fortsat på fire mandater i København. I 2010 gennemførtes partiets urafstemning i storkredsen, og den kan give et godt bud på rækkefølgen. Førstepladsen vil gå til MF Villy Søvndal, der har skiftet opstillingskreds fra Sydjylland, andenpladsen til MF Ida Auken, mens tredjepladsen sandsynligvis vil gå til MF Özlem Cekic. MF Anne Grete Holmsgaard har netop meddelt, at hun ikke genopstiller, og det betyder, at det sidste mandat vil gå til enten formand for Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou Mach eller MF Kamal Qureshi.

Konservative står fortsat til kun ét enkelt mandat i København. Det går med stor sikkerhed til den populære kulturminister og MF Per Stig Møller. Det betyder, at MF Rasmus Jarlov, der 1. september sidste år indtrådte permanent i Folketinget i stedet for fhv. MF Henrik Rasmussen, der egentlig er fhv. MF Connie Hedegaards afløser, fortsat står til at ryge ud af Folketinget. MF Helle Sjelle, der sidst blev valgt i Københavns Storkreds, har flyttet sin opstilling til Sjællands Storkreds.

De Radikale går frem i maj måned og står nu til hele tre mandater i København - to mandater mere end ved valget i 2007. Det første gik ved sidste valg til MF Lone Dybkjær, som imidlertid ikke genopstiller, og det vil nu med stor sandsynlighed give valg til medlem af Københavns Borgerrepræsentation Manu Sareen, der også viste sig særdeles populær blandt de radikale vælgere ved kommunalvalget i 2009. Det andet og det tredje mandat vil sandsynligvis gå til enten medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg Lone Loklindt og stifteren af den såkaldte kaos-pilot-uddannelse Uffe Elbæk.

Liberal Alliance ligger stabilt på ét mandat i København. Det vil med stor sikkerhed gå til spidskandidaten, MF Simon Emil Ammitzbøll.

Enhedslisten står også fortsat til to mandater i København. Det første går til partiets politiske ordfører, MF Johanne Schmidt-Nielsen. Andet mandat går til nummer to på partilisten, statskundskabsstuderende Rosa Lund.

Københavns Omegns Storkreds

Venstre er i maj måned igen gået frem i Københavns Omegns Storkreds og får nu tre mandater her igen. Siden sidste valg har indenrigs- og sundhedsminister og MF Bertel Haarder flyttet sin opstilling til Sjællands Storkreds, og det betyder, at der sandsynligvis vil blive plads til både miljøminister og MF Karen Ellemann, forsvarsminister og MF Gitte Lillelund Bech og MF Eyvind Vesselbo, der er rykket til Københavns Omegn fra Østjylland.

Socialdemokraterne går til gengæld ét mandat tilbage i Københavns Omegn og får nu fire mandater her. De vil med stor sikkerhed gå til de siddende folketingsmedlemmer MF Mette Frederiksen, MF Mogens Lykketoft, MF Morten Bødskov og MF Sophie Hæstorp Andersen.

Dansk Folkeparti ligger stabilt på to mandater i Københavns Omegn. Således vil der igen blive genvalg til MF Søren Espersen, mens MF Mikkel Dencker sandsynligvis skal kæmpe hårdt for at holde Kenneth Kristensen Berth fra at overhale ham.

SF ligger fortsat kun på to mandater i Københavns Omegn. Partiet opstiller på partiliste, og rækkefølgen er blevet afgjort af den urafstemning, der blev afsluttet for nylig. Første mandat går til MF Holger K. Nielsen, mens andet mandat går til socialrådgiver Bilal Ineksi. Det betyder, at MF Pernille Frahm, der har tredjepladsen, ryger ud af Folketinget. MF Hanne Agersnap, der er valgt i Københavns Omegne Storkreds, genopstiller ikke.

