Kommunerne fyrer sosu'er og hyrer konsulenter

KOMMUNEØKONOMI: Efter kommunalreformen er andelen af ansatte med direkte borgerkontakt faldet, mens andelen af konsulenter og akademikere er steget. FOA's formand Dennis Kristensen opfordrer til at stemme på de politikere, der prioriterer den borgernære velfærd højest.
Prioriteringen af kommunernes ressourcer mellem lærere, pædagoger og hjemmehjælpere på den ene side og konsulenter og akademikere på den anden kan komme til at spille en rolle i kommunalvalgkampens slutspurt.
Prioriteringen af kommunernes ressourcer mellem lærere, pædagoger og hjemmehjælpere på den ene side og konsulenter og akademikere på den anden kan komme til at spille en rolle i kommunalvalgkampens slutspurt.Foto: Colourbox
Erik HolsteinDavid Vestergaard Eriksen

Minus 4.500.
Så mange stillinger er forsvundet blandt social- og sundhedspersonalet i kommunerne, siden kommunalreformen blev indfaset i 2007-08. Der er blevet ca. 6.500 færre lærere i kommunerne siden 2008, mens personalet i daginstitutionerne er faldet med 400 fuldtidsansatte. Det viser tal fra kommunernes og Regionernes Løndatakontor

Samtidig er antallet af akademikere steget med godt 2.800 siden 2008, og gruppen af specialkonsulenter og chefkonsulenter er vokset eksplosivt.

Diskussionen om kommunernes prioriteringer er lige nu et tema i finanslovsforhandlingerne mellem regeringen og Enhedslisten, som kræver, at kommunerne får penge, der øremærkes til den borgernære velfærd. Og i forhold til kommunalvalget opfordrer FOA's forbundsformand Dennis Kristensen direkte til at stemme på kandidater, der "prioriterer den borgernære velfærd højest".

Mangeårig tendens
Udvider man perspektivet til perioden fra 2003 til 2013, er udviklingen endnu mere udpræget. Så er andelen af akademikere i kommunerne steget med hele 75 procent.

En sammenligning tilbage til 2003 kan dog med rimelighed anfægtes, når det gælder akademikere, fordi kommunerne med kommunalreformen blev betydeligt større og overtog nye opgaver. Det gav f.eks. behov for flere økonomer og jurister, ligesom kommunerne overtog nye opgaver på miljøområdet og senest jobindsatsen for ledige på dagpenge.

De større kommuner har brug for en større grad af faglig viden, og derfor kan der være gode grunde til kommunernes personaleudvikling lige efter kommunalreformen. Men det er ikke en udvikling, der bare skal fortsætte i det uendelige. 

Marlene Borst Hansen (R)
Formand for Folketingets Kommunaludvalg

Rent demografisk er der fra 2003-13 sket et mindre fald i børnetallet fra 671.321 6-15-årige til 668.590, mens der omvendt er kommet flere ældre. Man kunne således have forventet et beskedent fald i antallet af lærere og pædagoger og en stigning i antallet af sosu'er. Men faldet af lærere er betragteligt, og der er blevet færre sosu'ere til flere ældre.

Klar dig selv
Kommunalforskeren, professor Roger Buch, fra Danmarks Journalisthøjskole ser kommunernes nedskæring på social- og sundhedsområdet som et udtryk for, at man ruster sig til en tid med flere ældre:

"På trods af det stigende antal ældre har kommunerne formået at nedbringe hjemmehjælpstimerne. Man signalerer til de ældre, at de ikke skal regne med så meget service, og at de i højere grad skal klare sig selv."

Stigningen af akademikere hænger ifølge Roger Buch sammen med, at de større kommuner har opgraderet og ansat akademikere i stedet for f.eks. HK'ere. Men også at der er kommet flere administratorer i kommunerne.

