Kenneth Thue: Sådan er vælgernes syn på skat

Efterårets forhandlinger om en ny skattereform bliver den politiske sæsons største politiske bråvallaslag.

Forhandlingerne er allerede blevet udskudt to gange. Men nu er regeringens 2025-plan på trapperne. Det er den plan, som skal skabe råderummet til skattereformen. Og dermed er regeringen klar til skatteforhandlingerne.

Regeringen er spændt hårdt for og skal forene modstående ønsker for at sikre sig en aftale. Liberal Alliance truer med at vælte regeringen, hvis ikke partiet får indfriet ambitionen fra regeringsgrundlaget om at sænke topskatten med fem procent. Dansk Folkeparti er slet ikke interesseret i skattelettelser. Og skal det absolut være – skal skatten lettes i bunden. Og Socialdemokraterne forsøger at oparbejde S-DF-alliancen mod topskattelettelser.

Men hvad er egentlig vælgernes præferencer? Det ved vi faktisk meget om fra valgforskningen. Denne klumme indvier dig i danskernes holdninger til skattepolitikken set over tid. Alle data i klummen stammer fra det løbende forskningsprojekt kaldet ’Det Danske Valgprojekt’.

Projektet blev startet i 1971 og gennemføres efter hvert folketingsvalg, hvor valgforskerne indsamler repræsentative vælgerundersøgelser i Danmark. Formål med projektet er ”at afdække de væsentligste årsager til, at vælgerne stemmer, som de gør”. I det følgende ser vi på fire aspekter af danskenes holdninger til skattepolitikken.

Velfærd eller skattelettelser?
Figur 1 viser vælgernes holdninger, når lavere skat stilles over for velfærdsforbedringer. Spørgsmålet har været stillet i perioden 1994 til 2015 og lyder: ”Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville du da foretrække? A: lavere skatter, eller B: forbedring af den offentlige service.”

Når lavere skat eller forbedringer af den offentlige service stilles op som hinandens modsætninger, er vælgernes holdninger klare: Gennem de seneste ti år har andelen af vælgere, som foretrækker velfærdsforbedringer frem for skattelettelser, ligget stabilt på omkring 70 %. Og omvendt har vælgerandelen, der ønsker skattelettelser frem for velfærdsforbedringer, ligget stabilt på ca. 30 %. I perioden fra 1994 til 2001 var vælgerne nogenlunde delte i spørgsmålet.

Figuren illustrerer vigtigheden af, hvordan skattepolitikken italesættes. Politikere fra rød blok har en klar interesse i at frame lavere skat som modstykket til velfærdsforbedringer. Med en sådan framing rammer partierne i rød blok et solidt flertal af vælgerne. Omvendt er det tilsvarende vigtigt for politikerne i blå blok at adskille skattelettelser og velfærdsforbedringer, så de ikke fremstår som hinandens modsætninger.

Balancen mellem skattetryk og social tryghed
Data fra det danske valgprojekt indeholder også en lang række spørgsmål om partiernes imagekompetence. Spørgsmålene bruges til at afdække, hvilken regering vælgerne synes er bedst til at løse forskellige udfordringer. Et af spørgsmålene lyder: ”Hvem mener du, er bedst til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed? En socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering?” Spørgsmålet har været stillet siden folketingsvalget i 1994, og vælgernes holdninger ses af figur 2 nedenfor.

Figuren viser, at vælgerne gennem hele perioden har større tiltro til en S-ledet regering end til en borgerlig regering, når det handler om at sikre balancen mellem skattetrykket og den sociale tryghed. Figuren viser desuden, at en S-ledet regering har haft stigende imagekompetence siden valget i 2001. Ved folketingsvalget i 2015 havde 54 % af vælgerne størst tiltro til en socialdemokratisk ledet regering, mens 27 % havde størst tiltro til en borgerlig regering, når det kommer til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed.