Konservative står også fortsat til tilbagegang i Københavns Omegn og får nu kun ét mandat her. Fhv. MF Connie Hedegaards gode konservative Gentoftekreds er blevet overtaget af socialminister Benedikte Kiær, som derfor er favorit til førstepladsen. Det betyder, at både MF Charlotte Dyremose og MF Naser Khader, der opstiller i Rødovre-kredsen, ryger ud.

De Radikale får også fortsat det ene mandat, der tilfaldt partiet i Københavns Omegn ved valget. Dengang gik det til MF Morten Helveg Petersen, der imidlertid siden har forladt Folketinget, og hans suppleant, MF Anne Marie Geisler Andersen, der har meddelt, at hun ikke genopstiller. Mest sandsynligt er det derfor, at mandatet overtages af den radikale spidskandidat fra Europa-Parlamentsvalget i 2009, Sofie Carsten Nielsen. Hun er flyttet fra Helveg Petersens tidligere Hvidovre-kreds til den større og mere sikre Gentofte-kreds, og hun har derfor klart forbedret sine chancer for valg. Situationen er dog fortsat usikker, og andre kandidater kan overraske.

Liberal Alliance går tilbage i Københavns Omegn og mister sit enlige mandat her. Det betyder, at den meget omtalte tidligere kuglestøder Joachim B. Olsen, som partiet har opstillet, ikke længere står til valg.

Enhedslisten bevarer sit ene mandat i Københavns Omegn, og det går til MF Frank Aaen.

Nordsjællands Storkreds

Venstre holder skansen med tre mandater i Nordsjællands Storkreds. Første mandat går naturligvis til statsminister og MF Lars Løkke Rasmussen. Det andet mandat går mest sandsynligt til MF Sophie Løhde, og det tredje mandat vil sandsynligvis gå til finansminister og MF Claus Hjort Frederiksen. Folketingets formand, MF Thor Pedersen, har allerede meddelt, at han ikke genopstiller. 

Socialdemokraterne er fortsat på tre mandater i Nordsjællands Storkreds, ligesom ved valget i 2007. MF Lone Møller genopstiller ikke, og hendes kreds i Hillerød er blevet overtaget af MF Christine Antorini. Antorini vil med stor sikkerhed opnå genvalg sammen med MF Nick Hækkerup, mens tredje mandat sandsynligvis igen går til MF Klaus Hækkerup. Klaus Hækkerup kan dog måske blive truet af Thomas Horn i Helsingør-kredsen.

Dansk Folkeparti får igen to mandater i Nordsjællands Storkreds. Det betyder, at både MF Marlene Harpsøe og MF Pia Adelsteen sandsynligvis bliver genvalgt.

SF får i Nordsjælland også i maj måned de to mandater, valget også gav. Dermed er der genvalg til MF Pia Olsen Dyhr og MF Nanna Westerby.

Konservative ligger fortsat på tilbagegang til kun ét mandat i Nordsjælland. Det vil med stor sikkerhed gå til den konservative leder, nemlig justitsminister og MF Lars Barfoed.

De Radikale bevarer deres enlige nordsjællandske mandat. Det går til partileder og MF Margrethe Vestager.

Liberal Alliance får i denne måned også et mandat i Nordsjælland. Her opstiller partiets leder, MF Anders Samuelsen, til et sikkert valg. MF Niels Høiby, der netop er indtrådt i Folketinget i stedet for fhv. MF Malou Aamund, der oprindelig blev valgt for Ny Alliance i Nordsjællands Storkreds, genopstiller ikke.

Bornholms Storkreds

Bornholms Storkreds giver ét mandat til Venstre, og det betyder igen genvalg for MF Peter Juel Jensen. 

Det socialdemokratiske mandat på Bornholm vil helt sikkert give genvalg til MF Jeppe Kofod.

