Kommentar af 
Kenneth Thue Nielsen

Kenneth Thue: Jungletrommer eller tomme tønder

ANALYSE: Valgtrommerne buldrer igen på Christiansborg. Valgekspert Kenneth Thue Nielsen ser i denne klumme på, hvor længe en regering i gennemsnit sidder, og på om et-parti-regeringer lever kortere end regeringer med flere partier.

I 1970'erne var et-parti-regeringer snarere reglen end undtagelsen.
I 1970'erne var et-parti-regeringer snarere reglen end undtagelsen.Foto: Mogens Ladegaard, Nordfoto
Kenneth Thue Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jungletrommer. Sabelraslen. Valgrygter. Regeringens 2025-plan kickstarter forhandlingerne om en ny skattereform. Især spørgsmålet om lettelser af topskatten ligner en gordisk knude, som kan ende med, at regeringen falder og må udskrive valg. Men ville det overhovedet være usædvanligt med et valg nu?  I denne klumme ser vi på de 47 regeringer, Danmark har haft de seneste 115 år.

Regeringsstørrelse og regeringskonstellationer
I Danmark har vi negativ parlamentarisme. Det betyder, at en regering ikke behøver at have et flertal bag sig – den må bare ikke have et flertal imod sig. Heri ligger noget af kimen til at forstå, hvorfor vi i Danmark har en lang tradition for mindretalsregeringer.

Figuren nedenfor viser antallet af partier i de regeringer, vi har haft fra 1901 til 2016. Forretningsministerierne under Påskekrisen i 1920 er udeladt. Det samme er samlingsregeringerne under 2. verdenskrig. Figuren viser, at den typiske danske regering er en et-parti-regering. Halvdelen af alle regeringer i perioden har bestået af blot et parti. Og 31 procent af regeringerne har været to-parti-regeringer. 

I nyere tid er regeringer med kun ét parti imidlertid et særsyn. Ud over den nuværende regering har kun én af de sidste 15 regeringer været en ét-parti-regering. Den seneste af slagsen var Anker Jørgensens femte regering, der havde en kort levetid på 254 dage fra slutningen af 1981 til oktober 1982. Men tilbage i 1970’erne bestod alle regeringer – med en enkelt undtagelse – af blot ét parti.

En gennemgang af alle regeringskonstellationer siden 1901 viser, at den typiske regering er en ren socialdemokratisk eller en ren Venstre-regering. De udgør tilsammen 46 procent af alle regeringer i perioden. Dernæst følger to-parti-regeringer bestående af enten Socialdemokraterne og Radikale eller Venstre og Konservative. De udgør tilsammen 29 procent af alle regeringer. Gennemgangen viser desuden, at regeringer med mere end to partier udgør under hver femte regering siden 1901.

Den typiske danske regeringschef siden 1901 er en socialdemokrat. Lidt over halvdelen – 52 procent – af alle regeringer siden 1901 har således været ledet af en socialdemokrat. Hver tredje regering har været ledet af en venstremand. Konservative har haft Statsministeriet fire gange, hvilket svarer til 8 procent. Det var Poul Schlüters fire regeringer, som alle blev dannet i 1980’erne. De sidste seks procent af regeringscheferne er radikale. Det var dels Hilmar Baunsgaard i slutningen af 1960’erne og dels Carl Theodor Zahles to regeringer i begyndelsen af 1900-tallet.

Regeringers levetid
Siden 1901 har regeringer i Danmark i gennemsnit levet i 841 dage svarende til to år og næsten fire måneder. Gennemsnittet dækker over en stor variation. Figuren nedenfor viser regeringers gennemsnitlige levetid opgjort efter antallet af partier i regeringen.

Med en gennemsnitlig levetid på 785 dage, svarende til to år og næsten to måneder, har et-parti-regeringer det korteste liv af alle regeringstyper. Ser vi på regeringer bestående af to, tre eller fire partier, svinger den gennemsnitlige levetid mellem 871 dage og 904 dage. Et-parti-regeringer har således en levetid, der i gennemsnit er omkring tre til fire måneder kortere end andre konstellationer.

Regeringen Løkke Rasmussen II har i dag siddet i 435 dage. Så selv om et-parti-regeringer har den korteste gennemsnitlige levetid, ville et valg nu være ganske usædvanligt. Men hvis valget kommer, vil perioden matche sidste gang, Venstre sad alene i regering. Det var under Poul Hartling, der dannede sin regering i slutningen af 1973. Den regering holdt i 421 dage.    

Tallene viser desuden, at socialdemokratiske regeringer og Venstre-regeringer generelt har den korteste levetid, mens Radikales regeringer har klart den længste levetid.  

Sure scenarier
At dømme ud fra Altingets gennemsnit af meningsmålinger er det meget uklart, hvordan den parlamentariske situation ville ende efter et eventuelt folketingsvalg. De aktuelle meningsmålinger er et rent lose-lose-scenarie for statsministeren, hvis han bliver tvunget til at udskrive valg. Partierne i rød blok står til en lille fremgang fra 85 til 87 mandater og kan aktuelt generobre Statsministeriet med hjælp fra de nordatlantiske mandater.

Partierne i blå blok står til en lille tilbagegang fra 90 til 88 mandater. Og selv hvis partierne i blå blok skulle opleve fremgang de kommende måneder, er der intet i meningsmålingerne, der tyder på, at den parlamentariske situation ville blive mindre speget med et nyt folketing. Venstre ville fortsat skulle favne både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Desuden er Venstres aktuelle meningsmålinger blandt partiets dårligste de seneste 25 år, og Venstre står aktuelt til at tabe fire mandater ved et valg.

Topskattelettelser eller ej: Med et valg nu vil landets borgerlige politikere løbe en betydelig risiko for at tabe regeringsmagten og dermed muligheden for at gennemføre borgerlig politik.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00