"Administrationsomkostningerne steg frem mod og efter kommunalreformen. Stigningen stopper i 2010, og herefter har der været et svagt fald. Men andelen af det administrative personale i kommunerne bliver ved med at stige. For man skærer hårdere på dem, der leverer servicen over for borgerne end på dem, der sidder og styrer og planlægger," siger Roger Buch.

Fru Jensens interesser
Forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA organiserer de sosu'er, der i så høj grad er blevet mål for kommunernes nedskæringer. Han ser New Public Management og regeltyranni som en af årsagerne til udviklingen med flere akademikere og færre hænder til den direkte borgerkontakt:

"Meget udspringer af det regime, som har hærget op i næsten tre årtier: At det offentlige skal betragte sig selv som en privat virksomhed, at man skal dokumentere og registrere, overholde alle regler for EU-udbud osv. Den er en udvikling, der skaber flere af dem, der sidder med regnearkene på bekostning af de varme hænder," siger Dennis Kristensen.

FOA-formanden peger derudover på, at kommunerne i for ringe grad samarbejder om akademiske projekter og dermed spilder ressourcer

"Mange kommuner opbygger deres egen ekspertise i stedet for at lave nogle fælleskommunale samarbejder, hvor kan få en fælles viden. Det ville jo ellers være det mest rationelle," siger Dennis Kristensen og konkluderer:

"Fru Jensen får det sjældent bedre, fordi der er nogle akademikere, der udvikler velfærdsteorier. Hun får det bedre, fordi der kommer nogle mennesker og gør noget for hende i praksis."

Dennis Kristensen opfordrer både FOA's medlemmer og vælgerne generelt til lade den problemstilling få betydning ved kommunalvalget: "Jeg håber, folk vil stemme på de kandidater, der prioriterer den borgernære velfærd højest," siger Dennis Kristensen.

Flere sygeplejersker
KL-formand og Rødovre-borgmester Erik Nielsen (S) mener ikke, at velfærden er blevet forringet i kommunerne. Og han ser det som uundgåeligt, at andelen af lærere og pædagoger er faldet de senere år:

"Der bliver naturligvis mindre behov for personale i skoler og daginstitutioner, når børnetallet falder, og der er også er også kommet flere elever over på privatskoler og friskoler. Samtidig har der jo været en del skolesammenlægninger, der også har reduceret behovet for personale," siger Erik Nielsen.

I forhold de ældre hænger faldet i social- og sundhedspersonale ifølge KL-formanden sammen med, at kommunerne til gengæld har opprioriteret rehabiliteringen af de ældre:

"Vi har ansat rigtig mange flere ergo- og fysioterapeuter og taget ny velfærdsteknologi i anvendelse. Sådan at de ældre bliver bedre i stand til at klare sig selv," siger Erik Nielsen.

KL's tal viser, at kommunerne har ansat omkring 1.000 flere sygeplejersker siden 2007 og ca. 4.000 flere ergo- og fysioterapeuter siden 2003.

Kraftig forringelse
Men de flere sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter kan ingen måde erstatte de fyrede hjemmehjælpere, lyder det fra Ældre Sagen:

"Det er ikke sådan, at rehabiliteringen efter sygdom er blevet tilsvarende bedre. Det er kun en tredjedel af kommunerne, der lever op til anbefalingen om, at rehabiliteringen skal i gang senest en uge efter udskrivelse. Det er ikke imponerende," siger souschef i Ældre Sagen Jens Højgaard.

"Det er helt klart vores opfattelse, at servicen over for de ældre er blevet kraftig forringet gennem de sidste fem år. Der er røget omkring fem millioner hjemmehjælpstimer på årsbasis sammenlignet med 2008, og det kan mærkes," siger Jens Højgaard.

Udviklingen bliver understreget af tal fra Danmarks Statistik - bragt i Politiken Søndag - der viser, at andelen af ældre, der får hjemmehjælp, er faldet fra 18 procent i 2008 til 14 procent i 2012.