Sjællands Storkreds

Venstre står fortsat til seks mandater, dog to mindre end ved valget i 2007. Sjællands Storkreds er særdeles vanskelig at forudsige for Venstres vedkommende, fordi fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen trak så mange stemmer her sidst. Sikkert er det dog, at indenrigs- og sundhedsminister og MF Bertel Haarder, der nu opstiller i Foghs gamle kreds, bliver genvalgt. Det er også sandsynligt, at fødevareminister og MF Henrik Høegh, MF Birthe Rønn Hornbech og MF Jacob Jensen bliver valgt. Sandsynligvis vil mandat nummer fem og seks gå til MF Troels Christensen og MF Karsten Nonbo - og sker det, betyder det, at både MF Flemming Damgaard Larsen, MF Louise Schack Elholm og MF Flemming Møller, der indtrådte i Folketinget i stedet for Anders Fogh Rasmussen, ryger ud.

Socialdemokraterne går i denne måned igen tilbage til syv mandater i Sjællands Storkreds. Der er sandsynligvis genvalg til MF Henrik Sass Larsen, MF Magnus Heunicke, MF Mette Gjerskov, MF John Dyrby Paulsen, MF Lennart Damsbo-Andersen og MF Ole Hækkerup. MF Vibeke Grave er indtrådt i Folketinget i stedet for fhv. MF Thomas Adelskov, der blev valgt til borgmester i Odsherred Kommune ved kommunalvalget i november 2009. Hun havde først meddelt, at hun ikke ønskede at genopstille - men har nu fortrudt og fortsætter som kandidat i Lolland-kredsen. Denne kreds vil sandsynligvis give et endda godt valg til Grave, fordi SF's folketingsmedlem herfra, Flemming Bonne, der fik særdeles mange personlige stemmer i 2007, for nylig er død og efterlader sine mange røde vælgere på Lolland.

Dansk Folkeparti er fortsat på fire mandater i Sjællands Storkreds, ét mindre end ved valget i 2007. Den eneste, der kan være helt hundrede procent sikker på valg, er imidlertid MF Pia Kjærsgaard. MF Karin Nødgaard, der har skiftet storkreds fra Sydjylland til Sjælland, hvor hun har stor lokal opbakning, kan også være temmelig sikker på valg. De sidste to mandater er der imidlertid mange kandidater i spil til: Både MF Colette Brix, MF René Christensen, MF Henrik Brodersen, MF Liselott Blixt og den nyopstillede Yvette Espersen er med i opløbet.

SF får fortsat fire mandater i Sjælland - det er ét mere end ved valget i 2007. Det betyder genvalg til MF Ole Sohn, MF Astrid Krag og MF Meta Fuglsang, som har afløst afdøde Flemming Bonne. Det fjerde mandat er yderst usikkert, men et meget forsigtigt bud er Kim Raben, der stiller op i Greve, eller en af folketingskandidaterne Torben Hansen og Christian Plank.

Konservative fastholder fremgangen i Sjællands Storkreds til to mandater. Det første vil sandsynligvis gå til økonomi- og erhvervsminister og MF Brian Mikkelsen. Da MF Helge Adam Møller ikke genopstiller til Folketinget, vil det andet sandsynligvis gå til MF Helle Sjelle, som for nylig rykkede sit kandidatur fra København til Helge Adam Møllers ledige Næstved-kreds.

De Radikale fastholder også de to mandater i Sjælland. Det betyder, at både kommunikationschef i Verdensnaturfonden Rasmus Helveg Petersen, der er søn af MF Niels Helveg Petersen, og den radikale næstformand Zenia Stampe, står til at blive valgt.

Liberal Alliance får ét mandat i Sjællands Storkreds, og det vil gå til partiets spidskandidat, MF Villum Christensen.

Enhedslisten beholder sit ene mandat i Sjælland, men MF Line Barfod genopstiller ikke. I stedet har partiet opstillet den 57-årige Christian Juhl, der er lokalformand i 3F Silkeborg, og han er dermed sikret en plads i Folketinget.

