KU-formand uskadt fra glatføreulykke

TOTALSKADET: KU-formanden Rune Kristensens bil blev muligvis totalskadet i det glatte føre i Nordsjælland - selv slap han uskadt.
KU-formandens bil er muligvis totalskadet - selv slap Rune Kristensen uskadt.
KU-formandens bil er muligvis totalskadet - selv slap Rune Kristensen uskadt.Foto: Privat
Rasmus Nielsen
I eftermiddags forulykkede Konservativ Ungdoms formand Rune Kristensen grundet glat føre. Den sølvfarvede Suzuki Grand Vetara endte i grøften med bunden i vejret og er muligvis totalskadet. Han opfordrer bilister til at være meget opmærksomme i den kolde tid.

KU-formanden var på vej hjem til sin bopæl i Græsted, da han få meter efter at være drejet ud af en rundkørsel mistede herredømmet over bilen. Flere vidner så bilen, der kun kørte med cirka 30 kilometer i timen, kollidere med vejsiderabatten på grund af et glat underlag, hvorefter den vendte om på taget.

"Jeg kørte kun ganske langsomt, men alligevel væltede bilen helt rundt, da den kom ud i den dybe vejsiderabat," siger Rune Kristensen, der stadig er chokeret over hændelsen.

"Jeg har fået endnu mere respekt for de pletvis glatte veje nu og opfordrer på det kraftigste alle til at være yderst påpasselige i trafikken i denne tid," advarer Rune Kristensen i en pressemeddelelse.

"Man tænker på, hvor galt det kunne have gået - og jeg er bare glad for, at der ikke skete mere. Sådan en oplevelse sætter virkelig livet i perspektiv," siger Rune Kristensen, der er 26 år gammel og ikke har været involveret i trafikuheld før.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00