Konservatives vælgerreserve vokser
VÆLGERPOTENTIALE: Vælgerne er blevet mere venligt stemt over for Konservative, der både går frem i meningsmålingerne og af flere vælgere betragtes som ”næstbedste” parti. SF og DF har de største vælgerreserver.
Morten Øyen
RedaktørMens Konservatives vælgerpotentiale er blevet fordoblet på et år, så er Liberal Alliances halveret. Det er i høj grad det tredje regeringsparti Venstres vælgere, der har sadlet om og nu ser med større sympati på Konservative.
Det er for alvor blevet forår for Konservative.
Partiet går frem i meningsmålingerne, formand Søren Pape Poulsen (K) er den mest populære i nylig ministermåling. Og nu kan partiet også glæde sig over gode muligheder for at lokke flere vælgere til.
Det viser en ny måling fra Norstat for Altinget. Her er vælgerne blevet spurgt om, hvilket parti de vil stemme på, hvis de skulle stemme på et andet parti end deres førstevalg. Det giver et billede af ”vælgerreserven” og siger noget om, hvor stort et partis vælgerpotentiale er.