Fyns Storkreds

Venstre holder skansen med tre mandater på Fyn. Det første mandat vil sandsynligvis gå til MF Erling Bonnesen, mens der kan blive kamp om de to næste. I spil er både MF Lars Christian Lilleholt, Jakob Ellemann-Jensen, der er søn af fhv. udenrigsminister og MF Uffe Ellemann-Jensen og bror til miljøminister og MF Karen Ellemann, og byrådsmedlem i Faaborg Jane Heitmann. MF Britta Schall Holberg genopstiller ikke.

Socialdemokraterne beholder føringen med fem mandater på Fyn - ét mere end ved valget. MF Niels Sindal har meddelt, at han ikke genopstiller, men til gengæld opstiller det tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Pernille Rosenkrantz-Theil i Odense. Hun står til et sikkert valg sammen med genvalg til MF Carsten Hansen. De tre øvrige mandater er mere usikre, og både MF Poul Andersen, MF Julie Skovsby, LO-konsulent Niels Christian Nielsen, byrådsmedlem Jan Johansen og udviklingskonsulent Trine Bramsen er i spil.

Dansk Folkeparti er gået tilbage igen til de to mandater, som partiet også fik ved valget. Partiets gruppeformand og MF Kristian Thulesen Dahl har flyttet opstillingskreds til Vejle i Sydjyllands Storkreds. Til gengæld vil Fyn sandsynligvis give valg til hans bror, Jens Henrik Thulesen Dahl, der er byrådsmedlem i Assens Kommune. Derudover vil sandsynligvis også MF Tina Petersen blive genvalgt, selv om også medlem af Odense Byråd Alex Ahrendtsen kan overraske.

SF får fortsat kun to mandater her. Det betyder, at der vil være genvalg til MF Anne Baastrup og MF Karsten Hønge, men ingen nyvalg.

Konservative går frem på Fyn og får nu to mandater. Fhv. MF Bendt Bendtsen er siden sidste valg udtrådt af Folketinget for at blive medlem af Europa-Parlamentet i stedet, og hans mandat vil sandsynligvis give genvalg til MF Vivi Kier. Andet mandat vil sandsynligvis gå til enten Mai Henriksen, der er Konservatives gruppeformand i Odense Byråd, eller MF Jørgen Lundsgaard.

De Radikale ligger i Fyns Storkreds stabilt til ét mandat. MF Niels Helveg Petersen genopstiller imidlertid ikke, og det vil sandsynligvis betyde nyvalg til formand for Forbrugerrådet Camilla Hersom, der opstiller i Helvegs gamle kreds i Middelfart. Hendes indtil nu største konkurrent, Merete Riisager, er hoppet over til Liberal Alliance og opstiller som spidskandidat for sit nye parti på Fyn.

Liberal Alliance vinder et fynsk mandat, og det betyder, at netop Merete Riisager vil blive valgt.

Sydjyllands Storkreds

I Sydjylland er Venstre i maj måned gået frem til syv mandater. Både MF Preben Rudiengaard og MF Jens Vibjerg har imidlertid meddelt, at de ikke genopstiller. Der er derfor sandsynligvis genvalg til MF Eva Kjer Hansen, MF Ellen Trane Nørby, transportminister og MF Hans Christian Schmidt, MF Ulla Tørnæs, MF Hans Chr. Thoning og skatteminister og MF Peter Christensen. Det syvende mandat er mere usikkert. Et godt bud er Fanøs borgmester Erik Nørreby, der opstiller i Tønder, men også både Anni Matthiesen, der opstiller i Vejen-kredsen, og byrådsmedlem i Vejle Kommune Jens Ejner Christensen er i spil til mandatet.

Socialdemokraterne får seks mandater her - det er dog ét mere end ved valget i 2007. Da MF Lise von Seelen ikke genopstiller, bliver der sandsynligvis genvalg til MF Kim Mortensen, MF Benny Engelbrecht, MF Karen Klint og MF Julie Rademacher. Det femte mandat kan meget vel gå til Anne Sina, der har overtaget Lise von Seelens Aabenraa-kreds. Selv om Sina er ung, kan hun ved valget særligt få gavn af sin tilknytning til det tyske mindretal i Nordslesvig. Det sidste S-mandat vil sandsynligvis gå til enten den tidligere DSU-formand Jacob Bjerregaard, der har flyttet opstillingskreds fra København til Sydjylland, byrådsmedlem Kim Qvist eller det tidligere folketingsmedlem Troels Ravn.

