Landbrugsstøtten SKAL ned

Det er på tide, at landbruget finder ud af at kunne konkurrere på markedsvilkår. Landbrugsstøtten er og bliver udtryk for protektionisme og går som sådan imod EU's mål om frihandel og samarbejde.

Anna Rosbach (løsgænger)
Medlem af Europa-Parlamentet

Af Anna Rosbach
Medlem af Europa-Parlamentet, De Europæiske Konservative og Reformister 

Første runde af EU's budgetforhandlinger er overstået. Hvor godt det endelige resultatet af forhandlingerne bliver, afhænger først og fremmest af størrelsen på landbrugsbudgettet. Desværre er der ikke udsigt til, at budgettet for landbrugsstøtten bliver mindre. Van Rompuys seneste udkast flyttede faktisk endnu flere penge over til landbrugsstøtten. Derfor var første forhandlingsrunde en skuffelse.

Den danske regering skal satse alle sine politiske kræfter på, at der bliver skåret i landbrugsstøtten, når forhandlingerne genoptages i det nye år. Det er en meget vigtigere målsætninger end ønsket om en dansk rabat.

Landbrugsstøtten er udtryk for manglende forståelse for formålet med den fælles landbrugspolitik. Det har aldrig været hensigten, at landbruget skulle være på støtten. Landbrugsstøtten var tænkt som midlertidig med henblik på at udjævne forholdene på det dengang helt nye indre marked for landbrugsprodukter samt sikre fødevareproduktionen i Europa. Nu er der imidlertid gået 55 år. Det er på tide, at landbruget finder ud af at kunne konkurrere på markedsvilkår. Landbrugsstøtten er og bliver udtryk for protektionisme og går som sådan imod EU's mål om frihandel og samarbejde.

Landbrugsbudgettet skal slankes
Det er ikke realistisk at forestille sig, at landbrugsstøtten bliver afskaffet. Men det er et realistisk mål at sætte sig, at landbruget går i en mere liberal retning - blandt andet ved at gøre landbrugsbudgettet mindre.

Det vil tjene to formål. For det første vil det kunne bidrage til at sænke EU's samlede budget og eventuelt frigive midler til vigtigere og mere effektive formål såsom uddannelse og forskning. For det andet vil det være et stærkt signal om, at landbruget skal indstille sig på at støtten på sigt bliver udfaset. Vi skal give bønderne et incitament til at tænke langsigtet og foretage de rette investeringer.

Den oplagte løsning for mange landmænd er at gå i en mere grøn retning. Det er både godt for miljøet og forbrugerne, mens det også er klog erhvervspolitik. Efterspørgslen på økologiske fødevarer er stigende, mens bedre dyrevelfærd og produktionsforhold har en positiv effekt på produktiviteten.

Det er derfor positivt, hvis reformen af landbrugsstøtten bidrager til flere offentlige goder som bedre miljø, rent drikkevand og bedre dyrevelfærd. Men et erhverv bør ideelt set kunne klare sig selv.

Dansk rabat i anden række
Regeringen har gjort det til sin mærkesag at kæmpe for en dansk rabat i bidraget til EU's budget. Jeg har sympati for, at Danmark ikke skal betale for andre rige landes rabatter. Men mens målet om en dansk EU-rabat måske er populært indenrigspolitisk, så er der andre mål, som er vigtigere og bedre for de danske borgere.

Et mindre landbrugsbudget vil i sidste ende betyde større økonomisk udbytte for den enkelte skatteyder - en langt større gevinst end en eventuel dansk rabat.

Jeg håber derfor, at regeringen til næste runde af forhandlingerne om EU's langsigtede budget vil gøre det til sin absolutte topprioritet at kæmpe for et mindre landbrugsbudget. Det er måske ikke lige så populært hos vælgerne, men det vil være den ansvarlige løsning - både for Danmark og for Europa.