Figuren illustrerer, hvor centralt det bliver for de politiske partier at få italesat en kommende skattereform, så retorikken understøtter partiernes egne forcer. Partierne i rød blok har en interesse i at brede diskussionerne om en skattereform ud og italesætte den som noget, der grundlæggende kan ændre på den sociale tryghed i Danmark. Omvendt har partierne i blå blok større fordel, hvis diskussionerne om skattereformen ikke bredes ud.

Er der råd til skattelettelser?
Valgundersøgelserne indeholder også et spørgsmål, der handler om, hvorvidt vi har råd til skattelettelser. Spørgsmålet lyder: ”I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser” og er stillet siden 1990. Andelen af vælgere, som er hhv. enige og uenige i spørgsmålet, ses af figur 3.

Vælgerne mener ikke, at der er råd til skattelettelser. Sådan har det været i hele den periode på 25 år, hvor spørgsmålet har været stillet. Ved valget i 2015 mente 57 % af vælgerne ikke, at der var råd til skattelettelser, mens 23 % mente, at der var råd til skattelettelser.

Men figuren viser også, at der har været et tydeligt holdningsskred blandt vælgerne i perioden fra 1990 til 2007. Gennem perioden faldt andelen af vælgere, som ikke mente, der var råd til skattelettelser. Tilsvarende var der en svag stigning i andelen af vælgere, som godt mente, at der var råd til skattelettelser.

Holdningsskredet blev i 2011 afbrudt af en markant stigning i andelen af vælgere, som ikke mente, at der var råd til skattelettelser. Dette skred kan formodentligt tilskrives finanskrisen. Politikerne skal således gennemføre en skattereform, vel vidende at vælgerne historisk ikke har vurderet, at der er råd til skattelettelser.

Topskat
Danskernes holdninger til topskat har forandret sig betydeligt i løbet af de seneste 45 år. Faktisk er der sket et markant holdningsskred, som har ført til et egentligt holdningsskifte. Vælgerundersøgelserne indeholder et spørgsmål om topskat, som har været stillet siden 1971. Spørgsmålet lyder: ”Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag”. Figur 4 viser udviklingen i vælgernes holdninger set over tid.

Gennem 1970’erne var der blandt flertallet af vælgerne et ønske om at beskatte høje indtægter hårdere. Holdningen var dengang, at dem, der tjente mest, skulle betale mere i skat, end de allerede gjorde. Andelen af vælgere med dette synspunkt svingede fra 52 til 70 procent ved valgene i 1970’erne.

Men siden 1980’erne har vælgernes holdninger ændret sig. Andelen af vælgere, der går ind for en yderligere beskatning af dem, der tjener mest, er faldet. Og andelen af vælgere, som ikke går ind for yderligere beskatning af de højestlønnede, er steget. 

Ved fire af de seneste fem folketingsvalg har modstanderne af yderligere topskat overgået andelen af vælgere, som mener, at høje indtægter burde beskattes hårdere end i dag. Dette kan tolkes således, at en overvægt at vælgere i dag synes, at grænsen for, hvor meget topskat man skal betale, nu er nået.

Forlig eller forlad
Statsministerens to do-liste er lang. Den indeholder bl.a. en 2025-plan, en finanslov, et alternativ til PSO-afgiften, en skattereform og meget mere. Statsministeren har det altid godt, når han er presset. Der er et utal af bolde i luften og dermed et utal af muligheder for at forlige de politiske partier. Men der er langt fra Liberal Alliance til Dansk Folkeparti. Statsministeren får brug for alle sine talenter som forligsmager – alternativt kan han blive nødt til forlade Statsministeriet.

Kilde: Data fra ’Det Danske Valgprojekt’. Tidsserierne i denne klumme kan desuden findes i notatet ’Danske vælgere 1971-2015. En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv.’. Notatet er udarbejdet af valgforskerne Rune Stubager, Kasper Møller Hansen m.fl.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.