Dansk Folkeparti får fortsat fire mandater. MF Søren Krarup genopstiller imidlertid ikke, og MF Kristian Thulesen Dahl har flyttet sit kandidatur til Sydjylland. Han vil med sikkerhed blive genvalgt sammen med MF Jørn Dohrmann. Tredje mandat kan blive snuppet af gymnasielærer Marie Krarup, der er datter af MF Søren Krarup, og som er blevet opstillet som kandidat i Esbjerg Omegns-kredsen. Det fjerde mandat, som MF Anita Christensen sidder på i dag, er meget usikkert.

SF står til tre mandater i Sydjylland som ved valget i 2007. Partiet har for længe siden afsluttet urafstemningen om rækkefølgen på partilisten, og der vil derfor blive valg til MF Karina Lorentzen, MF Jesper Petersen og til hospitalslærer Ida Rosendal Damborg.

Konservative går fortsat tilbage i Sydjylland og står nu kun til ét eneste mandat, og der er dermed fortsat hård kamp om pladserne. Dels genopstiller både MF Carina Christensen og MF Mike Legarth, men videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen stiller også op i Sydjylland. Udfaldet er ret åbent - dog måske med en lille fordel til Mike Legarth, der er kendt i lokalområdet som tidligere borgmester i Vamdrup Kommune, og som generelt driver sit finans- og skatteordførerskab med stor synlighed og til partiets tilfredshed. Carina Christensen har dog også forbedret sine chancer, efter at hun er blevet politisk ordfører efter Henriette Kjær.

De Radikale fastholder ét mandat i Sydjylland. MF Bente Dahl, der vandt mandatet i 2007, genopstiller ikke, ligesom MF Jørgen Poulsen, der blev valgt i Sydjylland for Ny Alliance i 2007, men siden er blevet radikal, heller ikke prøver igen. Det radikale mandat går sandsynligvis enten til studerende Lotte Rod eller byrådsmedlem i Kolding Marlene Lorentzen.

Liberal Alliance får fortsat ét mandat i Sydjylland. Det vil med stor sikkerhed gå til spidskandidaten Mette Bock, søster til partileder Anders Samuelsen.

Østjyllands Storkreds

I Østjylland er Venstre på seks mandater, ligesom ved valget i 2007. Der er sikkert valg til klima- og energiminister Lykke Friis, der er blevet opstillet i Aarhus. Derudover må også MF Michael Aastrup Jensen og undervisningsminister og MF Troels Lund Poulsen anses for sikre, ligesom MF Karen Jespersen sandsynligvis bliver genvalgt, selv om hendes stjerne er falmet meget siden sidste valg. De to sidste mandater vil sandsynligvis gå til MF Kim Andersen og MF Anne-Mette Winther Christiansen. MF Eyvind Vesselbo har siden sidste valg skiftet opstillingskreds til Gentofte i Københavns Omegn.

Socialdemokraterne går til gengæld tilbage i maj og får nu kun syv mandater i Østjylland - ét mere end ved valget i 2007. Der kan stensikkert forventes nyvalg til Aarhus' borgmester Nicolai Wammen, der for nylig stillede op til valget. Derudover er der sikkert genvalg til MF Henrik Dam Kristensen, MF Kirsten Brosbøl, MF Leif Lahn Jensen, MF Torben Hansen og temmelig sikkert også til MF René Skau Björnsson. Det syvende og sidste mandat vil sandsynligvis enten gå til MF Maja Panduro, den 32-årige cand.scient.pol. Jens Joel Nielsen, der har overtaget Århus Øst-kredsen fra afdøde Svend Auken, eller måske den lidt utraditionelle kandidat i Århus Nord, Otto Ohrt. MF Anne-Marie Meldgaard genopstiller ikke.