Afviser uddannelsessnobberi
Når det gælder den samtidige, kraftige vækst af akademikere, mener KL-formand Erik Nielsen, at væksten er en følge af kommunalreformen:

"Vi overtog en række opgaver fra amterne, og vi fik også en del af deres medarbejdere. Der er blevet behov for flere jurister i de større kommuner, og andre akademikerne har overtaget opgaver som f.eks. centraliseret indkøb til institutionerne. Der er ikke tale om uddannelsessnobberi i kommunerne," forsikrer Erik Nielsen.

Stigningen i antallet af akademikere og nedskæringen blandt hjemmehjælpere er imidlertid fortsat adskillige flere år efter, at kommunalreformen er blevet indfaset. Derfor bør man holde øje med udviklingen, mener formanden for Folketingets Kommunaludvalg Marlene Borst Hansen (R):

"De større kommuner har brug for en større grad af faglig viden, og derfor kan der være gode grunde til kommunernes personaleudvikling lige efter kommunalreformen. Men det er ikke en udvikling, der bare skal fortsætte i det uendelige. Det er noget, vi må følge nøje."

Dokumentation

Tabel 1: Personale med høj grad af direkte borgerkontakt. 

 Lærere m.fl. i folkeskole og spec.underv. Eksklusive ledere.Pædagoisk personale i daginst./klub/skolefri.
Eksklusive ledere.
Social- og sundhedspersonale
2003a62.25842.02868.776
2004b62.03142.96967.327
2005c58.75740.24461.281
2006d59.09244.58968.269
200759.78944.51070.657
200863.36744.94870.667
2009e62.49846.04471.337
201061.59545.54970.297
201160.51545.73868.773
201258.31144.99367.263
201356.85844.57266.170

Noter:
1) Tallene er baseret på overenskomstgrupper og er omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

2) Tallene for lærere er eksklusive ledere, men inklusive lærere med specialundervisning. 

3) I nogle af årene kan enkelte kommuner være udeladt af statistikken.

a = Glamsbjerg, Hanstholm, Brovst, Løkken-Vrå og Aars Kommune er udeladt. b = Glamsbjerg, Hanstholm, Brovst og Aars Kommuner er udeladt. c = København, Glamsbjerg, Hanstholm, Brovst og Aars Kommune er udeladt. d = Hanstholm, Brovst og Aars Kommune er udeladt. e = Hjørring Kommune er udeladt.  

Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor, 2013  


Tabel 2: Personale med ingen eller begrænset direkte borgerkontakt.

 AkademikereAkademikere fraregnet psykologer, bibliotekarer, jurister og økonomer  Special- og chefkonstulenter
20039.0863.629
2004a 9.6003.6880
2005b8.1863.1460
2006c10.5143.8080
200712.1984.1890
200813.1377.2960
2009d13.9507.82187
201014.9958.586332  
201114.8948.478632
201215.2588.743914
201315.9759.2111.205   

Noter:
1) Tallene er baseret på overenskomstgrupper.

2) Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007, og man skal regne med et års indfasning. Derfor er en sammenligning af tallene fra 2008 og frem det mest seriøse grundlag at bedømme gruppen af akademikere på. 

3) I den midterste kolonne er psykologer og bibliotekarer fratrukket, fordi de har direkte borgerkontakt. Også jurister og økonomer er fratrukket, fordi behovet for disse faggrupper kunne forventes at vokse som følge af de større enheder efter kommunalreformen.

4) Fra 2008 får magistre egen overenskomst adskilt fra psykologer. Derfor sker der et hop fra 07-08 i kategorien "Akademikere uden psykologer, jurister, økonomer og bibliotekarer".

5) Chef og specialkonsulenter optræder først som overenskomstgrupper fra 2009, hvert år siden har gruppen været i kraftig vækst.

a = Glamsbjerg, Hanstholm, Brovst og Aars Kommune er udeladt. b = København, Glamsbjerg, Hanstholm, Brovst og Aars Kommune er udeladt. c = Marstal, Ærøskøbing, Hanstholm, Brovst og Aars Kommune er udeladt. d = Hjørring Kommune er udeladt.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00