Koordinationsudvalget er DF's magtcentrum

Hos det strømlinede og topstyrede Dansk Folkeparti behøver man ikke grave under overfladen for at finde ud, hvem der i virkeligheden sidder med magten. Der skal hverken afstemmes med kaffeklubber eller uformelle alliancer, når de vigtigste beslutninger skal tages. Det er partiets interne koordinationsudvalg – og i mindre grad gruppebestyrelsen - der bestemmer.

Dansk Folkepartis koordinationsudvalg blev oprettet kort efter, Kristian Thulesen Dahl afløste Pia Kjærsgaard som formand for to år siden. Udvalget har to afgørende funktioner:

Dels skal det tage de langsigtede strategiske diskussioner, f.eks. om prioriteringerne i næste valgkamp eller partiets rolle under en ny Løkke-regering. Og dels skal man reagere på de akutte dag-til-dag sager, hvor taktikken i medierne skal lægges.

Fembanden
Koordinationsudvalget har naturligvis Kristian Thulesen Dahl for bordenden, og blandt de andre medlemmer er DF's gruppeformand Peter Skaarup og udenrigsordfører Søren Espersen, alle har været i DF's indercirkel i mange år.

Derudover er partiets EU-stjerne Morten Messerschmidt med i det magtfulde udvalg. Det var afgørende for Messerschmidt at komme med i partiets ledelse, hvis han skulle tage fem år mere i Bruxelles. Af praktiske årsager deltager Messerschmidt dog lidt on and off i koordinationsudvalget.

Det femte medlem er pressechef Søren Søndergaard, der har et virkelig stærkt netværk på Christiansborg. Søndergaard har gradvis fået en stadig mere fremtrædende plads i Dansk Folkeparti, og han kan ofte optræde som djævelens advokat i et parti, hvor konsensus ellers er herskende.

Koordinationsudvalget har et ugentligt mandagsmøde, der ofte holdes som telefonmøde. Her lægger man blandt andet linjen i forhold til tirsdagens faste møde mellem toppolitikerne fra de fire blå partier. Betydningen af DF's koordinationsvalg ses ikke kun af udvalgets opgaver, men også af personsammensætningen. De fem medlemmer er simpelthen de vigtigste i DF lige nu.

Pias rolle
Den tidligere leder Pia Kjærsgaard har stadig en særstatus som partiets egentlige stifter. Til overraskelse for nogle har Kjærsgaard overholdt beslutningen om også reelt at forlade ledelsen, den dag hun stoppede som partiformand.

I den første tid efter sin afgang var det slet ikke let for den mangeårige leder at se de andre gå til ledelsesmøde – uden hende. Det krævede en vis tilvænning. Men hun har koncentreret sig om sin post som værdiordfører, og Pia Kjærsgaard sidder ikke som grå eminence, der styrer fra kulissen.

Man skal ikke forvente, at Kjærsgaard vil holde sig tilbage, hvis hun bliver lodret uenig med den nye DF-ledelse, men med DF's fremgang de sidste par år, har der hidtil ikke været grundlag for kontroverser. Pia Kjærsgaard er stadig i tæt kontakt med Søren Søndergaard, derimod taler hun ikke længere så tit med Kristian Thulesen Dahl.

Andet geled
Udover koordinationsudvalget har Dansk Folkeparti på linje med andre partier en ledelse af folketingsgruppen. Her er Thulesen Dahl, Skaarup og Espersen gengangere fra koordinationsudvalget. Derudover er udlændingeordfører Martin Henriksen og socialordfører Karin Nødgaard med her.

Martin Henriksen regnes efterhånden for driftssikker af partiledelsen, selvom han startede sin folketingskarriere med et par skæverter, hvor forslaget om mere ”seksuel afholdenhed” blandt unge stadig fremkalder skæve smil.

Karin Nødgaard er vellidt i partiet, og så er hun datter af Pia Kjærsgaards gamle væbner, Poul Nødgaard, der var med til at stifte partiet. Dertil kommer, at DF efter Kjærsgaards afgang mangler kvinder i partitoppen. Men Karin Nødgaard er ikke en tung spiller, og hverken hun eller Martin Henriksen har samme indflydelse som de fem medlemmer af koordinationsudvalget.

Søren Søndergaard og personalechef Jeanie Nørhave er med som observatører i gruppebestyrelsen.

Afstemte roller
Der er større kontinuitet i Dansk Folkepartis ledelse end hos de fleste af Folketingets andre partier. Thulesen Dahl var med til at stifte Dansk Folkeparti, Skaarup var DF's første sekretariatschef og Søren Espersen er tidligere pressechef. Alle har på linje med Pia Kjærsgaard startet deres karriere i Fremskridtspartiet.

Gennem størstedelen af Pia Kjærsgaards formandstid var Thulesen, Skaarup og Espersen hendes tætteste væbnere. De sad alle i gruppebestyrelsen, dengang den var det vigtigste formelle organ. Deres roller er afstemt. Der er ikke kronprinsestridigheder i Dansk Folkeparti, og efter de første tumultariske år er hyppigheden af eksklusioner reduceret.

I stram snor
Dansk Folkepartis stramme topstyring er løsnet en smule med Thulesen ved roret, selvom størstedelen af folketingsgruppen stadig kun har meget begrænset indflydelse. Thulesens ledelsesstil beskrives som mere lyttende end Kjærsgaards, og fagordførerne har fået lidt mere spillerum. Dog er det stadig sådan, at er en sag vigtig for DF eller Thulesen, så holdes ordføreren i et jerngreb af partiformanden. Det er især her Dansk Folkepartis optræden i Folketinget adskiller sig fra andre partiers.

Topstyringen er rasende effektiv, så længe man har ubestridte ledere som Kjærsgaard og nu Thulesen, og så længe pilen peger opad, som den har gjort i størstedelen af partiets levetid.

Spørgsmålet er så, hvordan DF vil håndtere en situation, hvor lederen træffer uheldige beslutninger, der bliver uenighed i ledelsesgruppen, og vælgerne fosser ud af stemmeboksen. Risikoen er i hvert fald, at partiet længe kan blive fastlåst på en skæv bane, fordi man mangler den korrigerende faktor, medlemsdemokratiet også kan være.

Denne artikel er en del af Altinget : magasin. Læs hele magasinet her.