Dansk Folkeparti fastholder sine tre mandater i Østjyllands Storkreds, og der er derfor i øjeblikket udsigt til genvalg til MF Hans Kristian Skibby og MF Kim Christiansen. Tredje mandat vil enten gå til MF Per Dalgaard, der overtog fhv. MF Morten Messerschmidts mandat i 2009, eller måske til en af kandidaterne Anders Vistisen eller Mette Dencker.

SF er gået tilbage til tre mandater i Østjylland i maj-prognosen. Partiet opstiller på partiliste her, og det kan derfor med stor sikkerhed forudses, at der vil være genvalg til MF Jonas Dahl og MF Eigil Andersen, mens der vil være nyvalg til politisk ordfører for SF i Aarhus Byråd Thomas Medom.

Konservative er fortsat på kun ét mandat i Østjylland. Efter balladen om mange ubetalte regninger har MF Henriette Kjær imidlertid meddelt, at hun ikke fortsætter i politik efter næste valg - og det første mandat vil derfor temmelig sikkert tilfalde MF Tom Behnke.

De Radikale går for første gang meget længe frem i Østjylland og får nu to mandater her. Det først vil med stor sikkerhed gå til MF Morten Østergaard - mens det andet mandat er meget usikkert. Som svag favorit nævnes dog Liv Holm Andersen, der stiller op i Århus Nord, som har fordel af både at være ung, være kvinde og at have et efternavn højt oppe på stemmesedlen.

Liberal Alliance får et enkelt mandat i Østjylland - her har partiet opstillet journalist og redaktør på netavisen 180 Grader Ole Birk Olesen, der kan regne med valg.

Enhedslisten står til ét mandat i Østjylland - dermed er der genvalg til MF Per Clausen.

Vestjyllands Storkreds

Venstre går frem fra fem til seks mandater i Vestjylland i maj måned og er dermed tilbage på valgresultatet. Imidlertid har fhv. forsvarsminister Søren Gade trukket sig helt fra politik, ligesom MF Jens Kirk allerede for længe siden har meddelt, at han ikke genopstiller. Dermed er der sandsynligvis genvalg til i hvert fald MF Kristian Jensen, beskæftigelsesminister og MF Inger Støjberg, MF Kristian Pihl Lorentzen, og MF Mads Rørvig. Der kan blive kamp om det femte og det sjette mandat mellem byrådsmedlem i Holstebro Thomas Nolsøe Danielsen, viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Esben Lunde Larsen og MF Helge Sander.

Socialdemokraterne fastholder fremgangen til fem mandater i Vestjylland. Dermed er der genvalg til MF Thomas Jensen og MF Mogens Jensen. Hverken MF Jens Chr. Lund eller MF Jens Peter Vernersen genopstiller imidlertid, og der vil således blive nyvalg til tre kandidater. Der kan være nyvalg til det socialdemokratiske byrådsmedlem i Viborg, Karin Gaardsted, der har overtaget Jens Chr. Lunds opstillingskreds, og som var partiets borgmesterkandidat i byen ved kommunalvalget i 2009. Derudover har Annette Lind, der sidder i byrådet i Holstebro, en god chance for at snuppe det fjerde mandat, mens det sidste sandsynligvis går til enten Rasmus Lynghøj fra Struer-kredsen eller Peder Christensen i Skive-kredsen.

Dansk Folkeparti ligger fortsat på to mandater i Vestjylland. Da MF Jesper Langballe ikke genopstiller, og da MF Christian H. Hansen er gået ud af Dansk Folkeparti og nu har stiftet partiet Fokus, er begge mandater i spil, og udfaldet er ret åbent. Både Christian Langballe, der er søn af MF Jesper Langballe og nyopstillet til Folketinget, formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Bente Kronborg Flensted, og direktør Dennis Flydtkjær, der tidligere har siddet i Folketinget som suppleant, er i spil til de to mandater.

