Messerschmidt sikrer Dansk Folkeparti solid sejr

Med næsten 27 procent af stemmerne fik Dansk Folkeparti et historisk godt valg. For første gang er DF Danmarks største parti ved et valg, og Morten Messerschmidt får de næste fem år selskab af tre nye DF’ere i Europa-Parlamentet.

Det nye hold får dog ikke lang tid til at sove valgfesten ud.

Allerede mandag skal Dansk Folkeparti i gang med forhandlingerne om en ny gruppe i Europa-Parlamentet. Morten Messerschmidt har i flere måneder mere eller mindre åbent flirtet med tanken om at forlade sin EU-skeptiske gruppe, og i stedet få Dansk Folkeparti med i en gruppe med de mere EU-pragmatiske britiske konservative. Og den mulighed er kun blevet styrket, efter DF har fået opbakning af mere end hver fjerde dansker.

Flere kræfter til DF
Dansk Folkeparti er siden sidste valg til Europa-Parlamentet blevet mere pragmatisk over for EU-samarbejdet, ligesom al tidligere snak, om at partiet ikke er stuerent i indenrigspolitikken, er forstummet.

Det giver Messerschmidt og Dansk Folkeparti helt anderledes gode kort på hånden i forhold til situationen i 2009, hvor de britiske konservative fandt det danske parti for kontroversielt at samarbejde med.

De ekstra mandater til Dansk Folkeparti giver også partiet mange flere penge til dets EU-sekretariat. Mens Socialdemokraterne og Venstre må beskære i deres efter valget, så kan Dansk Folkeparti forstærke sit sekretariat betydeligt. Det kan hjælpe Messerschmidt med fortsat at sætte markante aftryk i den danske EU-debat.

Styrkelse af fløje
Valget til Europa-Parlamentet blev en generel styrkelse af fløjene. Foruden Dansk Folkepartis store fremgang, fik Folkebevægelsen mod EU en beskeden fremgang og fastholdt dermed sit mandat. Dermed er snakken om Folkebevægelsens endeligt og Enhedslistens mulige opstilling til Europa-Parlamentet blevet udskudt endnu engang.

På den klare EU-positive fløj fik De Radikale tilpas stor fremgang til at genvinde et mandat efter ikke at have været i Europa-Parlamentet i den seneste periode. Radikales mandat var dog ikke mere sikkert, end der i løbet af valgaftenen blev sendt en kølig luft igennem De Radikales valgfestlokale på Christiansborg, da en prognose sendte partiet til tælling. Selv om champagnepropperne alligevel kunne springe senere, da det stod klart, at partiet fik et mandat, er det en valgsejr med lidt malurt, da vælgerne i så høj grad valgte den skeptiske linje frem for Radikales klare EU-positive.

Midterpartier led
Alle de klassiske midterpartier led til gengæld reel tilbagegang. Mest bemærkelsesværdig var Venstres, som gik fra tre til to mandater, og endte på det dårligste valgresultat i 25 år. Venstre gik til valget med Ulla Tørnæs som spidskandidat, men har været mærket af på halvandet år at have haft tre forskellige spidskandidater, efter Jens Rohde blev væltet, og Ellen Trane Nørby sidenhen trak sig.

Det er dog svært ikke at pege på partiformand Lars Løkke Rasmussens seneste bilagssag i de seneste uger som hovedforklaring på nedsmeltningen. – Indtil for 14 dage siden stod Venstre til 24 procent af stemmerne, men søndag endte partiet på 16,7 procent.

Socialdemokraterne led også en tilbagegang og endte på 19,1 procent af stemmerne. Et tab på 2,4 procent i forhold til valget i 2009, og et mandat mindre, så partiet nu får tre i Europa-Parlamentet. Spidskandidaten Jeppe Kofod formåede ellers i valgkampen at markere en pragmatisk position på spørgsmålet om velfærdsturisme, men den blev udlagt som kritisk overfor hans egen regering.

Selvom både Konservative og SF gik tilbage i forhold til i 2009, så blev der festet hos de ellers så hårdtprøvede partier. Med Bendt Bendtsens (K) mandat vil Danmark fortsat være repræsenteret i den store og magtfulde kristen-konservative gruppe i Europa-Parlamentet. Og Margrete Aukens (SF) gennemslagskraft i valgkampen var i høj grad med til at løfte SF over partiets normale landspolitiske niveau i meningsmålinger.

LA på 2,9 procent
Det eneste parti, som ikke opnåede valg, blev Liberal Alliance. Det lille liberale parti gik godt nok 2,3 procentpoint frem, men endte alligevel kun på 2,9 procent af stemmerne. Stemmer, som dermed er spildt, da partiet valgte at stå uden for et borgerligt valgforbund, der ellers kunne have styrket Venstre eller Konservative.

Hvem, der bliver valgt ind for de enkelte partier, er først på plads, når de personlige stemmer er optalt i løbet af mandag.