SF beholder de to mandater, partiet også fik ved valget. De går med stor sikkerhed til MF Steen Gade og MF Kristen Touborg.

Konservative i Vestjylland er også i denne måned nede på kun ét mandat i Vestjylland. Det tilhører i dag MF Per Ørum Jørgensen, der imidlertid er trådt ud af den konservative folketingsgruppe og har tilsluttet sig partiet Kristendemokraterne. Mandatet vil paradoksalt nok i stedet gå til Kristendemokraternes tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk, der er gået den anden vej og er blevet konservativ, og som opstiller i Ringkøbing-kredsen.

De Radikale fastholder deres enlige mandat i Vestjylland, men MF Johs. Poulsen har meddelt, at han ikke ønsker at genopstille ved næste valg. Det betyder en åbning til et nyvalg - og selv om meget fortsat kan ændre sig, er medlem af regionsrådet i Region Midtjylland Andreas Steenberg i dag en af favoritterne.

Nordjyllands Storkreds

Venstre står i Nordjylland fortsat til fire mandater. Det er et mindre end ved valget. Der er sandsynligvis genvalg til MF Tina Nedergaard, MF Birgitte Josefsen, MF Torsten Schack Pedersen og MF Karsten Lauritzen, mens MF Per Bisgaard ikke kommer ind.

Socialdemokraterne er fortsat på seks mandater i Nordjylland. Der er helt sikkert genvalg til MF Orla Hav, MF Bjarne Laustsen og MF Rasmus Prehn, ligesom også MF Flemming Møller Mortensen må anses for sikker. Thisted-kredsen fik ved valget i 2007 valgt MF Ole Vagn Christensen til Folketinget, men han er siden helt uhørt blevet væltet som kandidat. Først opstillede kredsen den tidligere borgmester i Morsø Kommune Egon Plejdrup Poulsen til et stensikkert valg, men han omkom siden i en tragisk drukneulykke. Den sædvanligvis lokalpatriotiske kreds har i stedet nu opstillet den unge Simon Kollerup, som trods sin korte tid som kandidat også er temmelig sikker på at blive valgt. Den 27-årige Ane Halsboe-Larsen, der opstiller i Brønderslev, er et godt bud på endnu et socialdemokratisk nyvalg i Nordjylland, mens MF Per Husted sandsynligvis ikke bliver genvalgt.

Dansk Folkeparti holder fremgangen til tre mandater, ligesom ved valget i 2007. Det betyder sandsynligvis genvalg til MF Bent Bøgsted og MF Anita Knakkergaard, mens MF Ib Poulsen og regionsrådsmedlem i Region Nordjylland Rikke Karlsson må slås om det sidste.

SF får to mandater i Nordjylland. Det betyder genvalg til MF Pernille Vigsø Bagge og MF Karl Bornhøft.

Konservative går tilbage til kun ét mandat i Nordjylland. Det vil gå til den nu detroniserede tidligere partileder, udenrigsminister og MF Lene Espersen. MF Daniel Rugholm og MF Tage Leegaard bliver ikke genvalgt.

De Radikale beholder deres enlige nordjyske mandat, der går til MF Marianne Jelved.

Liberal Alliance får ét mandat i Nordjylland. Partiet har som spidskandidat her opstillet plejehjemslederen Thyra Frank, der er kendt for sin utraditionelle og populære ledelse af plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Hun står til et sikkert valg, mens den tidligere spidskandidat, Joachim B. Olsen, er flyttet til Københavns Omegns Storkreds.

Enhedslisten vinder fortsat et nordjysk mandat. Øverst på partilisten her står medicinstuderende Stine Brix.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Joachim B. Olsen

Politisk kommentator, B.T.
studier i historie (Uni. of Idaho 2002)

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Radiovært, 24syv, fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA)
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00